Stærkt Q1 fra Stoxx600-børsselskaber efter prisforhøjelser

De store europæiske børselskaber har leveret stærke Q1-resultater: Overskuddene er steget markant, men selskabernes omsætning er stort set uændret. Særligt fødevareselskaberne synes fortsat med stor succes at øge deres salgspriser for at løfte egne overskud, også selvom deres egne inputpriser er faldet markant de seneste måneder, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne analyse, hvor der gives eksempler.

Investorerne havde med spæn­ding afventet Q1-regnskaberne for de store børsnoterede selskaber i USA og Europa. Nu har de fleste selskaber i S&P 500 leveret regnskab, og 269 selskaber i det europæiske Stoxx600 indeks har også leve­ret resultater for første kvartal. De foreløbige tal viser, at selskaberne under ét kun har øget omsætningen med 0,7 pct., men overskuddene er løftet hele 9,5 pct.

Overordnet har selskaberne altså formået at tjene fle­re penge, baseret på et uændret salg. Graver man et spa­destik dybere og kigger på de enkelte sektorer er billedet en del mere nuanceret: Største vindere har uden tvivl væ­ret finansielle selskaber og forsyningsvirksomheder.

Banker og anden finansvirksomheder har kun øget omsætningen med otte pct., men overskuddene er øget 50 pct., blandt andet i kølvandet på kursgevinster på fi­nansmarkederne og højere udlånsrenter. Forsyningsvirk­somhedernes omsætning er faldet 25 pct., men samtidig har de øget overskuddene med 51 pct. De faldende ener­gipriser er langt fra blevet væltet videre til slutkunderne, og det har skabt grundlag for stigende overskud.

Når det kommer til de brancher, som det danske Large Cap-indeks er tungt vægtet i, så er billedet mere broget. Generelt har de store europæiske health care-selskaber øget omsætningen med 1,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, og overskuddene er løftet 1,8 pct.

Industriselskaberne i Stoxx600 har i årets første kvartal øget salget med ni pct., men deres gennemsnitlige over­skud er faldet én pct. Med andre ord har industriselska­berne over en bred kam formået at vælte stigende input-omkostninger over på kunderne, så bundlinjen stort set har været uændret.

Til gengæld har 74 pct. af industriselskaberne leveret højere overskud, end analytikerne havde forventet, og kun 21 pct. har skuffet. Her var det forventningen, at selska­berne ikke ville kunne præstere denne realiserede salgs­vækst, idet 80 pct. har overrasket positivt på salget. Uden de højere indtægter havde overskudsudviklingen været endnu mere afdæmpet.

De store techselskaber i Europa har virkelig holdt fest: Overskuddene er øget 46 pct., baseret på en salgsfrem­gang på kun ni pct. Fremgangen er antageligt baseret på moderate prisforhøjelser til slutkunderne, sammen med massefyringer i techselskaberne, hvor alt overflødigt fedt er skåret væk, blandt andet til nye udviklingsprojekter.

Selskaberne indenfor ikke-cykliske forbrugsvarer, blandt andet basale fødevarer og bryggerier, har haft et rigtig godt kvartal: Salget er øget 15 pct., samtidig med at overskuddet er løftet ni pct.

Da forbrugernes private indkøb i reale termer generelt er faldet samtidig med, at salgspriserne er steget, har den­ne sektor i den grad haft held med at øge overskuddet ved at sætte salgspriserne op.

Et eksempel på, hvad der måske særligt er ved at ske i fødevaresektoren, viser prisudviklingen på en basal fø­devare som hvedemel: På den ene side viser det seneste nettoprisindeks for april, fra Danmarks Statistik, at prisen på mel er steget over 30 pct. fra marts sidste år. På den anden side viser data fra den europæiske råvarebørs, hvor der handles hvedemel, at prisen senest er faldet til det samme leje som for over et år siden.

Morten W. Langer