Flere proxystemmer fra udlandet end fysisk fremmøde

Generalforsamling 2017: Institutionelle investorer stemmer i stigende grad gennem såkaldte proxyrådgivere, der koordinerer stemmeafgivelsen på de danske generalforsamlinger. Med en udenlandsk ejerandel på 53 procent i danske børsselskaber tager de stadig mere magt. Læs om erfaringerne fra forårets generalforsamlinger:

Internationale proxyrådgivere som ISS og GlassLewis hjælper i stigende grad de mange udenlandske investorer, der ejer aktier i danske børsnoterede selskaber. Da udlandet faktisk ejer i gennemsnit 53 procent af de danske børsselskabers aktiekapital, har de reelt magten til at sætte sig på de fleste Large Cap selskaber, som ikke er kontrolleret af en ejerfond.

Udviklingen mod øget udenlandsk ejermagt kan aflæses i de årlige data fra Computershare, der faciliterer generalforsamlinger for over halvdelen af de børsnoterede selskaber i Danmark. De viser, at de store proxyrådgivere i gennemsnit stod bag 25 procent af alle afgivne stemmer på Large Cap selskabernes generalforsamlinger dette for-år. Det er den højeste andel nogensinde, og det betyder, at proxyrådgiverne faktisk administrerer flere stemmer på de danske selskabers generalforsamlinger end samtlige af de aktionærer, der møder fysisk op på de ”rigtige” generalforsamlinger.

”Udenlandske institutionelle investorer er i de senere år blevet væsentlig mere aktive på de danske generalforsamlinger, og det har haft indflydelse hos flere af de større selskaber, der skal bruge mere tid på fuldmagtshåndtering for at sikre, at forslagene har den nødvendige støtte og undgå overraskelser på generalforsamlingen, siger adm. direktør Michael Kjøller Petersen fra Computershare.

”Den øgede aktivitet er primært drevet af større fokus på aktivt ejerskab og stewardship codes, der anbefaler, at de institutionelle investorer vedtager en stemmepolitik og er villige til at oplyse om, hvordan de har stemt. Samtidig er der blandt investorerne kommet en større erkendelse af, at det rent faktisk kan betale sig, og at man – alene eller i samlet flok – kan gøre en forskel og har et meget stærkt våben,” siger han.

Proxyrådgiverne afgiver typisk deres stemmer som en slags gruppefuldmagter, idet rådgiverne anbefaler deres aktionærkunder at stemme på en bestemt måde.

Ifølge Computershares data blev der i foråret givet afkrydsningsfuldmagter og brevstemmefuldmagter svarende til 8,1 procent af aktiekapitalen, og de gammeldags fuldmagter til bestyrelsen var helt nede på 2,3 procent af samtlige afgivne stemmer.

Blot tilbage i 2011 fik bestyrelserne direkte fuldmagter svarende til knap 13 procent af aktiekapitalen, hvorved bestyrelsernes direkte magt over stemmerne altså er blevet markant reduceret. Tilsvarende stod proxyrådgiverne i 2011 kun bag 1,2 procent af det samlede antal stemmer, og det fysiske fremmøde på generalforsamlingerne var i 2012 på hele 44 procent af den samlede aktiekapital, altså næsten det dobbelte af i dag.

En stribe selskaber blev ved forårets generalforsamlinger kørt mere eller mindre over af deres store aktionærer. Hos Topdanmark kom et forslag om at stoppe for tilbagekøbsprogrammet ikke fra bestyrelsen selv, men fra storaktionæren Sampo.

Computershares årlige opgørelse af selskabernes stemmeafgivning, som offentliggøres til september, viser, at fem forslag fra bestyrelsen fik modstand med mere end ti procent nej-stemmer. Det er mindre end de foregå- ende år, i det der var 8 i 2016, 11 i 2015 og 17 i 2014. ”Tallene signalerer, at både selskaber og advokater er blevet mere opmærksomme på udformningen af forslagene til generalforsamlingen, og i tillæg ved vi, at nogle selskaber vælger en ny og mere aktiv strategi overfor proxy advisors, når væsentlige punkter sættes på dagsordenen,” siger Michael Kjøller.

En af topscorerne var Genmab med 34 procent nej stemmer til bestyrelseshonorering, 29 procent nej til incitamentsordning til Genmabs bestyrelse, og både ISS og Glass Lewis anbefalede et nej til det forslåede bestyrelseshonorar. 26 procent af stemmerne var et nej til NKT’s egen forslag om incitamentsordning til den daglige ledelse og bestyrelsen. Her anbefalede Glass Lewis et nej, mens ISS anbefalede et ja.

Morten W. Langer