Stop for reelle ejere i CVR kan hæmme hvidvask-kamp

En EU-dom fra sidste år om, at reelle ejere i de enkel­te landes selskabsregistre har krav på privatliv, bliver tolket meget forskelligt fra land til land. Dansk EU-par­lamentariker ønsker fuldt åbne registre, da lukkede registre kan hæmme opgøret mod hvidvask og økono­misk kriminalitet, skriver journalist Henrik Denta.

Luxembourg var de første til at lukke registret om reelle ejere af virksomheder helt ned. Da de senere åbnede det igen, var der kun begrænset adgang. I Spanien er der kun ad­gang til registret for VIP’ere. På Cypern koster adgangen 3,5 euro pr. opslag.

EU-dommen fra sidste år om, at virksomheders reel­le ejere har krav på privatliv, hvorved oplysningerne kan fjernes fra selskabsregistre, bliver her næsten et år efter dommen tolket og brugt vidt forskelligt i EU-landene. Ifølge dommen må der ikke være offentlig adgang til et sådant register. Kun udvalgte myndigheder og organisati­oner samt journalister kan få adgang.

Legitim interesse

I Danmark er det Erhvervsstyrelsen, der står for at ud­forme kravene til adgang om reelle ejere efter dom­mens hensigter. For nylig åbnede styrelsen her i Øko­nomisk Ugebrev for første gang op for, hvordan de vil tolke dommen: ”Fremover skal brugere med en legitim interesse have adgang. Det gælder f.eks. pengeinstitutter, advokatvirksomheder, revisionsvirksomheder og ejen­domsmæglervirksomheder, det er forpligtet til at udføre kundekendskabsprocedurer i henhold til hvidvasklovgiv­ningen. Det samme gælder for eksempel journalister og civilsamfundsorganisationer.”

I EU-parlamentet er Niels Fuglsang (S) stadig lettere oprørt over dommen, som han kalder ”alvorlig og deprimerende”.

”Vi har set, hvordan skuffeselskaber bliver brugt til hvidvask og at gemme penge for skattemyndighederne. Og når det bliver afsløret, er det ikke altid myndigheder­ne, der afslører kriminaliteten,” siger Niels Fuglsang, der sidder i EU’s skattelyudvalg.

Han henviser til bl.a. OpenLux, hvor den franske avis Le Monde i 2021 afslørede, hvem der havde gemt sorte penge i Luxembourg. Dataene hentede de ved at gennemgå registrene i Luxembourg. Det var personer fra netop denne sag, der senere indbragte spørgsmålet om privatlivets fred for EU-domstolen.

Niels Fuglsang har med bekymring også bemærket, at flere EU-lande bruger dommen til at stramme adgangen til deres register ganske betragteligt. Derfor opfordrer han Erhvervsstyrelsen i Danmark til at gøre adgangen til registret så bred og lempelig som mulig.

”Jeg vil arbejde hårdt for, at adgangen bliver så lempe­lig som mulig i alle lande. Muligheden er at få adgangs­kravene til registrene præcist formuleret i den opdatering til hvidvaskdirektivet, vi sidder og forhandler netop nu,” siger Niels Fuglsang.

Det er her, han håber, Danmark kan blive det gode ek­sempel. For i flere lande er adgangen nu meget restriktiv. F.eks. lukkede Frankrig øjeblikkeligt ned efter EU-dom­men, og da registret senere blev åbnet op, viste det sig, at det ikke havde været opdateret i mellemtiden.

I Spanien skal man være VIP for at få adgang. Men det er ikke særligt præcist formuleret, hvad der kræves af en VIP, udover at VIP’ere skal være godkendt og autorisere­de. Italien har indtil nu brugt dommen til at forsinke en udbygning af sit register.

Besværligt og kompliceret

Østrig har tilsyneladende også valgt en åben tilgang. Fysi­ske personer og organisationer kan søge om uddrag fra registret, hvis de kan dokumentere en legitim interesse, der skal bestå i at bekæmpe hvidvask eller terrorfinansie­ring. Der skal så ansøges om adgang på et specielt skema.

Og netop den besværlige og komplicerede adgang med ansøgninger og dokumentation for legitim interesse kritiseres af Transparancy International.

”Vi tolker dommen således, at journalister og civilsam­fundsorganisationer skal kunne få adgang til disse op­lysninger uden at skulle påvise deres legitime interesse i konkrete sager,” skrev organisationen i en kommentar om sagen i sidste måned.

Erhvervsstyrelsen herhjemme har ikke ønsket at give en tidsfrist for, hvornår de endelige krav til adgang til regi­stret er udfærdiget. ”Vi skeler til, hvordan øvrige EU-lande har indrettet sig, men der er i den forbindelse ikke et be­stemt land, som vi efterligner,” oplyser styrelsen.

Henrik Denta