Danske Bank og Jyske Bank skal bruge af kapitalbevaringsbufferen for at klare EBA’s 2023-stresstest. Det er de nu ikke alene om at skulle – faktisk er det tilfældet for 18 ud 70 banker i Europa. Men positivt er det da bestemt ikke, skriver finansanalytiker Per Grønborg i denne vurdering af stresstestens konklusioner.
Det er til gengæld positivt, at Danske Bank allerede har udbetalt sit interim-udbytte i forbindelse med halvårsrapporten. Og vi formoder, at det har været uden alvorlige protester fra Finanstilsynet.
Det tyder på, at vi fremadrettet ikke skal tillægge disse stresstests alt for stor betydning. Havde interim-udbyttet ikke været betalt, ville diskussionen om, hvorvidt resultatet af denne stresstest skulle lægges oveni det aktuelle kapitalkrav, være genopstået.
Specielt for Danske Bank ville det være en udfordring. Danske Bank sætter spørgsmålstegn ved den måde, EBA har fremskrevet bankens indtjening på, men jeg har umiddelbart svært ved at se, at der kan stilles spørgsmål ved beregningen.
To scenarier
Baggrunden er, at den europæiske banktilsynsmyndighed forleden offentliggjorde resultatet af sin 2023-stresstest af de europæiske banker. Fire danske banker deltog: Danske Bank, Nykredit, Jyske Bank og Sydbank.
Testen består af et basis-scenarie og et stresset scenarie. I basis-scenariet har bankerne i gennemsnit en overdækning af kapitalkravet til den rigtige egenkapital (CET1) på 6,4 procentpoint – den laveste overdækning er på 2,6 procentpoint (i den statsejede svenske realkreditbank SBAB).
I det stressede scenarie laves en række negative forudsætninger. Eksempelvis forudsættes det, at ejerboliger i Danmark falder med 31 pct. i værdi over 3 år, mod et gennemsnit for Europa på 21 pct., arbejdsløsheden i Danmark stiger med 5,9 procentpoint, og at Danmark får det største fald i BNP i Europa på akkumuleret 6 pct.
Alt i alt et yderst pessimistisk scenarie, og stress-resultatet skal naturligvis ses i det lys: Vi taler om en halerisiko, der er mere negativ end finanskrisen.
EBA skriver, at tre banker fejler stresstesten, men de oplyser ikke hvilke. Først kigger jeg på, hvor stor CET1-kapitalen vil være i 2025, og holder den op mod CET1-kapi talkravet – ligeledes i det stressede scenarie.
Lidt overraskende er der ingen ændringer til den modcykliske buffer i det stressede scenarie. Man må formode, at den vil være fjernet i et sådant scenarie, da det jo er hele ideen med den modcykliske buffer.
Hvis jeg fjerner den modcykliske buffer, er der stadig 18 banker, som ligger under kapitalkravet, herunder to danske: Danske Bank (0,7 procentpoint) og Jyske Bank (1,4 procentpoint).
I kapitalkravet udgøres 2,5 procentpoint af en kapitalbevaringsbuffer. Konsekvensen af ikke at opfylde kapitalbevaringsbufferen er alene, at man skal begrænse udbytter og bonus-aflønning. Banken vil fortsat være solvent.
Hvis vi også trækker kapitalbevaringsbufferen ud af kapitalkravet, er der tre banker tilbage, der ikke opfylder kravet: Deutsche Bank (mangler 0,1 procentpoint); Barclays Bank Ireland (mangler 0,4 procentpoint) og endelig franske La Banque Postale (5,8 procentpoint).
Jeg formoder, at det er disse tre banker, som EBA henviser til. Danske Banks CFO Stephan Engelsk siger i en pressemeddelelse, at der i analysen ses bort fra, at bankens rentabilitet er betydeligt forbedret siden udgangen af 2022, og at ledelsesmæssige tiltag ikke er tilladte – f.eks. reduktion af risici eller reduktion af omkostninger.
Umiddelbart ser EBA faktisk mere positivt end konsensus på Danske Banks nettorenteindtægter i 2023-25 i basisscenariet. Så det er svært at se, hvor det lige er, Danske Bank ikke får kredit for den forbedrede indtjening siden 2022.
Tvivlsomme forudsætninger
Danske Bank har lovet noget medvind fra omkostningerne, men på den anden side er netop omkostningerne noget, Danske Bank meget konsekvent har skuffet på siden 2018.
I det stressede scenarie reducerer EBA Danske Banks nettorenter i 2025 med 38 pct. – i gennemsnit for alle 70 banker falder nettorenterne med 26 pct. Jyske Bank får sine nettorenter reduceret med 45 pct., mens Nykredit kun får en 8 pct. reduktion, og Sydbank får en 30 pct. reduktion.
At Nykredit får den mindste reduktion er naturligt på grund af de faste bidragssatser på realkredit, og at fundingomkostningen væltes 100 pct. over på kunden. At Jyske Bank rammes hårdest, kan undre i lyset af, at 68 pct. af Jyske Banks udlån ekskl. repoer er realkredit.
Per Grønborg
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.