Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Nedskrivningschok var dråben for Ørsteds investorer

Steen Albrechtsen

fredag 29. september 2023 kl. 17:25

Ørsted overvinder modstand, mens to andre falder

Ørsted overrumplede analytikere og investorer med en advarsel om mulige milliardnedskrivninger på de amerikanske offshore-projekter. Markedet tager sjældent let på den slags, og der var afregning ved kasse ét til Ørsteds aktie med et tab af markedsværdi, der oversteg nedskrivningsbeløbet flere gange. Det vidner om, at noget større er på spil, herunder en frygt for værdien af resten af Ørsteds projektportefølje.

Det er ret sjældent, at vi er vidne til, at en så stor – og antageligvis stabil – aktie bliver udsat for et kursfald på 25 pct. og en omsætning på mere end 5 mio. aktier, svarende til mere end 10 gange den normale omsætning.

Udfordringen er de amerikanske havprojekter, hvor problemerne har ligget lige under overfladen et stykke tid. Selvom de har været delvist kendt og har været diskuteret ved både regnskabsfremlæggelser og juni måneds kapitalmarkedsdag, var omfanget overraskende.

Synderen var en opdatering på de amerikanske projekter, der varslede om nedskrivninger på op til 16 mia. kr. fordelt på tre områder:

1) Tre projekter er blevet ramt af forsinkelser med bl.a. fundamenterne, og det medfører en række følgeeffekter, som kan føre til nedskrivninger på op til 5 mia. kr. Det blev i øvrigt understreget, at der ikke var problemer med selve vindmøllerne, hvilket andet lige frikender Vestas og de andre producenter på kort sigt.

2) Ørsteds forsøg på at få løftet skattefordelene er løbet ind i problemer. Der er træghed i diskussionerne, og får man intet ud af anstrengelserne, kan det i værste fald betyde en nedskrivning på 6 mia. kr. Lykkes man fuldt ud, ser nedskrivningerne ikke ud til at være nødvendige.

3) En stigning i de lange amerikanske renter på 0,5 pct. de seneste par måneder medfører en nedskrivning på 5 mia. kr., hvis renteniveauet holder til udgangen af 3. kvartal. En af de 5 mia. kr. kan henføres til onshore-projekter. Når kurstabet for Ørsted løber op i 50-60 mia. kr. på meddelelsen, er det klart, at der er mere på spil end blot 16 mia. kr. Der var tydeligvis en del undren over timingen, og hvorfor nedskrivningerne ikke var kommet tidligere.

Ørsteds ledelse forsøgte at berolige med, at forsinkelserne først er blevet kendte nu og ikke har noget med inflation eller andet at gøre. Derudover er den seneste stigning i de lange renter først kommet nu og har krydset det kritiske punkt i forhold til nedskrivningstesten. Ligeså er forhandlingerne om flere skattefordele gået langsommere end forventet.

Alt i alt kan det med et positivt syn undskylde timingen for nedskrivningen, men kursudviklingen og justeringerne i kursmål understreger, at analytikere og investorer i stedet har indtaget sortsynet. Frygten er tydeligvis, at problemerne ikke kun er relateret til USA, men at de måske kan overføres til resten af porteføljen. Også selvom Ørsted afviste, at der ligger nedskrivninger og venter på resten af porteføljen. Det ser heller ikke så pænt ud, at man så sent som den 10. august aflagde et 2. kvartalsregnskab uden nedskrivninger eller varsel om, at udfordringerne i USA kunne føre til nedskrivninger.

Ørsted-aktien har været et kedeligt bekendtskab i år allerede inden meddelelsen, fordi der har været stigende bekymringer om, hvorvidt hastigheden i den grønne omstilling kunne fastholdes. Alt tyder nu på, at det ikke er tilfældet, og det rokker ved bådens stabilitet og fremtidige vækst i slutningen af dette årti.

Gennem snart en del år har der været snak om rentabiliteten for Ørsteds store offshore-projekter. Først var udfordringen, at prisen blev konkurreret for langt ned i de offentlige projektudbud og projektaktioner. Sidenhen kom den globale leverandørkædekrise og den efterfølgende inflationskrise, som også rykkede ved usikkerheden om rentabiliteten i projekterne. I modsat retning trak sidste år den høje strømpris, men det er ikke længere et stort issue eller medvind.

Når alt kommer til alt, er vi knapt så negative på fremtiden, som mange andre investorer virker p.t. Man kan ikke komme udenom, at aktien længe har haft det svært, og at der lige nu er tale om, at nedskrivninger på 16 mia. kr. i værste fald har kostet et markedsværdifald på 50-60 mia. kr. Det siger sig selv, investorerne dermed inddiskonterer en betydelig usikkerhed om Ørsteds øvrige aktiver.

Ørsted melder dermed sig ind i koret af de store danske aktier, der i denne regnskabssæson har fået ret store kurssmæk for negative overraskelser, der på papiret har set små ud. Det betyder næppe, at trængslerne er ovre for Ørsteds aktie.

Steen Albrecthsen

SA og/eller dennes nærtstående ejer aktier i Ørsted

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank