Klima i topchefbonus: Danske selskaber foran US-konkurrenter

Hvert fjerde S&P 500 har klimakomponenter i topchefløn. For danske large cap-selskaber er det hver anden. Klimakomponenter er således dobbelt så hyppige i store danske børsnoterede virksomheder sammenlignet med deres amerikanske konkurrenter. Samtidig konkluderer en ny omfattende undersøgel­se, at klimakomponenter i topchefløn virker: Selska­ber med klimabonus skaber ofte reelle CO2-reduktio­ner, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen.

Mikko Juhani Keto, CEO i FLSmidth, tjente i 2022 16,4 mio. kr., hvoraf 7,8 mio. kr. var fast løn og 8,6 mio. kr. var bonus. Bonussen, der altså udgjorde 52 pct. af den samle­de lønpakke, omfatter også en lønvariabel om CO2-reduk­tioner. Og ifølge cementgigantens vederlagsrapport har Mikko Juhani Keto sidste år fået udbetalt bonus for op­fyldelse af individuelle mål, herunder klimaforbedringer i forhold til selskabets MissionZero-løfte.

MissionZero-løftet går ud på, at FLSmidth inden 2030 vil stille nul-emissionsteknologi til rådighed for mine- og cementindustrien. Da de to industrier tilsammen står for op mod 12 pct. af verdens samlede CO2-udledning, er kli­mapotentialet enormt.

Præcis hvordan og med hvilken vægt MissionZero-løf­tet knyttes til Mikko Juhani Ketos incitamentsprogram fremgår ikke af vederlagsrapporten. Wouter de Groot, bæredygtighedschef i FLSmidth, oplyser til Økonomisk Ugebrev, at topledelsen blandt andet måles på reduktion i klimaaftrykket fra selskabets produktsalg, der udgør klart den største post i FLSmidths klimaregnskab.

”For at drive MissionZero fremad er det integreret i vo­res bonusprogram, helt op til CEO-niveau. I forhold til kli­maaftrykket måler vi på CO2-intensiteten i de produkter, vi sælger. Her har vi en ambition om at nedbringe klima­aftrykket på vores samlede produktsalg med fem pct. om året, og det er blandt andet succesen med det, CEO Mikko Ketos bonus – i lighed med den øvrige ledelses – bliver udregnet efter”, siger Wouter de Groot.

FLSmidth er langt fra den eneste danske virksomhed, hvor klima spiller en rolle i topledelsens incitamentsprogram. Som det fremgår af Økonomisk Ugebrevs kort­lægning indgår der klimakomponenter i 46 pct. af danske large cap-selskabers bonusprogrammer for topledelsen. De store danske børsnoterede selskaber er dermed langt foran deres amerikanske kolleger.

Ifølge en ny undersøgelse, udarbejdet af det ameri­kanske konsulenthus Semler Brossy, har blot 25 pct. af S&P 500 selskaberne integreret klimakomponenter i top­ledelsen bonusprogram.

Generelt indgår ESG-komponenter, som dækker flere ting, næsten lige så hyppigt i de amerikanske topchefers incitamentsprogrammer som i de danske lønpakker – hen­holdsvis i 72 og 78 pct. af programmerne. Hvor klima er klart mest udbredt i danske lønpakker med diversitet og inklusion på andenpladsen, er det lige omvendt i de ame­rikanske selskaber. Her indgår diversitet og inklusion i 55 pct. af bonusprogrammerne, for danske large cap indgår det i 33 pct.

Og meget tyder på, at incitamentsprogrammerne vir­ker: Et omfattende studie ledet af Stefan Reichelstein, professor ved Stanford Business School, konkluderer, at ESG-komponenter i topchefbonus øger chancerne for, at selskaber når deres ESG-mål.

Undersøgelsen, der omfatter 4.400 selskaber i 21 lande, viser blandt andet, at klimakomponenter i topchefers inci­tamentsprogrammer fører til CO2-reduktioner: “For instan­ce, we find that when firms include emission-specific me­trics in their executive compensation packages, they also achieve a subsequent decrease in their CO2 emissions.”

Økonomisk Ugebrevs Klima Rating, der rangerer dan­ske virksomheder ud fra deres evne til at reducere deres klimaaftryk, peger i samme retning. De virksomheder, der har klimakomponenter i topchefbonussen, scorer i gen­nemsnitligt flere point end de selskaber, der ikke har inte­greret klimakomponenter i topcheflønnen.

Af de syv selskaber, der indtager topplaceringerne (9 point eller derover) i ØU C25 Klima Rating 2023, er det kun Jyske Bank, der ikke har klimakomponenter i topchefbo­nus, hvilket dog ikke er så overraskende, da banken slet ikke har et bonusprogram for topledelsen. Klimabonus er altså generelt en god indikator for selskabers tilgang til kli­ma, og på at topchefen er ekstra motiveret til at fremme grønne resultater.

Claus Strue Frederiksen

Læs hele Claus Strue Frederiksens artikel her