Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Totalbanken kaster håndklædet i ringen: Rettidig omhu

Morten W. Langer

mandag 05. juni 2023 kl. 11:40

Totalbanken kaster håndklædet i ringen: Rettidig omhu

Ledelsen for Totalbanken har efter det rekordgode første kvartal af 2023 som bekendt besluttet at lade sig overtage af Sparekassen Danmark. Selvom det gode kvartalsresultat kunne give ny optimisme om fortsat at stå på egne ben, er der tale om rettidig omhu fra ledelsens side, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne kommentar.

Danmark har fortsat alt for mange banker, og det betyder et samlet omkostningsniveau for banksektoren – og dermed danskerne, private og virksomheder – som er ekstremt højt i en international sammenligning. Økonomisk Ugebrev har tidligere beregnet, at der burde spares flere end 10.000 ansatte i banksektoren for at gøre den konkurrencedygtig og effektiv, set under ét.

På den korte bane er problemet dog, at mange mindre og mellemstore banker har svage forretningsmodeller, som vil være ulønsomme ved den mindste modvind.

For meget risiko

Man kan frygte, at mange mindre banker med svage forretningsmodeller nu bliver overmodige, fordi de kan se, at nettorenteindtægterne tordner i vejret, samtidig med at udlånstabene fortsat er små, og kursreguleringerne er neutrale. Det er et meget godt billede på, hvad der var tilfældet for Totalbankens første kvartal. 

Overskuddet blev dér 36 mio. kr. efter neutrale tabshensættelser og mindre positive kursreguleringer. Det var langt bedre end første kvartal sidste år, hvor resultat før skat blev 12 mio. kr. efter kurstab på 9 mio. kr. og ingen tabshensættelser. Med bankens udlån på 2,7 mia. kr. skal der ikke mange udlånstab til, før overskuddet er spist.

I den seneste tilsynsredegørelse hejses der da også flere advarselsflag. Bl.a. skriver Finanstilsynet, at ”inspektionen viste, at banken på flere områder er mere risikofyldt end sammenlignelige institutter. Banken har en højere andel af store udlån, flere erhvervsudlån og en større andel ejendomsudlån samt færre gode udlån. Bankens indtægter står ikke mål med de højere risici.”

Ja, læs lige den sidste sætning igen.

Videre skriver tilsynet i redegørelsen, at der ikke er styr på den interne ledelse og kontrolmiljøet, hvilket nok meget godt afspejler, at de mindre pengeinstitutter har svært ved at leve op til alle reglerne og risikostyringen. 

”Finanstilsynet vurderede, at banken mangler at lave en dybere vurdering af realiserbarheden af de enkelte tiltag i beredskabsplanen for likviditet og finansiering, herunder sandsynligheden for, at de enkelte tiltag kan gennemføres inden for den forventede tidshorisont, markedsadgang under stress og evne til at fremskaffe markedsfinansiering. Banken har fået påbud om at opdatere beredskabsplanen.”

Sparekassen Danmark har tidligere udmeldt, at man var interesseret i flere overtagelser, og den er nu godt på vej til at vokse sig stor nok til at være et jævnbyrdigt alternativ til de mellemstore danske banker. Sparekassen Danmark har uden tvivl være meget interesseret i overtagelse, hvilket indikeres i den udsendte meddelelse, hvori det oplyses, at ”der vil ikke blive afskediget medarbejdere som følge af fusionen.”

Det er i sig selv overraskende, men med 98 ansatte og fire filialer på Fyn giver det geografisk mening. Det oplyses også, at formanden for bestyrelsen i Totalbanken, Claus Andresen Moltrup, ved fusionen indtræder i bestyrelsen for Sparekassen Danmark med en valgperiode frem til det ordinære repræsentantskabsmøde i 2026.

Plads til alle direktører

Samtidig har det uden tvivl været lettere at få fusionen godkendt, da Totalbankens adm. direktør også sikres: ”Bankdirektør i Totalbanken, Ivan Sløk, vil ved fusionen indtræde i direktionen for Sparekassen Danmark, der således vil bestå af 6 af direktionsmedlemmer. Vagn Hansen fortsætter som administrerende direktør.”

For aktionærerne i Totalbanken synes ombytningen til andelsbeviser i Sparekassen Danmark umiddelbart at være attraktiv: De får en præmie på 40 pct. i forhold til kursen lige før meddelelsen. Til gengæld får de garantbeviser i Sparekassen Danmark, og gevinsten skal beskattes. 

Aktionærer, der vil ud nu til den nye dagskurs, skal enten sælge på børsen før sammenlægningen eller regne med, at de kan sælge deres nye garantbeviser på Sparekassens Danmark garantbørs, hvor der skal være købere for at kunne sælge. Ombytningskursen giver umiddelbart en værdi på 233 kr., mens den aktuelle kurs er 222. Der har været omsat for 100 mio. kr. i Totalbanken, så nogle aktionærer ønsker at komme ud nu.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank