Vi skrev i den seneste udgave af Langers Skarpe Aktietips, at bankaktierne nu ser ud til at være inde i et stærkt momentum. Det har i den grad holdt stik den seneste uge, hvor bankaktierne dominerede toppen af afkasttabellerne. Vi overvejer at tage nogle kortsigtede positioner i de større danske bankaktier, for at være med på denne momentum. Bankaktierne vil ikke mindst være interessante, hvis den positive stemning på aktiemarkederne fredag bider sig fast. De toneangivende aktiemarkeder er nu gået op igennem vigtige tekniske modstandspunkter, som med stor sikkerhed vil lokke flere købere på banen. Drivkræften bag de seneste stigninger er svagere end forventede amerikanske nøgletal, der har sat sandsynligheden for en amerikansk renteforhøjelse markant ned.
Vores strategi med at køre med meget lav risiko har indtil videre kun været en delvis succes. Indkøbet af Bull Guld x2 og Bear Olie x2 har udviklet sig planmæssigt med store plusser til især olie certifikaterne. Posterne i Bear DAX x2 står fortsat i minus, og hvis det styrende europæiske aktieindeks, tyske DAX mandag og tirsdag holder sig over pejlemærket i 10.650 vil vi halvere positionen. Næste modstand ligger i 10.800.
Vi vil nu også sætte Novo Nordisk under ekstra overvågning. Markedet kalkulerer tilsyneladende med meget store ændringer i det fremtidige indtjeningsmønster, og vi frygter på det grundlag, at aktien kan blive sat meget længere ned.
Alene de seneste massive kursfald kan meget vel få andre professionelle investorer til at speede udsalget af Novo-aktier op. Det vil isoleret set skabe et udbudspres.
Grundlæggende er vi komfortable med de øvrige defensive aktier i porteføljen, som vi planlægger at beholde. Bekræftes den positive stemning i den kommende uge, vil vi begynde at tage mere risiko ind i porteføljen.

Morten W. Langer
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her





