Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Fondsmæglere i generel tilbagegang, men der er fem stjerner

Morten W. Langer

fredag 08. september 2023 kl. 11:25

Tema: Danmarks Bedste fondsmæglere, Top 30 – Fondsmæglere fortsætter med at tabe forretning

Tema om Fondsmæglere 2023: Økonomisk Ugebrevs årlige kortlægning af indtjeningsbilledet hos de 30 største fondsmæglere afslører, at 2022 betød store overskudsfald i de fleste store selskaber. Men der var enkelte, typisk mellemstore, fondsmæglere, som præsterede flot fremgang i de ellers negative aktiemarkeder. Vi gennemgår her årets højdespringere og efternølere.

Landets 30 største fondsmæglerselskaber måtte sidste år se større fald i bruttoindtægterne på 13 pct. – fra 3,9 mia. kr. i 2021 til 3,4 mia. kr. i 2022. Tilsyneladende vurderer de fleste selskaber, at 2022 var en parentes i deres indtjeningsmønster, fordi kun få selskaber søgte at neutralisere indtægtsfaldene ved at skære tilsvarende i omkostningerne.

Omkostningerne blev kun reduceret godt 1 pct., fra 1721 mio. kr. til 1692 mio. kr., hvorved de samlede overskud før skat blev beskåret med over en halv mia. kr. – fra 2159 mio. kr. til 1627 mio. kr. De samlede overskud er dog fortsat betydeligt højere end tilbage i 2019.

Største relative aktivitetsfald var der hos fondsmæglerselskabet Investering & Tryghed, hvor bruttoindtægterne dykkede 58 pct. – fra 209 mio. kr. forrige år til 88 mio. kr. sidste år. Også hos Nielsen Capital dykkede bruttoindtægterne kraftigt med 56 pct. – fra 61 mio. kr. til 27 mio. kr. Endelig var der store indtægtsfald hos Formue- og Investeringspleje med 63 pct. – fra 44 mio. kr. til 17 mio. kr. Ledelsen for Investering & Tryghed skriver i 2022-regnskabet, at ”årsagen til det lavere resultat er udeblivelse af resultatafhængige honorarer som følge af markant lavere end forventede afkast på porteføljerne. Hertil kommer, at formuen under forvaltning har været faldende på grund af negative markedsafkast, hvilket har reduceret indtjeningsgrundlaget.”

I regnskabet for første halvår i år oplyses det, at bruttoindtægterne er sevet yderligere: ”Selskabet opnåede et resultat efter skat i første halvår på kr. 6,7 mio. mod kr. 7,8 mio. i første halvår 2022. Resultatet er på niveau med det forventede. Formuen under forvaltning er faldet som følge af markedsudviklingen, hvilket har reduceret indtjeningsgrundlaget. Omkostningerne er reduceret med ca. 10% i forhold til 1. halvår 2022.”

Nielsen Capital, som er 100 pct. ejet af Ole Nielsen, skriver i årsregnskabet, at ”efter voldsomme udsving viste det globale aktiekursindeks således et fald på 12,79% for 2022. Nielsen Capital Management Fondsmæglerselskab A/S kan med tilfredshed konstatere, at porteføljeplejen i overvejende grad forløb bedre end ovennævnte markedsgennemsnit, men oplevede i perioden en reduktion af de forvaltede midler fra 6,4 mia. kr. til 4,6 mia. kr. På denne baggrund findes selskabets resultat på 15,2 mio. kr. tilfredsstillende.”

Fondsmæglere 01

Fondsmæglere 02

Fondsmæglere 03

Fondsmæglere 04

Fondsmæglere 05

I halvårsregnskabet 2023 oplyses det, at ”det generelle aktiemarked er fortsat påvirket af usikkerhed om den økonomiske udvikling, hvilket ligeledes har påvirket de forvaltede midler, der i perioden er faldet fra 4,6 mia. kr. til 4,2 mia. kr. Selskabets ledelse fokuserer på langsigtet investering og ser optimistisk på de forvaltede midler, der forventes at have et fremadrettet positivt potentiale. På denne baggrund findes selskabets halvårsresultat på 4,1 mio. kr. tilfredsstillende. Bestyrelsen stiller forslag om at udlodde tkr. 4.097 i ekstraordinært udbytte.”

