Økonomisk Ugebrev Konjunkturbarometer for den globale økonomi viser en mindre svækkelse i forhold til seneste opdatering. Billedet er dog meget mudret. På den ene side er obligationsrenterne vigende. På den anden side er råvarepriserne på vej op.
Økonomisk Ugebrev Konjunkturbarometer for den globale økonomi peger fortsat i retning af solskin. Men spørgsmålet er, om der ude i horisonten gemmer sig mørke skyer, som vi endnu ikke kan se. Over den seneste måned har de europæiske og amerikanske obligationsrenter været vigende, og det sker, selvom både den europæiske og den amerikanske centralbank har varslet fremtidige aftrapninger af de pengepolitiske stimulanser.
Samtidig synes det økonomiske klima at pege mod fortsat pæn vækst i både Europa, USA og til dels Kina. Eksempelvis Citigroups Economic Surprise indeks for USA’s økonomi har på det seneste vist en meget positiv udvikling, efter en lang forudgående periode med svage økonomiske nøgletal. Også Atlanta Feds GDPnow-indikator, som er baseret på hårde data, viser solid BNP-vækst i tredje kvartal på 3,8 procent.
For europæisk økonomi er billedet fortsat positivt, viser de seneste PMI-målinger af erhvervstilliden fra Markit. For tysk økonomi ventes nu over 2 procent vækst i år. Vurderingen fra Markit lyder sådan: ”The flash PMI rose to 55.7 in August, from July’s final reading of 54.7, indicating that underlying economic growth remains strong following a slight correction at the start of the third quarter. Moreover, output growth strengthened in both the manufacturing and service sectors. Notably, manufacturing new export orders increased at the fastest rate since May 2010. “The latest PMI data follow the official preliminary estimate of GDP expansion in the second quarter of 0.6% qr/qr and an upward revision for the first quarter to 0.7% qr/qr. Moreover, full-year growth in 2016 was also revised up to 1.9% in calendaradjusted terms.”
Også de seneste data fra de tyske indkøbschefer i IFO bekræfter det positive billede: ”The ifo Business Climate Index edged downwards from 116.0 points last month to 115.9 points in August. But sentiment among German businesses remains very strong.”
Vigtige ledende indikatorer er også udviklingen i råvarepriser til industriel forarbejdning. Netop CRB Raw Industrial og metalråvarepriser har den seneste halvanden måned været i kraftig stigning, og det indikerer ofte, at der er øget efterspørgsel i erhvervslivet efter råvarer til produktionen. Prisstigningerne kan dog også være drevet af spekulation i en forventning om stigende råvarepriser.
MWL