Grønborg: Derfor accelererer SparNords beslutning Dankortets dødsspiral 

Spar Nord og Nets er kommet i infight over, hvad der er det bedste betalingskort. Hvem har ret?  Svaret afhænger helt af, hvem man spørger: For bankkunderne er et internationalt betalingskort at foretrække på grund af større sikkerhed og samme nulgebyrer. For de store butikker med mange transaktioner er Dankortet klart at foretrække, da betalingen til kortudbyderen er lavere end på de internationale kort.

Endelig tjener bankerne mest på de internationale kort, da butikkernes gebyr typisk er højere end på Dankortet. For både de private kunder og bankerne er de internationale betalingskort altså bedst, og derfor er Dankortets dødsspiral uundgåelig, skriver finansanalytiker Per Grønborg i denne analyse.  

Spar Nord udsteder ikke længere det almene visa/dankort til deres kunder, skrev TV2 i slutningen af juli – en beslutning Spar Nord forklarede med, at det skal komme kunderne til gode. Men hvad er baggrunden for Spar Nords beslutning, og er det godt eller skidt for kunderne? 

Nets står i det ene ringhjørne og argumenterede ikke overraskende med det gammelkendte: Dankortet har lavt misbrug og er derfor risikofrit for bankerne og billigt for butikkerne.  

Men bankerne, anført af SparNord, synes, at Dankortet er for dyrt.  

Her må vi kigge lidt ind i maskinrummet: Dankortet har ikke de samme sikkerhedsmekanismer indbygget som de fleste internationale betalingskort – primært Visa og MasterCard på det danske marked. 

Nogle husker måske konkursen i flyselskabet Cimber. Her stod kunder, der havde betalt med dankortet, tilbage med en lang næse, mens kunder der havde betalt med et internationalt kreditkort, fik deres billetter refunderet. Med forbrugerøjne har Spar Nord ret: De internationale kreditkort giver en større sikkerhed, når man forudbetaler en vare – i forhold til Dankortet. 

Hvem betaler for denne sikkerhed? Det gør kortindløser – i Danmark oftest Nets. Da Thomas Cook i 2019 gik konkurs – ejende bl.a. Spies – udsendte Nets en pressemeddelelse, hvor man klart beskrev, at havde man betalt med Dankort, var man stillet, som om man havde betalt kontant: Bare ærgerligt. 

Men havde man betalt med et internationalt betalingskort, kunne man gøre indsigelse – dvs. få pengene tilbage. Så Nets kender udmærket godt problematikken. I øvrigt havde Nets 1,5 mia. kr. i klemme hos Thomas Cook og endte med at tabe 750 mio. kr.  

Hvad er bankernes interesse? For de fleste banker koster det et nettogebyr, som betales til Nets, hver gang bankkunden anvender Dankortet.  Jo flere transaktioner, jo lavere gebyrer betales til Nets. Og de største banker har antageligt et positivt nettogebyr, altså en indtægt fra Nets, når kunderne bruger dankortet – sandsynligvis kun Danske Bank og Nordea. De har altså mindre interesse i at droppe Dankortet end de mindre og mellemstore banker. 

På de internationale kort modtager bankerne et gebyr hver gang kunden anvender kortet: 0,2 % på debet kort og 0,3 % på kreditkort af beløbet, der bliver købt for. Så bankernes incitament er klart: De tjener mest på de internationale kort. Men kunderne har også større sikkerhed. 

Hvem betaler? EU’s betalingsdirektiv fra 1. januar 2018 blev en game changer. Tidligere måtte kortmodtager, altså forretningerne, overvælte indløsningsgebyrer på internationale kreditkort over på kunderne. Typisk blev lagt 1-1,5 % oveni prisen, når man som kunde betalte i en forretning.  

Det forbød EUs betalingsdirektiv – nu måtte der ikke længere differentieres imellem Dankortet og de internationale kort. Til gengæld blev der lagt loft over gebyret til kortudsteder – dvs. banken. Fra 2018 har kortmodtager – dvs. butikkerne – betalt regningen, når du bruger internationale betalingskort.  

Samfundsmæssigt næppe en optimal løsning, men en løsning som er gennemtvunget af EU.  

Hvad kan butikkerne gøre? De kan undlade at modtage internationale betalingskort. Men det er svært, fordi flere og flere forbrugere ikke længere har et Dankort. Dankortet er blevet sværere at få – også i banker, der officielt helhjertet støtter op om Dankortet som f.eks. Danske Bank. Også her får man automatisk et Mastercard – ikke et Dankort – det skal man spørge om.  

Dankort lobbyen består primært af butikker med stor omsætning og større enkelttransaktioner, da de foretrækker det faste gebyr pr. transaktion på Dankortet fremfor det variable gebyr på internationale kreditkort. Bilforhandlere er det ekstreme eksempel – her er internationale kreditkort sjældent velkomne.  

For mindre butikker og foreninger er min egen erfaring, at Dankortet er uforholdsmæssigt dyrt pga højere faste udgifter til bl.a. terminalleje i forhold til en MobilePay løsning kombineret med f.eks. Zettle.com.  

Slutteligt et nyt tiltag fra Danske Bank: Erhvervskreditkort til virksomheder og foreninger. Hvad er ideen? Erhvervskort er ikke underlagt EUs begrænsninger på, hvad kortudsteder må tage i gebyr pr. betaling, dvs. banken kan opkræve mere end de hhv. 0,2 % og 0,3 % af hver transaktion.  

Til gengæld må butikkerne gerne overvælte indløsningsgebyret på erhvervskunder. Så har du som erhvervskunde fået et erhvervskort og oplevet, at din leverandør lægger et gebyr oveni betalingen, så er det helt iflg. reglerne. Skurken er din bank, som tidligere gav dig et kort, der var omfattet af betalingsdirektivets regler. Det er erhvervskort ikke.  

Til sidst et privatøkonomisk råd: Overvej Bank Norwegians kreditkort, hvor du får 0,5 % af dine indkøb tilbage som rabat hos flyselskabet Norwegian. Det gør jeg. Husk blot at betale fakturaen hver måned, eller løber der høje renter på, som spolerer fidusen.  

Per Grønborg