Den defensive strategi i Pensionsporteføljen begynder nu at betale sig. Som det fremgår af afkasttabellen har porteføljen i år givet et afkast på minus 6 % mod C20 indeks i minus 5 %. Indtil videre har det godt kunnet betale sig at vi har 20 % af kapitalen placeret i forsikringsafdækning, i form af Bear DAX x2.
Umiddelbart synes vi, at udviklingen på de generelle aktiemarkeder var bekymrende fredag. Der var ikke nogen direkte trigger bag kursfaldene, ud over at der ligger en flodbølge af geopolitiske, finansielle og makroøkonomiske risici og lurer lige under overfladen.
Begynder investorerne at indarbejde disse risici i kursfastsættelsen kan der være meget, meget langt ned. Som tidligere nævnt er et ekstremt vigtigt pejlemærke for os 9.800 for DAX Future, som markedet faktisk lukkede tæt på fredag aften. Får vi ikke et solidt comeback mandag, vil vi prompte øge andelen i Bear DAX x 2 fra 20 til 40 % af kapitalen. Med andre ord er vi meget tæt på at reducere aktieandelen yderligere. Som det fremgår af analysen af Niels Clemen Jensen er det næsten lige meget, hvad den amerikanske centralbank gør på næste rentemøde den 15. juni. Det er et valg mellem pest eller kolera.
Øverst på salgslisten står nogle af de aktier, som fik mest smæk fredag, blandt andet RTX, Bavarian og Genmab. Det er alle superaktier, men med værdiansættelser der giver rum for en stor nedtur. De fleste andre aktier i porteføljen holder fint stand, men især Scandinavian Tobacco, Mols-Linjen og Parken.
Morten W. Langer
Hvad er Pensionsporteføljen? Pensionsporteføljen er en fiktiv portefølje, som er AktieUgebrevets bud på, hvordan en privat portefølje kan administreres med en tidshorisont på 1-3 år for sine handler. Porteføljens mål er at opnå et højere afkast end markedets gennemsnit over en årrække med både op- og nedturer. Vi anbefaler, at modelporteføljen anvendes som inspiration og ikke til kopiering.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her