Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Tax Governance 2023: Coloplast, FLSmidth og Pandora vinder

Claus Strue Frederiksen

fredag 26. maj 2023 kl. 11:25

Eksperter: pres på selskaber øger skattetransparens

Med 10 point af 12 mulige indtager Coloplast, FLSmidth og Pandora førstepladsen i dette års udgave af Økonomisk Ugebrevs Tax Governance Rating for danske large cap-selskaber. Hvor Pandora sidste år stod alene på sejrsskamlen, må den danske smykkegigant i år dele æren med FLSmidth og Coloplast – sidstnævnte har bevæget sig fra sidste års plads i midterfeltet til en topplacering og er derved en af årets højdespringere.

Der er trangt i toppen af Økonomisk Ugebrev Tax Governance Rating 2023. På førstepladsen med 10 point ud af 12 mulige ligger Coloplast, FLSmidth og Pandora skarpt efterfulgt af A.P. Møller–Mærsk, Chr. Hansen, GN Store Nord, Lundbeck, Schouw & Co., Sydbank og Ørsted, der alle opnår ni point.*

Undersøgelsen viser desuden, at: 91 pct. af danske large cap-selskaber har offentliggjort en skattepolitik. Over halvdelen rapporterer om deres land-for-land skattebetalinger, heraf offentliggør otte – Danske Bank, Jyske Bank, Netcompany, Nordea, Pandora, Schouw & Co., Sydbank og Tryg – danske large cap-selskaber fuld land-for-land rapportering og scorer dermed ekstrapoint, mod blot fem selskaber sidste år.

”For large cap-selskaber er det nu tæt på 100 pct., der har offentliggjort en skattepolitik. Vi skal ikke mange år tilbage, før dette tal var betydeligt lavere. I dag anerkender langt de fleste danske virksomheder, at skat er noget, der skal kommunikeres tydeligt om for at opnå stakeholdernes accept. Selskaber, der ikke opnår point (i ØU’s Tax Governance Rating, red.), eller som scorer væsentligt under gennemsnittet, kan få svært ved at komme i dialog med skattemyndighederne rundt om i verden. Virksomhedens troværdighed på skatteområdet ligger i det, den deler med omverdenen”, siger Ole Bendixen, Senior Advisor hos BENDIXEN Tax Governance.

Coloplast og ChemoMetec er årets højdespringere. ChemoMetec bevæger sig fra en bundplacering med nul point i 2022 til en plads i midterfeltet med fem point i dette års rating. Den danske biotekvirksomhed har det seneste år udarbejdet og offentliggjort en officiel skattepolitik, hvoraf det blandt andet fremgår, at selskabet ikke har aktiviteter i skattelylande.

Coloplast går fra fem point i 2022 til 10 point i 2023, hvilket blandt andet skyldes, at det danske medicoselskab er blevet skarpere omkring brug af skatteincitamenter.*

Fra Coloplasts seneste skatterapport: ”To gain operational efficiency and meet the increasing demand, Coloplast has invested in a volume factory in Costa Rica. (…) The government in Costa Rica has introduced favorable tax incentives in terms of investment credits and a favorable tax rate in specific zones to attract foreign investments. These incentives are broadly available based on meeting specific investment and activity criteria. Due to significant investments in the volume factory, investment credits eliminate the local corporate income tax.”

Gennemsnittet for large cap-selskaberne er 5,9. Det betyder, at prominente selskaber som Nordea, ISS og Ambu med henholdsvis fem, fire og tre point befinder sig under gennemsnittet. I bunden af listen ligger Alm. Brand, Boozt og Zealand Pharma, alle med nul point.

Opdelt på brancher er det særligt påfaldende, at de tre store forsikringsselskaber Alm. Brand, Topdanmark og Tryg opnår en yderst ringe gennemsnitsscore på 2,7 – kun Tryg, der opnår syv point, befinder sig i den pæne ende af listen. Derved skraber de danske forsikringsgiganter endnu engang bunden – for nylig fik de i ØU Klima Rating for Bank og Forsikring en gennemsnitsscore langt under både bankerne og C25.

Til sammenligning opnår de 13 large cap-selskaber – Coloplast, Chr. Hansen. Lundbeck, GN Store Nord, Novozymes, Demant, ALK-Abelló, Novo Nordisk, ChemoMetec, Genmab, Bavarian Nordic, Ambu og Zealand Pharma – fra life science branchen en gennemsnitsscore på 6,3 point, altså langt bedre end forsikringsbranchen og en anelse over large cap snittet på 5,9.

I lighed med tidligere år har BENDIXEN Tax Governance assisteret med input og kvalitetssikring af ØU Tax Governance Rating 2023. Ole Bendixen udtaler: ”Der findes en hel del ratings på skatteområdet. Jeg har dog kun kendskab til én rating, nemlig ØU’s årlige Tax Governance Rating, hvor der er fuld åbenhed omkring målepunkter og pointkriterier – og hvor resultaterne for samtlige ratede selskaber offentliggøres.”

Han tilføjer: ”Bedømmelsesprocessen involverer endda en høringsrunde, hvor virksomhederne inden offentliggørelsen har mulighed for at påpege, hvis grundlaget for pointtildelingen ikke svarer til de faktiske forhold. Denne proces giver desuden virksomhederne en fornemmelse af, hvad der skal til for at opnå point næste år. Det synes jeg faktisk er meget transparent i modsætning til de revisionshuse, der skriver en masse prosa omkring deres Tax Transparency undersøgelser og undlader at offentliggøre de individuelle resultater for de involverede selskaber, vel sagtens af frygt for at støde kunder og potentielle kunder.”

Transparency rating
Hensigten med Økonomisk Ugebrevs Tax Governance Rating er at give indblik i danske virksomheders tax governance rapportering set i forhold til syv udvalgte målepunkter. Undersøgelsen siger således udelukkende noget om, hvordan store (og mellemstore) danske virksomheder rapporterer på området – altså, en transparency rating.

Eksempelvis, hvis en virksomhed ikke eksplicit oplyser, hvorvidt den har aktiviteter i skattelylande (f.eks. jævnfør OECD eller EU’s skattelylister), så tildeles virksomheden 0 point i målepunkt 2. Dette betyder dog på ingen måde, at den pågældende virksomhed har aktiviteter i skattelylande – det betyder udelukkende, at virksomheden ikke eksplicit oplyser herom.

På samme måde: Virksomheder, der ikke har offentliggjort en skattepolitik, tildeles 0 point i målepunkt 1. Det betyder ikke, at de ikke har en skattepolitik, hvilket de fleste formentlig har, det betyder blot, at de ikke har offentliggjort den.

Dette gælder også i forhold til målepunkterne vedrørende skatteincitamenter, dialog med stakeholders og sammenkædning af verdensmål med virksomhedens skattepolitik – 0 point i disse målepunkter betyder, at virksomheden ikke har rapporteret herom, ikke andet.

BENDIXEN Tax Governance har bidraget med input til analysen. Research er foretaget af Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar ved researchassistent Andreja Filipovic og redaktør Claus Strue Frederiksen. Resultaterne kvalitetstjekkes ved rundsending til virksomhederne for kommentarer og verifikation.

* Virksomheder, der som Ringkjøbing Landbobank udelukkende opererer i Danmark, kan maksimalt opnå elleve point i denne rating. Grunden er, at virksomheder, der udelukkende har aktiviteter i Danmark, ikke kan opnå ekstrapoint i målepunkt 4 vedr. land-for-land rapportering.

** Da vi i år har indført mulighed for ekstrapoint i målepunkterne 1, 2 og 7, er det i 2023 muligt at opnå tolv point i ØU Tax Governance Rating mod maksimalt ni point sidste år. Desuden har vi i år strammet kravene til, hvornår virksomheder kan opnå point, særligt i målepunkt 2 vedr. aktiviteter i skattelylande. Man kan derfor ikke 1:1 sammenligne virksomheders pointscore i 2023 med scoren i 2022.

Claus Strue Frederiksen

Ledelse - Tax Governance

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Udløber snart
Business Controller
Region Hovedstaden
Udløber snart
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Udløber snart
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank