Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

Grundfos og Stark vinder Tax Governance Rating for store unoterede

Claus Strue Frederiksen

tirsdag 23. maj 2023 kl. 17:55

Eksperter: pres på selskaber øger skattetransparens

ØU Tax Governance Rating 2023: Med 11 point ud af 12 mulige stryger pumpegiganten Grundfos og byggemarkedskæden Stark til tops i Økonomisk Ugebrevs årlige Tax Governance Rating for store unoterede selskaber. Stark bliver samtidig året højdespringer – fra en plads i bunden af feltet i 2022 til en topplacering i 2023. Investeringsselskabet VKR, som ejer Velux, indtager andenpladsen med ni point.     

Grundfos og Stark vinder Økonomisk Ugebrev Tax Governance Rating 2023 for store unoterede selskaber. Med 11 point ud af 12 mulige er de to selskabers arbejde og rapportering omkring ansvarlig skat på mange måder udtryk for best practice.

Grundfos’ seneste skatterapport indeholder en oversigt over blandt andet selskabsskattebetalinger og antal medarbejdere for hvert af de 62 lande, som Grundfos opererer i. Eksempelvis fremgår det, at Grundfos i 2022 havde 106 medarbejdere og betalte 30 millioner kroner i selskabsskat i Argentina. I Danmark var antallet af ansatte omtrent 42 gange højere end i Argentina. Men som følge af tilbagebetaling af overskydende skat fra tidligere år betalte Grundfos kun 236.000 kroner i selskabsskab i Danmark i 2022.

I forhold til aktiviteter i skattelylande er meldingen fra den danske pumpegigant klar: ”Grundfos does not operate in tax havens based on EU and OECD lists of non-cooperative tax jurisdictions.”

Stark vinder dette års tax-rating, sammen med Grundfos. Byggemarkedskæden er også årets højdespringer. I 2022 fik selskabet blot ét point, til nu elleve point – Stark bevæger sig altså fra en plads i bunden af ranglisten til en plads i førerfeltet.

Det seneste år har Stark ikke blot formuleret og offentliggjort en solid skattepolitik, byggemarkedskæden har også udgivet en decideret skatterapport, der blandt andet indeholder udførlig land-for-land rapportering samt oplysninger om, at moderselskabet, det Luxembourg-baserede finansieringsselskab Winterfell Financing Sarl, har lånt penge til Stark. Det understreges, at Stark betaler en armslængdebaseret lånerente, og at der ikke er sket andre overførsler eller betalinger til moderselskabet. Formuleringerne understøtter en formodning om, at der ikke sker skattemæssig arbitrage mellem moderselskabet og Stark selv.

Desuden fremgår det af skatterapporten, at Stark i 2022 har gjort brug af følgende skatteincitament, som forklares mere detaljeret end normen, både med beløb og indhold: ”STARK Deutschland GmbH has received a tax incentive from the Investitionsbank Sachsen-Anhalt. The incentive amounts to EURm 3.6 and relates to a logistic facility in Osterweddingen. In connection with obtaining the incentive, STARK Deutschland GmbH agreed to fulfil a number of conditions over a period of 5 years, of which the key conditions relate to i) minimum number of employees and ii) low number of temporaries.”

Investeringsselskabet VKR, der blandt andet ejer den berømte vinduesproducent Velux, opnår ni point og indtager dermed tredjepladsen. Som det ene ud af blot to unoterede selskaber – det andet er COWI – opnår VKR ekstrapoint i målepunkt ét, fordi selskabet ikke blot har udgivet en officiel skattepolitik, men også udpeger hvilket konkrete bestyrelsesmedlem, der har det overordnede ansvar for skatteområdet.

Fra VKR’s seneste årsrapport: ”VKR Holding’s Board of Directors is responsible overall for taxes in VKR Holding and in the VKR Group. However, the Board of VKR Holding delegated the specific responsibility for the tax policy and compliance reviews of this to the Chair of the Audit Committee.”

Gennemsnitsscoren for store danske unoterede er 3,4 i året rating – altså væsentlig mindre end large cap og mid cap, der ender med snit på henholdsvis 5,9 og 4,6.**

15 unoterede selskaber, dvs. 30 procent, formår ikke at score et eneste point i året Tax Governance Rating. Det er Cirkle K, Danish Agro, DLG, Energi Danmark, J.F. Lemvig-Müller Holding, Lunar Group, Mojasa, Nic Christiansen, Nomeco, Norlys, OK, Rema 1000, Saxo Bank, WS Audiology.

