Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Langers Skarpe – Så kom korrektionen ned, men stopper det her?

Morten W. Langer

lørdag 24. juni 2023 kl. 12:30

Langers Skarpe – Så kom korrektionen ned, men stopper det her?

I sidste uges udgave af min aktiekommentar varslede jeg en negativ korrektion de kommende uger, dels fordi aktiemarkederne var ekstremt overkøbte i teknisk forstand, og dels fordi centralbankernes skuffede markedet med meldinger om, at denne renteforhøjelses-cyklus alligevel ikke er færdig.

Vi har den seneste uge i den grad fået den negative korrektion ned. Men hvad så nu? For det første kan vi konstatere, at den meget overkøbte tilstand nu er afviklet, i hvert fald på den korte bane.

Det er klart, at langsigtet er især techaktierne fortsat meget overkøbte efter en hæsblæsende kursstigning den første del af året. Men vi bemærker, at Nasdaq den seneste uge ikke er faldet mere end det brede S&P 500 indeks.

Det vidner om en underliggende styrke i tech, trods meget høje værdiansættelser. De store bigtech selskaber handles til 30 gange det forventede overskud, mens resten af S&P 500-selskaberne handles til 17 gange overskuddet.  Vi ser fortsat en dedikeret købsinteresse i bigtech. Og i Økonomisk Ugebrevs Portefølje overvejer vi stadig, hvornår et passende tidspunkt for at øge vægtningen i tech/kunstig intelligens vil indfinde sig.

Også fredag eftermiddag/aften lukkede i rødt, og de europæiske aktier dykkede i løbet af uge ca. fire procent. Det styrende tyske DAX aktiefuture  sluttede fredag aften i 15.955 efter en tur tidligere på dagen helt nede i 15.870. Niveauet omkring 15.800-15.900 har siden slutningen af marts, altså i knap tre måneder, udgjort en massiv støtte.

Derfor vil det være en dealbreaker, hvis markedet fortsætter ned fra det aktuelle leje. Vi kan komme til at se meget hurtige tests ned mod 15.750, men herfra skal markedet komme hurtigt igen, for at dette vigtige tekniske støtteniveau holder.  Vores forventning er, at der er 80 procent sandsynlighed for, at markedet holder stand på det aktuelle leje.

For det andet bemærker vi, at markedet nu har reageret negativt på, at der er kommet flere renteforhøjelser fra centralbankerne. Markedet havde håbet på, at FED chef Powell på det seneste rentemøde havde udmeldt, at renteforhøjelserne var slut. Aktuelt ses 72 pct. sandsynlighed for, at der kommer en rentemelding mere den 26. juli. Men det skulle så også være den sidste.

Aktuelt ligger den helt store usikkerhed dette efterår, om Europa og USA ryger ud i en recession. Markedet har på det seneste helt klart skruet op for recessions-nervøsiteten: det har blandt andet sat bankaktierne ned ad bakke, og den amerikanske regionalbank-krise er også genaktualiseret efter større kursfald i de amerikanske regionalbanker.

De seneste erhvervstillidsmålinger fra Europa og USA indikerer, at det bliver et vanskeligere efterår for erhvervslivet. Indikatorerne peger i retning af en fortsat opbremsning i den økonomiske vækst. Men foreløbig ikke mere end det kan vise sig at blive et plus for aktiemarkedet. Faktisk kan en mild recession være det, der for alvor sparker gang i aktiemarkedet igen.

Det vil nemlig få centralbankerne til at ændre retorik omkring kommende renteforhøjelser, som nedtones, og der vil hurtigere komme beslutninger om rentefald, og det er rigtigt godt for aktiemarkederne. Problemet er selvfølgelig, at en mild recession kan udvikle sig til en hård recession.

Men det er altså ikke det, vi ser endnu, selvom risikoen er åbenbar: Effekterne på private husholdninger af højere boligrenter og højere fødevarepriser er næppe slået fuldt ud igennem på økonomien endnu, fordi mange har tæret på opsparing og andre reserver, som snart kan være ved at være opbrugt.

Vi ser altså fortsat negativt pres på forbrugsaktier, især de cykliske og andre konjunkturfølsomme sektorer, eksempelvis bankerne, som fredag fik relativt store kurshug. I den forløbne uge var der langt flere minusser end plusser. Harboes, FLS, Aarsleff og Carlsberg gik mod strømmen med små plusser.

Store minusser var der til cBrain, Netcompany, Chemometec, ALK, Vestas og Ørsted. I det hele taget er udsigten til en recession ikke godt for energiaktierne, heller ikke de grønne. Og det afspejler sig meget tydeligt i det overordnede Clean Energy indeks, som i år har været på en lang glidebane. Men med fremtidens grønne omstilling ser vi også her mulighed for en kraftig positiv turnaround, når udsigterne bliver bedre.

I Økonomisk Ugebrev Portefølje (og dermed investeringsfonden ØU Invest Portefølje) har vi på det seneste halet ind på benchmark indeks, men vi halter stadig tre procentpoint bagefter. I Porteføljen er vi stadig fuldt investeret med en god balance mellem defensive healthcare, tech, finans og special cases, hvor vi ser unikke langsigtede aktiehistorier.

Morten W. Langer

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Er du økonom, og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en af landets største børne- og ungeafdelinger?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank