Vi ser nu stigende nervøsitet og usikkerhed om, hvor markedet skal hen herfra. På den ene side er der nu en klar tendens til flere nye arbejdsløse (job claims) på det amerikanske arbejdsmarked, og det skaber, sammen med vigende forbrugertillid, ny nervøsitet for en snarlig recession.
På den anden side betyder svækkelse i jobsituation og kreditstramninger i kølvandet på de amerikanske lokalbankkrise, at der nu ses rentesænkninger fra den amerikanske centralbank allerede til juli eller september (med 65 % sandsynlighed for en rentesænkning dér).
Efter flere år med stigende centralbank-renter er det helt nye toner på finansmarkedet: Særligt aktiemarkedet har historisk reageret meget positivt på meldinger om den sidste renteforhøjelse, da det jo typisk varsler nærliggende rentesænkninger.
Så grundlæggende forventer vi, at den vigtigste drivkraft på aktiemarkedet nu er snarlige pengepolitiske lempelser.
Den store joker er, om makroøkonomien først skal gennem en nedtur, før det igen går fremad. Historisk har aktiemarkedet ofte set gennem fingre med en kortvarig mild recession, hvis blot centralbankerne var i gang med at sænke renterne.
Lige nu synes der at være stigende usikkerhed, om makroøkonomien denne gang står foran en hård opbremsning. Flere af de ledende indikatorer peger klart nedad, men de hårde økonomiske data har holdt overraskende godt stand. Altså lige indtil der kom data for nye job claims i USA, altså nyanmeldte arbejdsløse, som jo er hårde konkrete data.
De ugentlige data ramte seneste det højeste niveau i to år. Men tallene skal tolkes med forsigtighed, fordi disse ugedata ofte er ret svingende fra uge til uge. Og så har data for den månedlige arbejdsløshed faktisk vist faldende arbejdsløshedsprocent og en fortsat solid jobskabelse.
Bundlinjen er dog, at de vigtige signaler på rentemarkedet fortæller en historie om, at den amerikanske centralbank snart vil nedsætte renterne, dels fordi økonomien vil vise svaghed, og dels fordi inflationen fortsat synes at være vigende.
Med dette billede i baghovedet ses vi fortsat god mulighed for stigende eller stabile aktiemarkeder de næste måneder. Der kan dog blive behov for at justere vægtningen mellem de forskellige sektorer, da det nu overordnet trækker mod en vækstopbremsning, måske lettere stigende arbejdsløshed og vigende privatforbrug.
Med dette udgangspunkt ser vi fremgang for de sektorer eller aktier, som begunstiges af lavere renter, dels i form af direkte renteudgifter, dels i form af kunders lavere finansieringsomkostninger til købte anlæg, eksempelvis vindmølleprojekter (Vestas og Ørsted) og cementfabrikker (FLS).
Vi ser også, at de dyreste aktier med meget høje værdiansættelser på p/e-værdier vil blive begunstiget, da høje diskonteringsrenter i analytikernes regnemodeller har gjort de dyre aktier mindre attraktive. Det kan betyde et løft til de dyre danske health care aktier og generelt til tech aktier.
Til gengæld vil der være risiko for et kurspres på de forbrugs-relaterede aktier, eksempelvis som Pandora, og industri-aktier som eksempelvis Nilfisk.
I den forgangne uge har der være generel fremgang til mange af de store healthcare aktier, blandt andet Zealand, Bavarian, Ambu, Genmab, Novo Nordisk og ALK. Det understøtter tesen om, at der er ved at komme ny styrke i de defensive, ikke-konjunkturfølsomme aktier.
Også Vestas og Ørsted præsterede pæne plusser, blandt andet understøttet af udsigten til lavere finansieringsrenter for deres kunder og egne anlægsprojekter.
Bankaktierne begynder så småt at genvinde styrken. Der er fortsat et kæmpestort mismatch mellem de negative drivkræfter fra den amerikanske lokalbankkrise (og deraf stigende finansieringsomkostninger for bankernes egenkapitalisering) og de stigende nettorenteindtægter for bankerne.
Økonomisk Ugebrev har tidligere skrevet, at en stribe af de større banker kommer til at levere resultater, der svarer til en forrentning af egenkapitalen på ca. tyve procent. Når det kommer til Jyske Bank Q1 regnskab, har banken allerede tre gange i år opjusteret årsforventningen, og der kommer med stor sikkerhed flere opjusteringer fra Anders Dam senere på året.
Det samme er tilfældet for Danske Bank, som fremlægger en ny strategiplan til juni, altså om en måneds tid. Der vil også blive udmeldt nye finansielle målsætninger, som nærmest ikke kan undgå at blive betydeligt højere end i den gamle strategiplan.
Vi forventer, at bankens ledelse vil udmelde en stribe drastiske tiltag, blandt andet massefyringen i den danske bankforretning, indsnævring af kundefokus særligt i den norske forretning (til muligvis kun erhvervskunde), og mere målrettet strategisk fokus på kapitalforvaltning og private banking, hvor Danske Bank allerede har en styrkeposition. Samlet set forventer vi en outperformance i Danske Bank aktien op til og efter strategiplanen.
Morten W. Langer
