IFRS9 koster Danske Bank op til to mia. mindre end ventet

Seneste erfaringer fra bankernes arbejde med indførsel af nye skrappere hensættelsesprincipper, IFRS9, viser, at den sandsynlige effekt på merhensættelser og kapitalforhold ikke bliver hårdere end tidligere forventet. Eksempelvis forventer Danske Bank nu en forøgelse af de akkumulerede hensættelser fra årsskiftet med 2-3 mia. kr. mod tidligere forventet 3-5 mia. kr. Analyse viser, at de europæiske banker over en bred kam får reduceret deres egenkapital og deres kapitalbuffer, og de nye regler kan også udløse mindre kreditvillighed i bankerne.

Effekten af de nye regler for bankhensættelser til fremtidige udlånstab rammer meget forskelligt i de europæiske banker. Ifølge en analyse fra Morgan Stanley ventes de europæiske banker som en engangseffekt fra 1. januar 2018 at skulle mernedskrive 53 mia. euro, svarende til en forøgelse af de akkumulerede hensættelser på ca. 15 procent.

Danske Bank oplyser i regnskabet for halvåret, at banken nu ser en merhensættelse baseret på IFRS9 effekter på 2-3 mia. kr. Det er umiddelbart betydeligt mindre end tidligere, hvor skønnet lå på 3-5 mia. kr. ”On the basis of our work, the current expectations for the national regulator guidelines, and the loan portfolio at 30 June 2017, we expect the implementation of IFRS 9 to result in an increase in the allowance account of DKK 2-3 billion (the previous estimate was DKK 3-5 billion),” skriver banken i halvårsrapporten (læs hele teksten i regnskabet her). Det svarer til en forøgelse af korrektivkontoen på ca. ti procent.

Udviklingen i Danske Bank er i overensstemmelse med konklusionerne fra den seneste rapport fra det europæiske banktilsyn, EPA, der i en aktuel analyse med titlen “EBA REPORT ON RE – SULTS FROM THE SECOND EBA IMPACT ASSESSMENT OF IFRS 9“ skriver, at “The second exercise confirmed that the estimated quantitative impacts of IFRS 9 on Common Equity Tier 1 (CET1) ratio and total capital ratio follows the trend identified during the first exercise, with no further negative impact on the regulatory ratios, and it is estimated that they will be limited overall. In the second exercise, the average estimated impact of IFRS 9 on CET1 ratio is a 45 basis points (bps) decrease, and its average estimated impact on the total capital ratio is a 35 bps decrease.”

SAMLET REDUKTION I KAPITALGRUNDLAG

EPA forventer, at den europæiske banksektor samlet set vil mærke indførelsen af IFRS9 med en reduktion af det samlede kapitalgrundlag med 0,35 procent. Danske bank oplyser ikke noget om effekten på kapitalgrundlaget. Også Ringkø-bing Landbobank har senest oplyst om forventede effekter af IFRS9. I regnskabet oplyses det, at ”det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at foretage en nøjagtig beregning over den regnskabsmæssige virkning af førstegangsanvendelsen af de nye IFRS 9-forenelige nedskrivningsregler. Det forventes dog ikke, at implementeringen vil have væsentlig indflydelse på bankens situation, og reduktionen af bankens egenkapital ventes at udgøre maksimalt 3 procent.” Med bankens aktuelle egenkapital på 3,6 mia. kr. svarer det til godt 100 mio. kr. Med akkumulerede hensættelser på knap 600 mio. kr. svarer det til merhensættelser på op til 16 pct.

BankNordik skriver om IFRS9 i regnskabet blot, at der endnu ikke er et pålideligt skøn for effekten, selvom bankerne formelt skulle oplyse om foreløbige vurderinger her ved halvåret. Tidligere har Basisbank oplyst, at man forventer merhensættelser på ca. 125 mio. kr. svarende til en forøgelse af korrektivkontoen på knap 50 procent. Banken rammes ekstra hårdt på grund af bankens forretningsmodel, som er baseret på usikrede forbrugslån med høj risiko, men også høje rentemarginaler.

Generelt bliver de nordiske storbanker ramt relativt mildt af de nye hensættelsesregler, i forhold til mange af de sydeuropæiske banker, viser analysen fra Morgan Stanley. Den egentlige kernekapital (CET1) (tilnærmet egenkapital) beskæres med hele 1,1 procent i Bank of Ireland, med minus 0,7 procent i Santander, mens effekten ventes af blive 0,35 procent i Danske Bank og kun ca. halvdelen i de svenske storbanker.

Om konsekvenser af IFRS9 for bankernes kreditvillighed vurderes det i analysen, at bankerne muligvis vælger at skrue ned for risikovilligheden, da de bliver ramt med øgede hensættelser fra dag ét, men at myndighederne sandsynligvis vil forsøge at imødegå negative konsekvenser: ”Banks may adapt their models via greater focus on distribution and asset repricing, though risk appetite for long-term infrastructure/ project finance, as well as unsecured lending, might fade and dampen macro recovery prospects. However, we believe that growth imperatives will prevail and that regulators will seek to avoid unintended consequences that may arise from additional banking regulation.”

Morten W. Langer