Tax Governance Rating 2023 – målepunkter

1: Tax Governance: Har virksomheden offentliggjort en skattepolitik med oplysning om dens tilgang til governance og tax risk management? Mulighed for ekstrapoint: Er det oplyst hvem i bestyrelsen, som har ansvaret i forhold til udarbejdelse og efterlevelse af skattepolitikken?

2: Skattelylande: Er det eksplicit oplyst, hvorvidt selskabet har aktiviteter i skattelylande? Mulighed for ekstrapoint: Oplyser selskabet hvilke skattelylande, det har aktiviteter i, indenfor hvilke områder og hvorfor?

3: Skatteincitamenter: Er det tydeligt oplyst, hvordan selskabet forholder sig til skatteincitamenter? Mulighed for ekstra point: Oplyser selskabet hvilke områder, selskabet benytter sig af disse skatteincitamenter?

4: Land-for-land rapportering: Har virksomheden oplyst betaling af selskabsskat for de lande eller regioner, den opererer i? Mulighed for ekstra point: Har virksomheden fuldt oplyst selskabsskat for ALLE lande?

5: Dialog med stakeholders: Oplyser selskabet om tilgang til og indgåede samarbejder med skattemyndigheder eller andre organisationer i forhold til at sikre compliance og modvirke aggressiv skatteplanlægning?

6: Verdensmål: Bliver skattepolitikken kædet sammen med et eller flere af FN’s 17 Verdensmål?

7: Offentliggørelse: Indgår skattepolitikken tydeligt som en del af virksomhedens politikker, som præsenteres i CSR-, ESG-, bæredygtigheds-, års, eller skatterapporten? Mulighed for ekstrapoint: Udarbejder selskabet en dedikeret årlig skatterapport.

Yderligere info om de syv målepunkter findes her

Transparency rating

Hensigten med Økonomisk Ugebrevs Tax Governance Rating er at give indblik i danske virksomheders tax governance rapportering set i forhold til 7 udvalgte målepunkter. Undersøgelsen siger således udelukkende noget om, hvordan store (og mellemstore) danske virksomheder rapporterer på området – altså, en transparency rating.

Eksempelvis, hvis en virksomhed ikke eksplicit oplyser, hvorvidt den har aktiviteter i skattelylande (f.eks. jævnfør OECD eller EU’s skattelylister), så tildeles virksomheden 0 point i målepunkt 2. Dette betyder dog på ingen måde, at den pågældende virksomhed har aktiviteter i skattelylande – det betyder udelukkende, at virksomheden ikke eksplicit oplyser herom.

På samme måde: Virksomheder, der ikke har offentliggjort en skattepolitik, tildeles 0 point i målepunkt 1. Det betyder ikke, at de ikke har en skattepolitik, hvilket de fleste formentlig har, det betyder blot, at de ikke har offentliggjort den. Dette gælder også i forhold til målepunkterne vedrørende skatteincitamenter, dialog med stakeholders og sammenkædning af verdensmål med virksomhedens skattepolitik – 0 point i disse målepunkter betyder, at virksomheden ikke har rapporteret herom, ikke andet.

BENDIXEN Tax Governance har bidraget med input til analysen. Research er foretaget af Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar ved researchassistent Andreja Filipovic og redaktør Claus Strue Frederiksen. Resultaterne kvalitetstjekkes ved rundsending til virksomhederne for kommentarer og verifikation.

* Vi er efter artiklens udgivelse blevet opmærksomme på, at COWI adresserer og konkretiserer selskabets holdning til skatteincitamenter i deres skattepolitik. Vi har derfor ændret COWI’s score i målepunkt 3 fra nul til to point.

** Virksomheder, der som Dagrofa udelukkende opererer i Danmark, kan maksimalt opnå 11 point i denne rating. Grunden er, at virksomheder, der udelukkende har aktiviteter i Danmark, ikke kan opnå ekstrapoint i målepunkt 4 vedr. land-for-land rapportering.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Er du økonom, og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en af landets største børne- og ungeafdelinger?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank