Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

SAS-regnskab ”sminket” langt mere negativt, end det er

Morten W. Langer

tirsdag 13. juni 2023 kl. 11:15

SAS-regnskab ”sminket” langt mere negativt, end det er

SAS, som fortsat er under chapter-11 konkursbeskyttelse, kom ud af 2. kvartal med et formelt regnskabsresultat på minus 1,4 mia. SEK. – nogenlunde som andet kvartal sidste år. Men det reelle resultat er denne gang markant bedre. En stribe særlige forhold under konkursbeskyttelsen betyder, at der skal aflægges et “alt andet lige” regnskab, hvor gevinsterne fra rekonstruktionen ikke indregnes, skriver chefredaktør Morten W. Langer.

SAS er næsten i hus med den store restruktureringsplan, som skal sikre effektiviseringer for 7,5 mia. SEK. Faktisk mangler kun forhandling med långivere, herunder obligationsejere, om rekonstruktion af milliardgælden.

Derfor er det i virkeligheden overraskende, at SAS fortsat leverer minusregnskaber. Endda på trods af voldsom fremgang i trafikken og stigende flybilletpriser. Men der er gode forklaringer på, hvorfor der fortsat leveres minus på bundlinjen, men det har erhvervsmedierne misset.

Når vi skriver, at regnskabet er “sminket negativt” er det ikke, fordi ledelsen har fusket. De har bare fulgt de formelle regnskabsregler for rapportering, men de har ikke forklaret de underliggende engangsforhold særlig godt.

SAS-ledelsen forventer i det igangværende regnskabsår fra november 2022 til november 2023 et driftsresultat (EBT) på minus 4-5 mia. SEK. Efter første halve år er driftsresultatet minus 3,9 mia. kr. Groft sagt må ledelsen derfor forvente et begrænset minus eller måske et mindre plus i årets sidste to kvartaler over sommeren og efteråret, som er årets store rejsekvartaler med ekstraordinær stor trafik. En gennemgang af de enkelte udgiftsposter i regnskabet viser, at flere omkostningselementer er steget langt mere end trafikvæksten i forhold til samme kvartal sidste år. Det passer meget dårligt med, at SAS er meget tæt på at have vedtaget eller implementeret omkostningseffektiviseringer svarende til 7,5 mia. SEK.

Forklaringen er enkel nok, og den fremgår af Q2-regnskabet fra SAS om starten på kapitalrejsningsprocessen:

”SAS förväntas vidare att nå ett justerat negativt resultat före skatt (”justerad EBT”)* om cirka 4-5 miljarder SEK under räkenskapsåret 2022/2023, givet att många av kostnadseffektiviseringarna i SAS FORWARD-planen antingen realiseras successivt under räkenskapsåret 2022/2023, eller har implementerats men inte får tas upp i bolagets finansiella resultat förrän efter slutförandet av chapter 11-processen, såsom kostnadsbesparingarna från rekonstruktionen av flygplansflottan.”

Forbeholdet præciseres i en note: ”* Resultat före skatt, exklusive realisationsvinster och realisationsförluster, samt vinster eller förluster relaterade till chapter 11-processens slutförande.”

Med andre ord må SAS endnu ikke indregne de vedtagne eller gennemførte restruktureringer i regnskabsprognosen, så længe selskabet er under konkursbeskyttelse. Da disse effektiviseringer delvist allerede har effekt eller får effekt senere i år, er det reelle resultat markant bedre end ledelsens resultatprognose.

Oveni kommer, at SAS sidste år og i år har ekstraordinære månedlige omkostninger til advokater og konsulenter på ca. 100 mio. SEK, fremgår det af dokumenter fra Chapter 11-domstolen. Det svarer altså til en årlig meromkostning på 1,2 mia. SEK. Korrigeres for denne engangspost i ledelsens årsforventning, lander den justerede prognose på 3-4 mia. SEK, hvor besparelserne fra Chapter 11-tiltagene altså ikke er indregnet.

Det er endnu ikke helt sikkert, hvornår Chapter 11-processen kan afsluttes, men det vil antageligt ske, når SAS har fået sikret ny kapital på 9,5 mia. kr. (hvoraf en stor andel er sikret af den danske stat), og når der er opnået en afklaring med långiverne på SAS’ obligationsgæld. Det forventes at ske i år.

Men da ledelsen ikke ved præcist hvornår, er forventningen til det næste regnskabsår, der starter til oktober, også underlagt samme forbehold. Ledelsen skriver, at den forventer et positivt resultat i 2023/24, men i årerne efter et EBT-marginal på 9-10 pct., svarende til 5-6 mia. SEK på bundlinjen.

Morten W. Langer

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Direktør for Forsvarsministeriets Personalestyrelse
Region Hovedstaden
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Nyt job
Dansk Sygeplejeråd søger digitalt indstillet regnskabskonsulent med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z
Region hovedstaden
Udløber snart
Erhvervsministeriet søger kontorchef til analyse på det erhvervsøkonomiske område
Region Hovedstaden
Er du økonom, og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en af landets største børne- og ungeafdelinger?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank