Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Langers Skarpe: Startsignal for flerårigt aktierally, men kortsigtede snubletråde 

Morten W. Langer

lørdag 15. juli 2023 kl. 15:20

I den forgangne uge kom flere nøgletal, som indikerer, at inflationen i USA nu for alvor er på vej ned. Først kom data for forbrugerpriserne (CPI) og dernæst producentpriserne (PPI), som var betydeligt bedre end forventet. Altså lavere end forventet som udtryk for faldende inflation. Markedets reaktionen kom prompte: Aktierne steg, og obligationsrenterne dykkede kraftigt. 

Så overordnet er porten nu åbnet for, at aktiemarkederne kan komme til at køre fremad herfra. Så der er ikke længere undskyldninger for ikke at være fuldt investeret i aktier, og det har de professionelle investorer også erkendt. Vi forventer, at aktiemarkederne de kommende år vil stige med 20-30 procent, drevet af cykliske aktier, vækstaktier, transport og finans. Healthcare og stabile forbrugsaktier forventer vi vil halte bagefter.   

Når vi alligevel, lige nu, ikke smider al forsigtighed over bord, er det fordi, der på den helt korte bane kan være nogle snubletråde. For det første står vi foran regnskaberne for årets andet kvartal, og det ser ud til at blive en blandet fornøjelse.  

For det andet ser det ud til, at markedet vil have flere bekræftelser på, at inflationen er på vej ned – i form af nøgletal, der understøtter, at inflationen virkelig er varigt på vej ned. For det tredje begynder aktiemarkederne at se overkøbte ud. Ikke mindst techaktierne, som de seneste uger har outperformet det generelle aktiemarked. 

Punkt ét: Regnskaberne for årets andet kvartal er begyndt at tikke ind. For de store europæiske selskaber i Stoxx600 forventer analytikerne en overskudsstigning på 4,4 procent (ekskl. energi, hvor der forventes et stort overskudsfald).  

For de danske C25-selskaber forventer analytikerne et gennemsnitligt overskudsfald (EPS) på 17 procent i forhold til samme kvartal sidste år. Denne forventning burde være indarbejdet i de aktuelle værdiansættelser. Men generelt har analytikerne markant nedjusteret deres estimater over de seneste uger. Så der er egentlig lagt op til flere skuffelser. 

Ugens kalender ser sådan ud: Nordea aflægger regnskab mandag, hvor analytikerne forventer et EPS overskud på 0,35 euro per aktie, 26 procent højere end samme kvartal sidste år. SEB kommer med regnskab tirsdag, hvor der forventes overskudsfremgang på 50 procent. Fredag forventes Danske Bank at levere et EPS-overskud på 5,44 kr. per aktie, 172 procent op i forhold andet kvartal sidste år (og mon ikke der kommer en opjustering af ledelsens årsforventning?). Særligt de store amerikanske banker med store investment-afdelinger har skuffet, mens de tunge privatkundebanker har overrasket positivt. 

Kvartalets vindere ses at blive finans (+17 procent) og tech (+44 procent), mens taberne bliver industri (minus 9 procent) og ejendomsselskaber. Healthcare ventes at lande med en lille overskudsfremgang på to procent.  

Vi forventer altså, at der kan komme lidt uro på aktiemarkedet de næste 3-4 uge i regnskabssæsonen, hvor det sandsynligvis ender med både store tabere og store vindere.     

Punkt to: Rentemarkederne har reageret med en vis forsigtighed på de seneste gode inflationstal. Der er stadig 93 procents sandsynlighed for en renteforhøjelse på FED-mødet den 26. juli. Til gengæld er sandsynligheden for endnu en renteforhøjelse i løbet af efteråret aftaget meget.  

Antager vi, at der kommer en renteforhøjelse på 0,25 procent i slutningen af juli, så er der 58 procents sandsynlighed for, at renten er sat ned efter rentemødet den 31. januar 2024, og kun ti procents sandsynlighed for en renteforhøjelse mere. Markedet begynder altså nu at kunne øjne rentesænkninger forude, og det har historisk været rigtigt godt for aktiemarkederne. Især når der ikke samtidig er udsigt til en dyb recession, hvad der ikke er stor sandsynlighed for lige foreløbig.  

Punkt tre: Overordnet ser det tekniske billede fortsat godt ud. Men tech-aktierne, som har været ledende for det øvrige aktiemarked, har nu for alvor brug for en pause. Med andre ord: de virker overkøbte. Men det er slet ikke sikkert, at denne pause kommer, hvis de store techselskaber leverer gode Q2-resultater. Og det er sandsynligt. Og så står der fortsat masser af kapital parat til at gå ind i tech ved mindre tilbagefald. 

I ugen, der gik, klarede Økonomisk Ugebrevs Portefølje sig igen tilfredsstillende:  Med et afkast i år på 7,3 procent har vi overhalet C25-indeks, men halter fortsat et procentpoint bagefter Copenhagen Benchmark indeks. Vi vurderer fortsat, vi har en god balance mellem vækst og defensive, hvilket så også gælder den børsnoterede investeringsfond ØU Invest Balance.  

Vi har i den forgangne uge købt en lille post i en ETF fond, baseret på det amerikanske VIX indeks, som svinger med nervøsiteten i markedet. Vi har altså købt lidt beskyttelse, hvor der kan hentes kortsigtede gevinster ved markedsuro. VIX ligger nu på et historisk lavpunkt (se graf på ugebrev.dk), hvor der sjældent har været kursfald under det aktuelle leje, men hvor der et stort potentiale opad. Professionelle investorer har også udnyttet muligheden for at købe billig beskyttelse mod kursfald i et historisk omfang. Det skal påpeges, at der selvfølgelig stadig er betydelig risiko forbundet med denne investering.  

Morten W. Langer

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Er du økonom, og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en af landets største børne- og ungeafdelinger?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank