Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Grønborg: Nykredits nye falske narrativ// Opfordring til Konkurrencestyrelsen

Per Grønborg

tirsdag 20. juni 2023 kl. 13:54

Kommentaren bringes i søndagens udgave af ØU Finans:

Skal Totalkreditaftalen fortsat være eksklusiv eller skal der åbnes op for, at Totalkreditbankerne kan bruge andre og måske billigere leverandører? Det skal Konkurrencestyrelsen snart træffe afgørelse om. Op til folkemødet føg det med beskyldninger fra Nykredit – noget jeg vil kalde falske narrativer – om, hvor grueligt galt det kan gå, såfremt eksklusiviteten ophæves, skriver ØU’s finanskommentator, Per Grønborg, Han har nogle direkte opfordringer til Konkurrencestyrelsen: Fjern eksklusiviteten på Totalkreditaftalen, og lad os se, om Jyske Bank overhovedet kan konkurrere med Nykredit.   

Op til folkemødet blev Nykredit pludselig meget aktiv i medierne med en række fortællinger om, hvorfor det vil få katastrofale følger for danske boligejere, såfremt den nuværende eksklusivitet i Totalkreditaftalen bliver ophævet.

I såvel store annoncer som i en kronik i Børsen på folkemødets startdag hvæssede Nykredits CEO Michael Rasmussen kniven under parolen: ”Lige lån for by og land”. Et narrativ blev forsøgt opbygget: ”En anden” – gæt selv hvem; et hint: vedkommende beklager sig over manglende konkurrence – har en suspekt agenda: De andre vil sænke prisen for lån i byerne og hæve den for lån på landet.

Man skal ikke have fulgt meget med i debatten for at vide, hvem der har indklaget Totalkredit for konkurrencestyrelsen. Det har Jyske Bank, og Carsten Tirsbæk Madsen, CEO for Jyske Realkredit, var da også meget hurtigt ude på LinkedIn med budskabet:

”Så det er vi helt enige i og har ingenlunde tænkt os at udfordre denne præmis (red: den ens pris) for realkreditten” som blev fulgt op med en beskyldning om at Michael Rasmussen påstand var grebet ud af den det blå.

Se det kalder man da et saftigt skænderi om et narrativ.

For at belyse validiteten af narrativet kan man læse en Finanswatch artikel fra februar hvor Anders Dam udtaler: ”Jyske Bank har ingen intentioner eller ambitioner om at pille i det solidariske i det danske realkreditsystem”, som han supplerede med, at Nykredits bekymring er et til lejligheden opfundet argument. Jyske Bank har benægtet – alligevel skyder Nykredit stadig Jyske Bank skumle motiver i skoene. Det er vel definitionen på et falsk narrativ – noget der er gift for enhver saglig diskussion.

Alle øjne er på konkurrencestyrelsen

Man skal huske, at denne svada ikke er rettet imod dig og mig. Den er rettet imod konkurrencestyrelsen, mediestemningen og det politiske system. Konkurrencestyrelsen arbejder med en revidering af Totalkreditaftalen – måske foranlediget af, at Jyske Bank i juli 2022 indklagede aftalen for at være konkurrencebegrænsende. Og ikke mindst som følge af, at Nykredit koncernen har nået en markedsandel på over 50 % på lån til ejerboliger.

Virker narrativer overfor konkurrencestyrelsen? Narrativet om, at realkreditsektoren brugte behovet for at opbygge et højere kapitalbase som årsag til at hæve priserne, havde en central plads i konkurrencestyrelsens seneste rapport om realkreditsektoren – så ja Konkurrencestyrelsen har tidligere bidt på falske narrativer.

Hvorfor var det et falsk narrativ? Fordi det alene var Michael Rasmussens Nykredit, der brugte denne argumentation – de øvrige mente blot, at den højere kapital skulle honoreres, mens ejerne skulle finansiere det højere kapitalkrav. Det er en længere historie, som jeg tidligere har skrevet om i et andet medie.

Kernen i sagen

Nykredit har fået en særdeles dominerende position i markedet for lån til ejerboliger. Samtidig har man dygtigt beskyttet sin distributionskanal igennem en eksklusivitet, der til gengæld honoreres særdeles rundhåndet i form af, at den formidlende bank får halvdelen af bidragssatsen.

For at sætte trumf på indførte Nykredit umiddelbart efter bidragsforhøjelserne i 2016 kundekroner. En rabat, der finansieres af Nykredits hovedaktionær Forenet Kredit, og som de facto er en reduktion på 0,15 % i bidragssatsen.

Kundekroner betyder, at nok har Nykredit de højeste bruttopriser på praktisk taget alle boliglån. Men efter kundekroner er man billigst på langt de fleste lånetyper og belåningsgrader. Kundekroner blev således en gamechanger på realkreditmarkedet. Hvem der dog bare havde en hovedaktionær, som ville give en del af sine udbytter til ens kunder. Tror også at Topdanmark kigger misundeligt over til næsten-naboen Tryg.

Forenet kredit afviser flere kundekroner

Kan Nykredit hæve kundekrone-satsen? Dagen inden Nykredits store mediekampagne havde Finanswatch et interessant og måske noget overset interview med Forenet Kredits bestyrelsesformand Michael Demsitz. Han forklarer, at flere kundekroner ikke er på bordet for nuværende.

Faktisk siger han, at ”ulempen ved at være stor er, at Nykredit ikke må sænke prisen til et niveau, der er lavere end de faktiske produktionsomkostninger på realkreditlån, og der er vi tæt på at være”. Se det var lidt af en melding: Nykredit er tæt på break-even priser, selv om man de seneste to år har tjent i gennemsnit 9 mia. og i 1. kvartal 2023 havde en endnu højere run-rate.

Han forklarer endvidere, at Forenet Kredit hellere vil spare op til at købe flere aktier i Nykredit, hvis nogle af de eksterne aktionærer ønsker at sælge. Og samtidig betyder den høje vækst, at kapitalbufferen skal styrkes yderligere. Hvorfor skulle de også give flere penge til medlemmerne – markedspositionen er jo fint beskyttet af eksklusivaftalen.

Hvor efterlader det os

Iflg. en undersøgelse fra konkurrencestyrelsens formidles 96 procent af alle realkreditlån igennem ens pengeinstitut. Nykredit har spillet på de rigtige heste: De mindre pengeinstitutter vinder markedsandele – det kan naturligvis også være historien om hønen og ægget.

For at bruge Anders Dams udsagn faststøber den nuværende Totalkreditaftale konkurrencesituationen, da Totalkreditbankerne bliver straffet uforholdsmæssigt hårdt, såfremt de tager andres produkter på hylderne.

Kære konkurrencestyrelse:

Er det ikke på tide at fjerne eksklusiviteten i Totalkreditaftalen? Totalkredit har alligevel de laveste priser på langt den overvejende del af lånetyperne, og såfremt de skulle møde priskonkurrence, kan der nok uden de store problemer presses 5-10 øre mere ud af kundekronerne – naturligvis forudsat at en de-facto prisnedsættelse ikke afvises, som formanden for Forenet Kredit insinuerer.

Lad Jyske Bank bevise, at de faktisk kan blive en konkurrencedygtig underleverandør til de mindre banker – spørgsmålet er, om Jyske Bank kan få økonomi i et sådan setup, såfremt de både skal aflevere halvdelen af bidraget og kompensere for de manglende kundekroner. Men måske BRF fonden kan komme i spil på samme måde som Forenet Kredit.

Jeg hører fra mine kilder, at det reelle problem nok mere ligger i bundling med andre produkter, som Nykredit i stigende grad sælger til de mindre pengeinstitutter, f.eks. udstedelse af ansvarlig kapital og ikke mindst investeringsforeninger. Men så er det jo her, Konkurrencestyrelsen skal kigge.

Er det fair overfor byboerne

Endelig kan man jo overveje, om det er fair, at boligejere i byerne betaler forholdsmæssigt for meget for deres boliglån, da man jo må forstå, at kreditrisikoen er lavere i byerne end på landet. Det er nok ikke en diskussion, der kan vinde politisk gehør mange andre steder end på Liberal Alliances årsmøde. Fakta er tilsyneladende, at ikke blot betaler byboere høje udligningsbidrag over skatten til landboerne – man betaler også via realkreditlånet.

Prisdifferentieringen skal nok komme: Den er her allerede i et vist omgang – gebyrer ved optagelse af realkreditlån er til typisk til forhandling. Vil den attraktive private banking kunde i f.eks. Danske Bank blive tilbudt en rabat på bidraget? Vi ved reelt ikke, om det allerede sker i dag. Det skal da nok komme til at ske, men det er ikke noget, offentligheden nødvendigvis får at vide.

Totalkreditbankerne vil nok få svært ved at give denne type rabatter, da de ikke ejer produktet. Men hvad med Nykredit Bank, der forsøger at rette op Nykredits undereksponering i de store byer? Måske de vil være lidt lettere at forhandle med. Samtidig er det tankevækkende, at ingen af realkreditselskaberne synes, at differentierede bidrag er noget problem for erhvervskunder – det er kun på boliglån, at solidaritet prises højt.

Per Grønborg

PG har ingen realkreditlån.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Business Controller
Region Hovedstaden
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Nyt job
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank