Anmeldelse: Det er psykologien, stupid!

Boganmeldelse: Den tidligere amerikanske præsident, Bill Clinton, blev bl.a. kendt for sin bemærkning: ”It’s the economy, stupid!” Han ville understrege, at en valgkamp handler om økonomi – at politik i sidste ende handler om borgernes økonomiske velfærd. Men så enkelt er det ikke, hvis man skal tro professor Richard Thaler i hans nye bog ”Misbehaving” om begrebet behavioral economics, altså om, hvordan økonomien i høj grad styres af menneskers psykologi, følelser og adfærd og ikke af rationel tankegang. Som bogens titel siger, så opfører vi os forkert og skaber problemer for os selv. Vi opfører os ikke ”ordentligt” og rationelt. Richard Thaler, der er professor på University of Chicago, og mere end andre har udviklet ideen om adfærdsøkonomi.

Men begrebet blev først udviklet af aktieanalytikere, og han siger, at han er blevet inspireret af tankegangen i valueinvesteringer, som netop forsøger at tage højde for investorernes ikke-logiske adfærd. Han har ligeledes haft et tæt samarbejde med professor Robert Shiller, der fik sit gennembrud med sine analyser af bobler på aktiemarkedet og boligmarkedet. Det var også Shiller, der i et foredrag i den amerikanske centralbank i 1996 gjorde opmærksom på, at aktiemarkedet var pustet farligt i vejret. Internetkrisen kom fire år efter og fjernede de voldsomste bobleagtige kursstigninger. Den blev det største aktiekrak siden 1929.

De finansielle markeder er alt for volatile, mener begge økonomer. Thaler har analyseret aktiemarkedet siden 1871, og det slående er, at aktiemarkederne typisk har fremgang i perioder på 5-15 år, mens nedturene typisk varer 10-20 år, dvs. når man ser på price/earning-forholdet.

Ingen færdig logik på aktiemarkedet
Hvorfor hopper folk med på en bølge, der ender i en boble og et efterfølgende krak? Vi glemmer, at der ikke er en færdig logik på eksempelvis aktiemarkedet. Hans konklusion er, at der ikke er noget, der hedder rationel økonomisk handling, og dermed er der ikke noget, der hedder et økonomisk menneske (homo economicus), ganske enkelt fordi vi alle er mennesker. Og mennesker handler forkert eller uhensigtsmæssigt meget af tiden, fordi vi reagerer på følelser, tro og frygt.

Ingen økonom forudså finanskrisen i 2008, udover Shiller, og det værste var, at økonomer hævdede, at en krise af den art ikke kunne forekomme. Alligevel

har økonomer større politisk indflydelse end nogen anden faggruppe, og det beklager han: For økonomer er ikke i stand til – alene – at optimere økonomien eller at skabe en balance mellem de kræfter, der indvirker på økonomien. Derfor er de økonomiske modeller ikke tilstrækkelige til f.eks. at lave de bedst mulige planer for pensionsopsparingen.

Derfor er der behov for et skud psykologi og social indsigt for at træffe de bedste beslutninger. Et enkelt land har forsøgt at inddrage hans idé i beslutningsprocessen. Den konservative britiske regering nedsatte i 2010 et Behavioural Insights Team, der udvikler forslag til en mere effektiv regeringsførelse, og i 136 lande har ideen bredt sig til officielle institutioner, og i 51 lande er der udviklet regeringsinitiativer på basis af ideen.

Behov for større grad af selvkontrol
Et hovedpunkt er at få mennesker til at optræde med en større grad af selvkontrol. Thaler har især arbejdet meget med at skabe pensionssystemer, der stimulerer borgerne til at spare mere op livet igennem. Det er nødvendigt at bryde gennem tre blokeringer: Inerti, fordi folk helst vil udskyde vanskelige beslutninger; modvilje, fordi folk vil undgå at tabe penge; selvkontrol, eller rettere mangel på det, da folk tænker kortsigtet. Hans konklusion er, at pensionsordninger kun lykkes, hvis stort set alle er med, og at indbetalinger kun kan øges ved øget indtjening. Han bygger på en dansk undersøgelse, der viser, at det ikke er skattefordele, der får folk til at spare op, men især automatiske ordninger.

Derfor mener han, at der skal være et vist pres (nudging) for at få folk til at ændre adfærd, men det skal ikke være fra toppen, men ved at skabe selv-centrerede incitamenter. De skal bygge på de problemer, brugerne selv opstiller, og løsningerne skal være enkle, og de skal gavne den enkelte.

Et eksempel er energibesparelser, men han nævner især et eksempel, der bygger på en totalt anden tankegang end den normale: Alle regeringer forsøger at stimulere til mere iværksætteri med skattelettelser eller offentlig støtte. Men den bedste metode er at mindske omkostningerne ved en konkurs, som omfatter halvdelen af alle nystartede virksomheder. Det er frygten for tab, der kan ødelægge resten af tilværelsen, der får de fleste til at holde sig fra etablering af egen virksomhed.

læs hele udgivelsen her

Hugo Gaarden
”Misbehaving. The Making of Behavioral Economics.” Richard H. Thaler, Norton. 415 sider. 249 kr.