CEO Michael Rasmussen har været berømmet for sit strategiske klarsyn, da han fik bundet de over 50 banker i Totalkredit-samarbejdet tættere op på sig. Som bekendt er de så bundet op, at det er blevet en sag for konkurrencemyndighederne. Men Michael Rasmussen ser nu også ind i en anden problemstilling, hvis han vil fortsætte sit ekspansionstogt skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne analyse.
Nykredit står foran endnu en problemstilling i samarbejdet med de over 50 samarbejdsbanker i Totalkredit-universet. Ikke mindst i forhold til partnerne i Sydbank, Spar Nord og Ringkjøbing Landbobank. Problemet hedder Nykredit Bank, som de seneste år har præsteret en eksplosiv vækst, og som i dag er større end alle de tre store samarbejdspartnere.
For hovedparten af de mindre banker i Totalkredit-samarbejdet er vokseværket i Nykredit Bank nok ikke det store problem. De fleste af dem går efter lokale kunder, og det er ikke her, Nykredit Banks salgsfolk kigger hen.
Voksende irritation?
Til gengæld kigger de efter velhavende danskere til deres forretning i Private Banking, Wealth Management og mellemstore erhvervsvirksomheder – lige præcis dér, hvor også Sydbank, Spar Nord og Ringkjøbing Landbobank kigger hen.
Et godt gæt er, at ledelserne i de tre store regionalbanker bliver stadigt mere irriterede over Michael Rasmussens erobringstogt i bankverdenen. Med Nykredit Banks fortsatte ekspansion og kapring af markedsandele er der ingen tvivl om, at det også sker i konkurrence med de store Totalkredit-banker.
Og i hvor høj grad bundler Nykredit/Totalkredit kundeforhold i de omtalte kundesegmenter med produkter fra både bank og realkredit? Altså så man giver nye kunder fordele, som de tre store regionalbanker ikke har adgang til. Nykredit skriver direkte, at man vil “udbygge Nykredits position på bankområdet gennem flere helkundeforhold.”
Der er i hvert fald tale om en interessekonflikt, der er til at tage og føle på.
Muligvis er man i Nykredits topledelse ved at erkende denne irritation hos de store regionalbanker. I hvert fald har man i det seneste halvårsregnskab gjort alt for at skjule de isolerede regnskabstal for Nykredit Bank.
Ledelsen skriver direkte, at man har blandet forretningsområderne sammen ved at etablere et nyt samlet forretningsområde, der kaldes “Banking”. Det “omfatter forretningsområderne Retail og Corporates & Institutions. Retail tilbyder realkredit- og bankforretninger med Nykredits privatkunder samt mindre og mellemstore erhvervskunder, herunder landbrug og boligudlejning. Derudover indgår ejendomsmægler- og leasingaktiviteter,” oplyses det i regnskabet. Meget tyder altså på, at Nykredits ledelse nu går all in på dette område.
Selve halvårsregnskabet for Nykredit Bank findes slet ikke på Nykredits hjemmesider eller andre steder, andet end i CVR-registeret, hvor vi har fundet det. Og hvad viser regnskabet for banken så?
For det første var bruttoindtægterne i Nykredit Bank i andet kvartal 2023 1,9 mia. kr. – i forhold til Sydbanks 1,8 mia. kr. i samme kvartal. Nettorenteindtægterne steg i kvartalet 25 pct. i forhold til kvartalet før, hvilket er på linje med de andre banker. Til gengæld steg gebyrindtægterne en smule, hvor de er faldet i de fleste banker. Og så steg indtægterne fra wealth management med 5 pct. til over 600 mio. kr., alene i Q2.
Ændringer i kreditkvaliteten
For det andet buldrede nyudlånet i banken derudad i årets første kvartal – fra 86 mia. kr. til 92 mia. kr. Hvorefter udlånsvæksten er gået helt i stå. Måske har ledelsen set, at der er vanskeligere tider forude, og at nye udlånskunder nok ikke har den bedste kreditsoliditet. Ledelsen skriver ikke noget om opbremsningen i udlånstempoet i Q2.
For det tredje er det opsigtsvækkende, at der nu forventes lavere tabshensættelser i banken end sidste år: “We expect lower impairments for 2023 compared with 2022 that was adversely affected by provisions for geopolitical tensions, which exceeded the reversed provisions related to covid-19.”
Men er der en underliggende forværring af kreditkvaliteten på vej? I Q2 blev udgiftsført 73 mio. kr. til tabshensættelser, mens der i Q1 blev tilbageført 23 mio. kr. som indtægter. Underliggende var der særligt positive tabshensættelser fra ejendomsudlån, entreprenørvirksomhed og energiselskaber. Der var positive tilbageførsler fra bl.a industri, handel og landbrug.
Morten W. Langer
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
