Temaet Top 6 Real Kredit indeholder følgende:
- Artikel: Tilsyn strammer regler om kursskæring
- Artikel: BRFkredit kaprer store markedsandele
- Artikel: Realkredit er blevet en guldrandet forretning
- Tabel: Realkreditinstitutter: Markedsandele (markedsandel ejerbolig pct, markedsandel erhverv pct, markedsandel industri, håndværk, kontor og forretning pct)
- Tabel: Realkreditinstitutter: Egenkapitalforrentning før skat
Uddrag fra artikel: BRFkredit kaprer store markedsandele:
Siden udgangen af 2013 er Jyske Bank og BRFkredit stormet frem, og der er ingen tegn på, at deres aggressive hugst hos de andre realkreditinstitutter er ved at stilne af. Jyske Bank-koncernens markedsandel på realkreditfinansiering af ejerboliger er på de to et halvt år øget med 44 procent.
Siden Jyske Bank overtog BRFkredit er der for alvor flyttet markedsandele mellem realkreditinstitutterne, hvor der ellers har været stort set stilstand i mange år. BRFkredit har navnlig på ejerboligområdet hentet betydelige andele, så andelen ved udgangen af 2013 på 6,3 procent er øget til nu 9,1 procent. BRFkredits tal omfatter også den funding, instituttet leverer til Jyske Bank, og det er en væsentlig del af forklaringen på vokseværket – men ikke hele forklaringen. For ejerboliger har kun Nordea Kredit undgået at afgive markedsandele de seneste to et halvt år. Krigen mellem realkreditinstitutterne har i 2016 været præget af, at BRFkredit som eneste institut foreløbig ikke har lanceret bidragsforhøjelser. Og Anders Dam har proklameret, at der i hvert fald ikke kommer nogen i 2016 og senest rykket ”garantien” til 1.april 2017.
Boligøkonom Mikkel Høegh fra BRFkredit slår også fast, at der ikke er nogen planer om bidragsforhøjelser. De færreste tror dog på, at det varer ved. Men BRFkredits tilbageholdenhed på dette område har i den grad givet bonus i form af markedsandele. Der kan således være tale om et genialt taktisk spil fra Anders Dams side, fordi de øvrige aktører forventer, at Jyske Bank har bidragsforhøjelser parate lige om næste hjørne. Indtil videre er den store taber Nykredit, hvilket næppe er en overraskelse.
Hele artiklen og temaet blev udgivet i Økonomisk Ugebrev Finans/CFO nr. 33.
- Er du abonnent kan du tilgå udgivelsen og læse hele artiklen. (Hent adgangskode)
- Er du ikke abonnent kan du prøve 3 uger gratis nedenfor, hvorefter du får adgang til hele udgivelsen.