Tema: Generalforsamlingers indflydelse – Storaktionærer tættere på at tage magten fra bestyrelser

I en rapport om forløbet på forårets generalforsam­linger i C25-selskaber, udarbejdet af Computershare/ Georgeson, konkluderes det, at rekordmange aktionæ­rer anvendes deres mulighed for at stemme. Computershare vurderer, at den aktive stemmeandel på ge­neralforsamlingerne vil stige yderligere de kommende år. Afstemningsresultaterne viser, at aktionærerne nu for alvor begynder at presse selskabernes bestyrelser.

I rapporten fremhæves det, at det med de seneste års regelændringer er blevet markant lettere for udenlandske aktionærer at få deres aktionærstemmer godkendt til brug på de danske generalforsamlinger.

Økonomisk Ugebrev har tidligere påvist, at op mod en tredjedel af de udenlandske aktionærers stemmer gik tabt i en særdeles kompliceret godkendelsesproces. Sam­tidig har de enkelte led i godkendelsesprocessen gjort sy­stemet mere gnidningsfrit, og samlet set har det betydet, at de danske børsselskaber nu oplever langt flere aktive udenlandske aktionærer end tidligere.

Computershare vurderer, at andelen af aktive aktio­nærer på generalforsamlingerne vil stige yderligere på generalforsamlingerne i foråret 2024, og derfor kan ledel­serne i de børsnoterede selskaber for alvor komme til at opleve, at de bliver pustet i nakken.

Tendensen til et mere aktivt ejerskab overfor de børsno­terede selskaber har været undervejs i mange år. Men meget tyder på, at selskabernes ejere nu for alvor får mulighed for at træde i karakter. Og resultatet kan blive, at aktionærerne i langt højere grad end tidligere får reel indflydelse, så der i rea­liteten vil fragå betydeligt selvstændig magt fra bestyrelserne.

Allerede ved dette forårs generalforsamlinger blev der virkelig gået til den: Opgørelsen viser, at hele 32 forslag fra de siddende bestyrelser fik mere end 10 pct. af gene­ralforsamlingsstemmerne mod sig. Året før var der kun tale om fire bestyrelsesforslag med mere end 10 pct. op­position. Hele 21 forslag om valg af konkrete bestyrelses­medlemmer fik flere end 10 pct. nej- eller abstain-stem­mer. (Se også særskilt artikel herom). Det svarer til 9 pct. af de fremsatte forslag mod 4 pct. året før.

Hertil kommer fem forslag om aflønningspolitik for ledelse, hvor der var flere end 10 pct. nej-stemmer. Sam­let var der mere end 10 pct. nej-stemmer til 22 pct. af af­lønningsrapporterne til godkendelse, og nej-stemmer til 18 pct. af de fremsatte aflønningspolitikker. Så en meget stor andel af de store danske børsselskaber afviger altså omkring toplederlønninger fra international best practice – det vender vi tilbage i de kommende udgaver.

På forårets generalforsamlinger i C25-selskaberne var der rekordmange stemmer repræsenteret i forhold til den samlede aktiekapital. Ifølge Computershare var 67,4 pct. af aktiekapitalen repræsenteret på generalforsamlinger­ne, enten ved direkte tilstedeværelse, gennem fuldmagter eller gennem såkaldte proxy-rådgivere.

At andelen dette forår var højere end i 2021 og 2022 er ikke overraskende på grund af corona. Men andelen i for­året var også højere end det tidligere rekordår i 2019/20, hvor der var en aktiv ejerandel på 63 pct.

Ifølge Computershare er den øgede aktivisme et resul­tat af EU’s shareholders directive og øget opmærksomhed hos store og små aktionærer på, at de har mulighed for at påvirke bestyrelserne og selskaberne ved at stemme på generalforsamlingerne.

Morten W. Langer

Læs også denne artikel fra ugens tema: Børsselskabers bestyrelser ignorerer problem med overboarding