Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Grønborg: ”Lige lån for land og by” koster ekstra for alle

Per Grønborg

torsdag 12. oktober 2023 kl. 11:25

F1-lånerne kan skære 27 pct. af ydelse efter skat

Hvad nu hvis den manglende konkurrence på realkreditmarkedet for boliglån reelt skyldes, at priserne er fastlåste? ”Lige lån for land og by” er et mantra, men det kan være nøglen til øget konkurrence at droppe de faste bidragssatser og give konkurrencen fri, skriver finanskommentator Per Grønborg.

Bidragssatsen på boliglån er fastsat ud fra lånetype og belåningsgrad, og satsen er ikke til forhandling. Etableringsprovisioner med mere kan være til forhandling men ikke bidragssatsen. Det er hvad Nykredits CEO Michael Rasmussen kalder ”lige lån for land og by”. 

Men kan man forestille sig, at den fastlåste konkurrencesituation lige netop skyldes parolen om ”lige lån”? Og at alle betaler for meget for at skabe lighed? 

Realkredittens aktuelle dilemma er, at skal institutterne sætte priserne ned, skal det ske for alle boligkunder. Det er derfor dyrt for institutterne at åbne for konkurrence. Og hvad ville 0,05 procentpoint lavere bidragspriser betyde for instituttets markedsposition? Tilsyneladende køber vi alle det produkt, som vores bankforbindelse nu engang har på hylden. 

Konkurrence mellem bankerne

Lad os et øjeblik flytte fokus til bankmarkedet: Nationalbankrenten var stabil fra 2015 til 2022, og alligevel er udlånsrenterne faldet, om end bankernes listepriser har været uændrede. I perioden februar 2015 til juni 2022 faldt den gennemsnitlige udlånsrente 1,5 procentpoint for erhverv og 1,7 procentpoint for private.

Som grafen viser, skete faldet jævnt hen over perioden. Uanset den nuværende kritik er det svært at argumentere for, at konkurrencen ikke fungerer i bankerne. 

Pointen er, at bankmarkedet har en anden dynamik end realkreditmarkedet. Der er nok prislister i bankerne, men der er ikke faste priser. Kunderne kan forhandle med bankerne om, hvad de skal betale for deres lån. Og det har de tilsyneladende været dygtige til i perioden 2015 til 2020. Vi har aktører som My Banker, der kan hjælpe i denne proces, såfremt den enkelte kunde ikke selv har lyst til at konfrontere sin bankrådgiver eller opsøge andre banker. 

En frisættelse af bidragssatsen ville være et opgør med ”lige lån for land og by”. Hvem ville komme til at betale? Svaret er nok givet: Det ville boligejere på landet, fordi tabene er højere på landet end i byen. Noget, der i dag ikke reflekteres i prisen på realkreditlån. De velhavende byboere ville nok slippe billigere.

Men hvorfor er det i grunden, at boligejere i byen skal subsidiere boligejere på landet? Er den subsidiering, der allerede sker via de kommunale udligningsordninger, ikke tilstrækkelig? Er det ens realkreditselskabs opgave at føre udligningspolitik? Nykredit er utvivlsomt markant største udlåner uden for byerne. Faktisk kunne man argumentere for, at opsiden fra individuelle priser ville være størst for Nykredit. 

Vil ragnarok bryde ud? Lad os kaste et blik over sundet til Sverige. Her har alle banker en prisliste på realkreditlån. Nasdaq OMX offentliggør dagligt en oversigt over listepriserne fra de seks største aktører – men prisen er til forhandling. SCB – svensk statistik – offentliggør månedlige data for, hvad der i gennemsnit betales for nye lån. 

Eksempelvis kan man se, at i januar 2022 – før rentestigningerne satte ind – var tremåneders rentebindingen, som er, det mest udbredte produkt i Sverige, på 1,51 pct. for eksisterende lån, mens renten for lån ydet i januar var 1,42 pct. F.eks. Statshypotek – Handelsbankens realkreditselskab – havde en listepris på 2,39 pct. i januar 2022, så der blev givet solide rabatter. 

Den nuværende binære adgang til lån – det er enten ja eller nej – til listepriser er måske slet ikke i udkantsdanmarks interesse. I hvert fald ikke den del af udkantsdanmark, der risikerer at få et nej den dag, huset skal sælges. Så er det bedre at forhandle sig frem til et lån med større bidrag. Husk, at uden realkreditlån vil ejendomsprisen falde drastisk, da en køber skal finansiere sig på det markant dyrere grå marked.

Per Grønborg

Udlånsrenter og nationalbankens indskudsbevisrente

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Udløber snart
Business Controller
Region Hovedstaden
Udløber snart
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
Udløber snart
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank