31 af top 50 holder utilfredshed bag lukkede døre

Kun 19 af de 50 største børsnoterede selskaber offentliggør afstemningsresultater fra de årlige generalforsamlinger med antal ja og nej stemmer. Flere selskaber oplyser, at de ikke har afstemning på selve generalforsamlingen, men der er normalt masser af fuldmagter og proxy votes. Såkaldte Voting Records fra udenlandske storinvestorer afslører alligevel en vis utilfredshed.

Selvom det aktive ejerskab fra store institutionelle aktionærer er på vej frem i de fleste større børsnoterede selskaber, gør mange selskaber ikke noget for at ”afsløre” eventuel ulmende utilfredshed under overfladen med tingenes tilstand.

Økonomisk Ugebrev har kortlagt, hvor mange af de 50 største børsnoterede selskaber, der offentliggør de såkaldte ”fuldstændige stemmeopgørelser” efter selskabslovens paragraf 101, stk. 5. Efter denne paragraf har børsnoterede selskaber pligt til at offentliggøre en fuldstændig stemmeopgørelse, hvis blot +en aktionær ønsker det, hvorefter der for hvert enkelt dagsordenspunkt skal oplyses antal stemmer med ja, nej og blank.

Hele 31 af de 50 største offentliggør ikke en opgørelse, som viser opbakningen til den siddende bestyrelse. Blandt dem der ikke fremlægger det konkrete afstemningsresultat er A.P. Møller-Mærsk, Pandora, Novozymes, Chr. Hansen, ISS, Carlsberg og Tryg.

I flere af selskaberne med en dominerende ejeraktionær, afholdes der ofte ikke en konkret afstemning på selve generalforsamlingen. Flere af disse selskaber oplyser, at der derfor ikke er et afstemningsresultat at offentliggøre. Men det er naturligvis ikke rigtigt, fordi den største andel af de afgivne stemmer normalt kommer fra fuldmagter med afkrydsning af ja, nej eller afstår for hvert dagsordenspunkt.

En stor andel af de største børsnoterede selskabers aktiekapital ejes af store udenlandske institutioner, som typisk stemmer gennem store proxyrådgivere som Glass-Lewis, ISS eller Hermes. Og også flere danske pensionskasser har outsourcet deres stemmeafgivning via disse rådgivere, som det fremgår af den anden artikel i dette tema om Generalforsamling 2017.

Selvom vedtagelse af bestyrelsens forslag på forhånd er givet i selskaberne med en stor hovedaktionær, ligger der en stor signalværdi for omgivelserne i at kunne afkode en eventuel underliggende utilfredshed, altså mange nej-stemmer eller afstår-stemmer. Under overfladen er der tydeligvis en vis utilfredshed med tingenes tilstand i flere af de selskaber, som ikke offentliggør en stemmeredegørelse.

Den store californiske pensionskasse for offentligt ansatte, Calpers, har sammen med Glass-Lewis en tydelig reservation overfor Carlsbergs bestyrelse. På generalforsamlingen den 30. marts 2017 stemte fonden nej til seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer på valg, blandt andet bestyrelsesformand Flemming Besenbacher og professor Nina Smidth, som heller ikke har opbakning fra baglandet i foreningen Nykredit. Nej-stemmerne til de fondsvalgte bestyrelsesmedlemmer hænger antageligt sammen med et ønske om at skille fondsbestyrelsen og selskabsbestyrelsen helt ad.

Calpers ejer også aktier i A.P. Møller-Mærsk, der heller ikke offentliggør en stemmeopgørelse. Ifølge pensionskassens Voting Record blev der stemt nej til Mærsks redegørelse om incitamentsaflønning, men ja til selve aflønningspolitikken. Glass-Lewis har antagelig anbefalet en nej-stemme, fordi der ikke oplyses konkrete måleparametre for henholdsvis den kortsigtede og langsigtede variable aflønning.

For Vestas stemte en af verdens største investorer, Den Norske Bank, ikke for genvalg af Vestas’ bestyrelsesformand, antageligt enten fordi han også er formand for bestyrelsens aflønnings- og nomineringskomité eller også fordi de ikke offentliggør individuelle direktørlønninger.

Herhjemme er der kun en enkelt pensionskasse, der offentliggør fuldstændig stemmeafgivning for alle selskaber i investeringsporteføljen. Det er MP Pension (magistrene), som har overtaget denne frontløberrolle fra det tidligere Unipension. MP Pension har blandt andet stemt nej til flere dagsordenspunkter på Genmabs generalforsamling, blandt andet om retningslinjer for incitamentsordninger, nej til det foreslåede honorar til bestyrelsen, og nej til en godkendelse af udstedelse af 500.000 warrants til de ansatte.

Morten W. Langer