Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Chefredaktøren har ordet – Flere nye købssignaler, men shortfonde angriber

Morten W. Langer

lørdag 30. september 2023 kl. 12:44

Chefredaktøren har ordet – Flere nye købssignaler, men shortfonde angriber

I den første del af ugen fortsatte aktiemarkederne med at skride. Men da det onsdag kom til en test af det vigtige 200 dages glidende gennemsnit for den amerikanske S&P 500 future, så viste det sig, at der var rigtig god modstand. Da der samtidig kom reviderede BNP-data fra USA, der viste markant lavere vækst i privatforbruget, var der virkelig lagt i ovnen til en solid positiv korrektion.

Torsdag var der først tøvende fremgang til aktierne. Men fredag var der store plusser over det meste af linjen, også på det danske aktiemarked. Blandt andet steg NKT seks pct., FLS fire pct., Rockwool tre pct. og Vestas to pct.

De gode spørgsmål er nu: Har vi set den store aktiebund for denne omgang? Eller er det kun en positiv korrektion, vi har set i den forgangne uge, før nedturen fortsætter? Det forsøger vi at give et svar på her.

Under alle omstændigheder er det et faktum, at aktiemarkederne torsdag og fredag kørte rigtig flot. Vores overordnede vurdering af retningen på aktiemarkedet har vi den seneste uge justeret lidt: Meget tyder på, at aktiestemningen er i bedring på grund af vigende inflationstal og aftagende økonomisk vækst. Men det er et her-og-nu billede.

Med fortsat meget høje oliepriser og høje obligationsrenter er der stadig udsigt til hård bremse på makroøkonomien. Men vi er ikke der endnu, og markedet ser ud til at fokusere mest på de positive kortsigtede signaler. Vi får de næste uger afgjort, om der er meget energi i markedet efter den positive uge.

I ØU’s portefølje har vi i ugen reduceret i beskyttelsespositionerne og øget andelen i nogle af de aktier, vi tror mest på. Vi er altså blevet lidt mere positive, men er fortsat skeptiske.

På den korte bane holder vi øje med de samme vigtige pejlemærker, som tidligere. Tyske DAX Future var fredag over pejlemærket i 15.600, men opgav og lukkede lavere. Amerikanske S&P Future var i nærheden af pejlemærket på 4400, men lukkede også lavere.

Vi skal som minimum have brud op gennem de to vigtige pejlemærker, før vi kaster mere forsigtighed over bord i ØU’s Portefølje. Og så længe vi ikke får et bekræftet brud ned gennem 200 dages glidende gennemsnit for S&P Future, så bibeholder vi den aktuelle aktierisiko.

I ØU’s Portefølje overhalede vi midt i ugen Copenhagen Benchmark indeks for første gang siden februar, efter vi blev kørt over af vores bankaktier i kølvandet på den amerikanske regionalbankkrise. Vores beskyttelsesposter i tre ETF’er har givet solide afkast den seneste måneds tid, så vi har indhentet og overhalet det toneangivende danske aktieindeks.

På grund af de positive markeder torsdag og fredag måtte vi igen afgive førertrøjen, og ugen sluttede med et ÅTD-afkast i porteføljen på 1,9 pct. mod afkastet i Copenhagen Benchmark indeks på 2,2 pct.

Signalerne fra ændringer i analytikerestimater har fire klare taberaktier, både på fire og tolv ugers sigt. Det drejer sig om Bavarian, Mærsk, FLS og Netcompany. Alle fire aktier er nedjusteret af analytikerne, både når man ser på de seneste fire uger og tolv uger.

Modsat opjusterer analytikerne deres estimater for næste års overskud for Genmab, Rockwool, Vestas og Chr. Hansen. Som tidligere nævnt ligger forventet EPS for Vestas tæt på nul, så store procentjusteringer udløses af små absolutte ændringer. Men det går altså den rigtige vej.

Signalerne i den tekniske analyse viser fem nye positive signaler og tre nye negative signaler, hvor sidstnævnte handler om Netcompany, der nu også er i nedtrend på 20 dages glidende gennemsnit (og fortsat i 50 og 200 dages glidende gennemsnit). Og om Tryg, der nu også peger nedad på 20 og 50 dages glidende gennemsnit.

De nye positive signaler omfatter DSV, Pandora, Rockwool og Mærsk. Jyske Bank, FLS, Danske Bank og Nordea viser alle tredobbelte positive tekniske signaler, og de scorer derfor også i top i styrkescore. Shortfondene ser ikke ud til at se meget positivt forude: De har over både den seneste uge og seneste fire uger øget deres shortpositioner i en lang række danske aktier. Og de har kun reduceret deres position i nogle få aktier, blandt andet Zealand, cBrain og Lundbeck, hvilket er positive signaler. Til gengæld har de den seneste uge øget shortpositionerne i ChemoMetec, Bavarian, GN Store Nord, Novozymes og Rockwool. Det er negative signaler.

Morten W. Langer

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Relaterede nyheder

Jobannoncer

Udløber snart
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank