Bankaktier: Historien om festen, der udeblev

Selvom bankerne i år har leveret den ene opjustering efter den anden, har det været sløjt med kursudviklingen i bankaktierne. Jyske Bank, Spar Nord og Ringkjøbing Landbobank ligger stort set dér, hvor de var ved årets start, dog ekskl. udbytter. Chefredaktør Morten W. Langer kigger nærmere på udviklingen, og hvad der ligger forude.

Indrømmet: De danske bankaktier klarede sig rigtig godt sidste efterår med stigninger på 30-40 pct. Analytikere og professionelle investorer var som sædvanligt helt fremme i skoene, og de havde regnet ud, at ECB’s og Nationalbankens forhøjelse af den korte rente vil sætte sig markant i bankernes overskud.

Med andre ord har de mange opjusteringer fra bankerne hen over året været old news for de professionelle, som ikke har fundet anledning til at skubbe bankaktierne endnu højere op.

Og så var der selvfølgelig lige den amerikanske regionalbankkrise, som også bankede de danske bankaktier brutalt ned. Ingen af bankaktierne har faktisk genvundet kurstabet i marts. Aktiekurserne var ellers godt på vej til at indhente efterslæbet i juni og juli, men så begyndte det at gå galt på andre måder.

Økonomien bremser op

Især august har været en mat forestilling for bankaktierne, der har været ude i en sivende tendens. Umiddelbart synes der at være tre vigtige drivkræfter bag de sivende bankaktier:

For det første tyder mindre og mindre på, at den europæiske centralbank vil øge de korte renter særligt meget mere. Det lægger en dæmper på forventningen til flere løft i bankernes udlånsrenter.

For det andet har der de seneste to-tre uger været stadigt stærkere indikationer på, at europæisk økonomi nu for alvor bremser op. Indikatorer for erhvervstilliden i de store europæiske økonomier bekræfter dette billede. For eurozonens fremstillingsindustri kom scoren sidste fredag ud på 43,5, mod en neutral værdi på 50, svarede til den mest negative score i 38 måneder.

Selvom den danske regering ser solskin forude, jævnfør fremlæggelsen af finanslovsforslaget, tyder alt på, at en europæisk recession er på vej. Den kan ikke undgå at påvirke dansk økonomi også, og det vil også påvirke bankernes tabshensættelser på udlån negativt.

For det tredje vil en afmatning i dansk og europæisk økonomi også betyde lavere aktivitet i erhvervslivet og dermed lavere aktivitet i form af nye udlån, transaktioner og andre indtægter i bankerne.

Indtil videre er beskæftigelsen ikke blevet påvirket nævneværdigt i Europa og Danmark. Men det kommer med stor sandsynlighed, fordi der altid er en vis træghed i virksomhedernes lyst til at fyre medarbejdere.

S&P Global skriver i den seneste PMI-melding for eurozonen, at ”businesses are still holding back from making big staff cuts, even with a substantial drop in output over five months. This does not bode well for productivity or output per head, but provides some stability for the economy as a whole as people do not lose their income.“

Men det er altså en skrøbelig stabilitet, hvis nedturen fortsætter.

Med dette billede i baghovedet er det vanskeligt at se, at der skulle være grundlag for stigende bankaktier de kommende måneder. Tværtimod synes der at være lagt op til, at bankaktierne, også selvom de er billige, vil opleve en sivende tendens. Et sandsynligt scenarie er, at bankerne en tid endnu vil fastholde den positive historie om deres indtjeningsudvikling (ligesom regeringen). Der er stadig udsigt til, at bankerne kommer ud af 2023 med rekordstore overskud. Stigende hensættelser til usikre udlån vil langt hen ad vejen kunne tages fra de enorme skjulte kapitalbuffere, der ligger i de akkumulerede hensættelser.

Så vores bud er, at der tidligst kommer mere synlige tegn på svagheden i dansk økonomi i bankernes bøger i fjerde kvartal, altså der hvor revisorerne også skal på banen i årsregnskaberne. Eller i første kvartal næste år.

Morten W. Langer