Mulig opjustering fra Danske Bank med modhager

Kommentar: Meget tyder på, at Danske Banks Q3-regnskab vil blive løftet frem af en begrænset stigning i nettorenteindtægterne, men særligt af ekstraordinære indtægter på over en halv mia. kr. Alligevel forventer analytikerne et lavere overskud end i andet kvartal. Særligt stigende tabshensættelser ventes at trække bundlinjen ned, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne kommentar.

Ifølge estimater, Danske Bank selv har indsamlet den 9. august, ser bankanalytikerne et kvartalsoverskud efter skat på 4,8 mia. kr. mod 5,0 mia. kr. i Q2. Overskuddet ses altså falde i årets tredje kvartal, i hvert fald som analytikerne så situationen i august. For nylig afholdt banken et såkaldt pre-close call for analytikerne, hvor hovedlinjerne i den generelle udvikling blev skitseret. Her blev det afsløret, at de samlede engangsposter i Q2 løber op i plus 0,6 mia. kr. Alt andet lige ligner det altså en opjustering i Q3 i forhold til de tidligere forventninger.

Men bankens aktuelle meldinger rejser særligt to store spørgsmål om Q3-regnskabet, som offentliggøres den 27.oktober.

For det første så analytikerne allerede i august en forringelse af tabshensættelserne fra plus 175 mio. kr. i Q2 til minus 509 mio. kr. i Q3. Men det kan tilsyneladende blive meget værre: ”Please note that while the overall macroeconomic outlook in Denmark has improved recently, some sectors of the economy are becoming more vulnerable, which will be reflected in our modelled scenario” oplyste bankens IR-chef, som dog også fastholdt ledelsens årsforventning om tabshensættelser på 1,5 mia. kr. Det betyder, at der skal bogførtes tabshensættelser på hele dette beløb i Q3 og Q4, da der netto ikke blev udgiftsført tabshensættelser i Q1 og Q2. Med andre ord skal der udgiftsføres store tabshensættelser i andet halvår, og det modsvarer også godt den seneste udvikling med stigende renter og energipriser.

For det andet synes udviklingen i nettorenteindtægterne at være langt mere afdæmpet end i de andre banker, hvilket skyldes, at den store realkreditbog er upåvirket af renteændringer, samt ikke mindst Danske Banks fejlslagne renteafdækning, som forsinker den positive effekt på omkring 150 mia. kr. af likviditeten. Endelig har en omklassificering af renteafdækningen på svenske realkreditlån betydet, at rentemarginen først normaliseres i løbet af nogle år.

Nettorenteindtægter: Danske Bank bekræfter effekten på nettorenteindtægter af stigende centralbankrenter på plus 700 mio. kr. for hver renteforhøjelse på 25 basispunkter. Med de seneste fire renteforhøjelser i maj og juni, samt en i tredje kvartal, vil helårseffekten på sigt blive 2,8 mia. kr. i nettorenteindtægterne.

Andre påvirkninger af nettorenteindtægterne er indførsel af positive indlånsrenter på private indlån fra 1. oktober på 0,25 pct. Det vil koste 0,6 mia. kr. i forhold til et normalt år. Endelig ses en positiv effekt på 300 mio. kr. i nettorenteindtægterne over de næste 12-24 måneder fra balancerelaterede poster, særligt valutaeffekter.

Udlånsvolumen: Banken oplyser, at tallene peger i retning af en stort set flad udlånsudvikling i Q3 i forhold til Q2. Nationalbankens data viser, at bankernes udlån til erhvervslivet i de første to måneder af Q3 har været vigende med et fald på ca. 2 pct. Men det samlede udlån til husholdningerne har været stort set uændret.

Banken påpeger videre, at aktiviteten på boligmarkedet fortsat er afdæmpet, hvilket indikerer begrænset nyudlån i realkreditten. Realkreditsektorens samlede nominelle udlån er faldet med ca. 1 pct. i starten af tredje kvartal, mens bruttoudlånet til erhvervslivet har været stigende.

Med de seneste ledende indikatorer for erhvervstilliden i Europa kan der være udsigt til en yderligere afmatning i dansk økonomi, hvor der dog fortsat ikke er synlige tegn på stigende arbejdsløshed.

Gebyr- og provisionsindtægter: Banken påpeger, at den lavere aktivitet på boligmarkedet har betydning for indtægterne, og det har udviklingen på de finansielle markeder også. Banken oplyser, at konverteringsaktiviteten i kvartalet har været meget lav.

Det påpeges også, at investorernes investeringsappetit kan blive negativt påvirket af de vigende aktiemarkeder og faldende kurser på obligationer. Samlet set kan det påvirke bankens provisionsindtægter negativt, og det vil sikkert også påvirke de sædvanlige performance fees i asset management i Q4.

Morten W. Langer