Afkastet i Økonomisk Ugebrevs Portefølje er fortsat underdrejet i forhold til det danske aktieindeks i 2023 på grund af den tunge vægt i finansaktier. Men vi vurderer, at det er her, de allerbedste muligheder for at skabe stærke afkast ligger.
Generelt var det en god uge for porteføljen, da flere af aktierne i beholdningen præsterede nogle af ugens bedste afkast på det danske aktiemarked. Blandt andet Bavarian Nordic, FLSmidth og Novo Nordisk. Generelt ser vi den aktuelle vægtning mellem defensive aktier og cykliske aktier som velbalanceret.
Vi forventer, at de danske bankaktier allerede har set bunden. Den amerikanske regionalbankkrise kan godt lukke flere svage regionalbanker, men hver gang, der popper en ny svag bank op, så sikrer myndighederne en hurtig overtagelse.
Vores antagelse er, at der nok er flere af de allersvageste regionalbanker. Men efter de er “væk”, vil sektoren samlet set se stærkere ud. Og det er positivt. Vi forventer ikke en flodbølge af bankkrak, der spreder sig til den europæiske banksektor.
For de danske banker er situationen, at de er godt velpolstrede, og så er udsigterne for årets overskud meget positive.
Bankerne kommer med den ene opjustering af årsforventningen efter den anden, og det vil fortsætte. Samtidig er vi snart gennem halvdelen af året, og der er på ingen måde optræk til en hård recession.
Man kan næsten ikke se i de aktuelle bankregnskaber, at der er svaghed i den underliggende økonomi. Også det kan give anledning til flere opjusteringer, fordi bankledelserne fra årets start generelt har været forsigtige med årsforventningerne.
Morten W. Langer


Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her






