Kære læser
Økonomisk Ugebrev Formue (AktieUgebrevet) har nu gennemført en større relancering og fornyelse, som gerne skulle øge nytteværdi, læsevenlighed og overskuelighed.
Mere overskueligt efter grafisk relancering
Vi har gjort ugebrevet mere læsevenligt og tilgængeligt. Som det fremgår på forsiden er det hensigten at give et hurtigere overblik over de vigtigste artikler og analyser. I de enkelte artikler gives nu i starten et hurtigt overblik over de vigtigste budskaber, samtidig med at de enkelte artikler fremover suppleres flere grafikker og faktabokse.
Lettere tilgængelighed og bedre læsbarhed
Via en ny app og en epaper version er læsevenligheden på tablets og smartphones betydeligt forbedret. I udsendelsesmailen er der adgang til epaper versionen og en gratis App, så du kan hente udgaverne ned på din smartphone eller tablet. Der er også link til en Hjælpefunktion med en brugerguide til de nye muligheder, blandt andet om hvordan abonnenter henter den personlige adgangskode.
Stor læsertilfredshed, men vi skal blive endnu bedre
Vi gennemfører jævnligt læserundersøgelse for at tage pulsen på læsertilfredsheden. Vi scorer højt på både tilfredshed, relevant og kvalitet. Men vi arbejder hele tiden på at forbedre indholdet, og senest har vi også indført nogle nye elementer i ugebrevet:
• For det første kursgrafikker til de enkelte analyser med kursudvikling på selskabets konkurrenter.
• For det andet nøgletal for de analyserede selskaber og konkurrenter.
• For det tredje et nyt element med analytikerestimater i det europæiske Stoxx 600 indeks, hvor de danske C20 selskaber indgår. Og endelig må-nedlige data fra VP om handelsmønsteret bag udlandets køb og salg af danske aktier.
Gå-hjem møder skal inspirere omkring enkeltaktier og udviklingen på aktiemarkederne
Vi ønsker at komme tættere på vores læsere, og at give dem endnu mere nytteværdi som abonnenter. Derfor er vi begyndt at arrangere investormøder, hvor vi inviterer spændende selskaber til at komme og holde et kort oplæg, hvor vi efterfølgende faciliterer en debat om selskabets udfordringer og muligheder. Det kommende år vil der blive afholdt en stribe investormøder på toppen af Berlingske i Pilestræde i København Centrum, hvor vi holder til.
Søgbart artikelarkiv til alle fire publikationer
Fra næste uges udgave vil der i bunden af hver artikel være en henvisning til tidligere artikler om samme emne, som kan tilgås via et link med direkte forbindelse til vores nye artikelarkiv. Via linket kan man få lynhurtigt overblik over tidligere artikler i både Økonomisk Ugebrev Finans/CFO, Økonomisk Ugebrev Ledelse, Økonomisk Ugebrev Formue og Økonomisk Ugebrev Nordic Biotech. I artikelarkivet kan man søge på både personnavne, virksomhedsnavne og temaer. Samtidig er der adgang til de seneste års brancheanalyser og temaanalyser.
God læselyst
Med venlig hilsen
Morten W. Langer Bruno Japp
Chefredaktør Redaktør
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her