Også blandt top fem var der indtægtsfald: Hos fondsmægleren bag Bankinvest, BI Asset Management, dykkede indtægterne kun 8 pct. – til 654 mio. kr. Fondsmægleren er stadig betydeligt større end nummer to og tre: C Wordvide Asset Management gik 18 pct. tilbage til 423 mio. kr., mens nummer tre, Fondsmæglerselskabet Maj Invest, gik 13 pct. ned i bruttoindtægter, til 409 mio. kr.

På de efterfølgende pladser, nemlig hos Global Evolution og CPH Capital, var der fald i bruttoindtægterne på hele 34 pct. begge steder – med bruttoindtægter nu på henholdsvis 283 mio. kr. og 188 mio. kr.

Global Evolution, hjemhørende i Kolding, blev sidste år yderligere overdraget til en engelsk ejer, der nu har to tredjedele af selskabet efter løbende frasalg fra de to stiftere og hovedaktionærer. Ledelsen skriver, at AuM dykkede med 3 mia. dollar sidste år:

”The Profit of 2021 was significantly im pacted by performance fees compared to the profit of 2022. The Company’s balance sheet as of 31 December 2022 shows an equity of t.DKK 81,016. In 2022 asset under management in USD-terms decreased by 3.0 bn dollars, mainly due to the headwind in the financial markets and a risk-off mindset among investors originating from the financial effects of the War in Ukraine. Expenses were in line with expectations while earnings declined more than expected due to the AuM development. Earnings have declined significantly compared to 2021 and are less than budgeted. The overall result is regarded as satisfactory given the market conditions.”

Hos CPH Capital, der ejes af AllianceBernstein i Storbritannien, oplyses det i regnskabet, at fee-indkomsten faldt 34 pct., og at omkostningerne til personale og administration blev beskåret 31 pct. Bundlinjen før skat faldt alligevel til 83 mio. kr., fra 132 mio. kr. året før. Indtægtsfaldet forklares med lavere AuM og svære markeder. Det oplyses også, at selskabet forvalter en modelportefølje som rådgivning til den tidligere ejer Formuepleje, men at denne kontrakt er ophørt i november 2022.

Særligt fem fondsmæglere adskilte sig meget fra gennemsnittet ved at præstere fremgang i bruttoindtægterne sidste år. To af dem mere end fordoblede bruttoindtægterne. Global Risk Management øgede bruttoindtægterne fra 81 mio. kr. forrige år til 167 mio. kr. sidste år. Overskud det før skat på 141 mio. kr. blev kun overgået i overskud af tre større fondsmæglere, nemlig BI Asset Management, Maj Invest og, noget overraskende, to-mandshæren, BLS Capital, som præsterede et overskud på 340 mio. kr. efter 25 pct. fremgang i bruttoindtægter.

Global Risk Management ejers af Torben Østergaard Nielsen og døtrene (som også er på ØUs’ rangliste over Danmarks 100 rigeste). I den ret detaljerede og informative årsrapport oplyses, at indtægterne kommer fra trading income, fordelt på nogle få aktivkategorier, især shipping og suppliers, som sidste år havde et guldrandet år. Så der har helt klart været videnssynergier over til familien Østergaards viden og indsigt i shipping.

Det andet fondsmæglerselskab, der fordoblede bruttoindtægterne, var Nordflint Capital Partners, der gik fra 49 mio. kr. til 109 mio. kr. Selskabet, der blev etableret i 2019, ejes ligeligt af Thomas Vester og Mads Eg Gensmann. Bestyrelsen består bl.a. andet af Stig Haldan og Gorm Praefk, tidligere kendt i den danske analytikerverden.

Selskabet gør ikke meget ud af sig selv i forhold til offentligheden. På selskabets hjemmeside kan man kun finde selskabets navn og et login for kunder. Og i årsrapporten oplyses kun, at årets resultat anses for tilfredsstillende, og at der udbetales 56 mio. kr. i udbytte. For første halvår 2023 oplyses i regnskabet, at bruttoindtægterne er øget fra 21 mio. kr. sidste år til 35 mio. kr. i år.

Morten W. Langer

Fondsmæglere 06

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank