Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Tvivlsomt kurspotentiale i ALK-Abelló i 2016

Linda

lørdag 28. maj 2016 kl. 15:56

I vores seneste analyse af ALK-Abelló i februar satte vi et 12-måneders kursmål på 1200, men understregede også, at vi forventede at kursmålet kunne blive indfriet allerede inden for 3-6 måneder. Dette er nu sket, og potentialet fremadrettet er mere usikkert. 

ALK-Abellós regnskab for 1. kvartal 2016 viste en samlet omsætningsfremgang på 31 % til 854 mio. kr. På EBITDA-driftsniveau steg resultatet med 216 % til 277 mio. kr, mens resultatet efter skat viste en vækst på 38 % til 123 mio. kr.

Massiv vækst i Europa i 1. kvartal 
Selve produktsalget steg med 28 % til 805 mio. kr. Den stærke vækst skal ses i lyset af at konkurrenten Stallergenes i slutningen af 2015 ganske overraskende og begrundet i produktionsuregelmæssigheder midlertidigt fik tilbagekaldt en række tablet- og dråbebaserede allergipræparater på det vigtige franske marked.

I Europa har ALK-Abellós overordnede vækst derfor været klart mest overbevisende, og salget er vokset med 29 % til 681 mio. kr. Man har registreret tocifrede vækstrater i Frankrig, Italien, Spanien, samt Nord-, Central- og Østeuropa. Herudover er der også pæn vækst i Tyskland, hvor der i stigende grad efterspørges evidens baseret lægemidler, hvilket er til ALK-Abellós fordel.

På produktniveau noterer vi en stærk stigning i omsætningen relateret til de tabletbaserede vacciner på 89 % til 181 mio. kr, drevet først og fremmest af en fordobling af salget i Europa til 140 mio. kr. Væksten drives af græspollenallergipillen Grazax særligt på det franske marked, samt introduktionen af Acarizax i Tyskland og Danmark. Særligt interessant er det, at Acarizax-salget er stærkere end forventet, og ALK-Abelló har allerede iværksat behandling i 5000 patienter i disse lande, svarende til en markedsandel på 20 % af nysalget.

Ingen kurs-upside resten af året
ALK-Abelló har på baggrund af den stærke start på året hævet forventningerne til hele 2016. Ledelsen forventer nu en organisk vækst i selve produktsalget på 15 % mod tidligere 10 %, svarende til en omsætning på 2,75 mia. kr mod tidligere 2,6 mia. kr. I driftsresultatet på EBITDA-niveau før særlige

poster og royalties er nu også indregnet milepælsbetalingen fra Merck på 37 mio. kr i februar, således at der nu ventes et overskud på 575 mio. kr mod tidligere 450 mio. kr. Til gengæld ventes 50 mio. kr i udgifter relateret til udskiftningen på CEO-posten, mod tidligere 30 mio. kr.

Vi forventer over de kommende par kvartaler en gradvis normalisering af det franske marked, nu hvor Stallergenes har kunnet genoptage salget. Dog forventer vi, at ALK-Abelló vil have vundet betydelige markedsdele selv om et års tid.

Vi vurderer det er sandsynligt, at produktsalget vil lande over ALK-Abellós estimater for hele 2016. Vi opererer med et salgsestimat på 2,8 mia. kr samt ca. 100 mio. kr i indtægter fra royalties, milepæle og øvrige ydelser/indtægter. Dvs. en samlet omsætning på 2,9 mia. kr, hvilket skal ses i forhold til en total omsætning i 2015 på 2,6 mia. kr.

Positivt er desuden den stærke start som Acarizax har fået på det tyske og danske marked. Det lover godt for lanceringen på de øvrige europæiske markeder, samt for den fortsatte udvikling i Danmark og Tyskland.

Men pga. udgifter forbundet med direktørskiftet på 50 mio. kr, massive investeringer i produktionskapaciteten og faldende dollarkurs, som forringer de finansielle indtægter, har vi dog svært ved at se ALK-Abelló komme ud af 2016 med et overskud efter skat, der ligger over resultatet for 2015, som var på 344 mio. kr. Desuden er det usikkert, hvordan Stallergenes vil påvirke ALK’s europæiske salg i de kommende kvartaler.

En stor kurstrigger i aktien vil være godkendelsen af Acarizax i USA, men den forventer vi først vil komme i 1. kvartal 2017. Aktien handles netop nu til en børsværdi på ca. 12,5 mia. kr svarende til en 2016 P/E på ca. 35, hvilket er en smule til den høje side.

Vi anser derfor aktien for rimeligt prissat p.t. og sænker vores anbefaling fra Køb til Neutral. Vi fastholder vores eksisterende kursmål på 1200, som vi dog ændrer fra 12-måneders sigt til 6-måneders sigt.

læs hele udgivelsen her

Peter Aabo, NordicBioInvestor.com

Børskurs på analysetidspunktet: 1249,00                                         AktieUgebrevets kursmål (6 mdr): 1200,00

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank