Langers Skarpe Aktietips:
Hvad skal man gøre, når man lever i paradis
med en håndgranat i hånden, men ikke ved hvor
lang lunten er, og man nærmest har vænnet sig
til situationen? Sådan cirka er det at være på aktiemarkedet
for tiden.
De underliggende risici, finansielle,
økonomiske og geopolitiske, fortsætter
med at tårne sig op. Men aktiemarkedet fortsætter
med at lade som om alt er i fineste orden. Og alle
de banker og investeringsforeninger, som lever af
at handle aktier, fortsætter med at lade kunderne
være i troen.
Revurdering af langsigtet strategi
I Aktieugebrevets portefølje er vi også næsten fuldt
investeret i danske aktier. Men vi er ved at revurderer
vores langsigtede strategi, så vi de kommende
uger og måneder kommer til at skrue ned for aktierisikoen,
uanset om markederne stiger endnu
mere eller begynder at falde lidt. Det anser vi for
rettidig omhu.
Blot ugens hændelser, med først endnu en missilaffyring
fra Nordkorea hen over Japan, hvilket jo
i sig selv er vanvittigt, og en enorm trussel for verdensfreden,
da Kina, Rusland og USA står og lurer
på hinanden. Dernæst endnu en bombe på en subway
station i London, antagelig fra en terrorgruppe
eller noget der ligner. Hvornår vil befolkningerne
og dernæst politikerne kræve et radikalt skifte i terrorkontrol
i Europa? Det er vel kun et spørgsmål om
tid, da terrorhandlingerne antageligt vil fortsætte.
Det vil i sig selv begrænse den fri bevægelighed,
også over grænserne. Så EU’s aktuelle pres for at
åbne grænserne igen er kun et udtryk for manglende
realisme.
Dramatisk dyk i amerikansk vækst
Væksten i USA ser igen ud til at dykke dramatisk,
hvis man ser på de seneste hårde makrodata, og
det vil smitte af på Europa. Så kan Junckers skåltale
forleden om nye visioner for et fremgangsrigt
EU godt gå hjem og putte sig. EU er fortsat i megakrise
med hullede ydre grænser, en ulmende sydeuropæisk
statsgældskrise og manglende folkelig
opbakning. Kun den politiske elite holder sammen
på tingene.
Hertil kommer de seneste indikationer på den
aftagende globale Credit Impulse og deflationære
tendenser, som samlet set kan sende USA og
Europa i recession i starten af næste år. Derfor:
det er nu man skal begynde stille og roligt at skrue
ned for aktierisikoen.
De seneste hard data for amerikansk økonomi
har de seneste uger vist et dramatisk fald. Eksempelvis
den anerkendte Atlanta FED GDP NOW indikator
er på kort tid dykket fra et estimat for BNP
vækst på fire procent til godt to procent for 3. kvartal,
og det svarer til billedet hos andre indikatorer
baseret på hard data. De ledende indikatorer baseret
på måling af erhvervstilliden har været mindre
troværdige et stykke tid.
Samtidig er det blevet bekræftet, at især den kinesiske
credit impulse er under hård opbremsning,
og det er sandsynligvis det, der er begyndt at sætte
sig i nøgletallene i starten af denne uge, hvor der
kom en håndfuld skuffelser.
Fremgang på overfladen
Det kan selvfølgelig undre, at politikere, centralbanker
og nogle erhvervsmedier videreformidler budskaber
om at den globale og europæiske økonomi
er i fremgang og ganske sund. Og rigtigt, sådan ser
det også ud på overfladen. Man skal bare huske på,
at den økonomiske situation i dag er et resultat af
credit impulse og de underliggende økonomiske
drivkræfter for 6-9 måneder siden.
Med andre ord vil den aktuelle opbremsning i
credit impulse først for alvor sætte sig i makroøkonomiske
nøgletal i 4. kvartal 2017 eller 1. kvartal
2018 og senere i målinger af erhvervstilliden – og
endnu senere i beskæftigelsestallene, fordi erhvervslivet
først begynder at fyre ansatte et godt
stykke inde i en konjunkturnedgang.
Det eneste der måske kan redde aktiemarkederne
er, hvis centralbankerne alligevel ikke begynder
at stramme de pengepolitiske stimulanser.
Men måske igen begynder at smide såkaldte helicopter
money ud over forbrugerne og erhvervslivet,
ved at trykke endnu flere penge for at modvirke
en kommende recession. Måske kan det historiske
eksperiment lykkes igen igen. Måske ikke. Men i første omgang er det ikke højst på dagsordenen. Men det kan det hurtigt komme. Så det
er fortsat ekstremt vigtigt at følge centralbankernes
signaler.
Morten W. Langer
