Brev fra chefredaktøren

Kære Læser

I denne udgave af Økonomisk Ugebrev Finans tager vi hul på at kigge nærmere på bankernes Q3-regnskaber. Det er overordnet rigtig gode og positive historier, bankledel­serne fortæller deres aktionærer og andre interessenter:

De positive effekter af højere udlånsrenter, i kølvandet på centralbankernes renteforhøjelser, bliver ved med at skabe fremgang i nettorenteindtægterne. Og de bogførte udlånstab er fortsat ekstremt lave. I visse tilfælde bidra­ger de endda stadig med indtægter.

Men det er sikkert stilhed før stormen for bankerne: For det første er analytikerne allerede begyndt at skrue ned for bankernes nettorenteindtægter i 2025 og 2026.

Næste år vil de positive helårseffekter af de højere ud­lånsrenter ramme toplinjen med fuld effekt, og markedet forventer først rentenedsættelser fra centralbankerne hen mod miden af året. Så vidt ser det også godt ud de næste kvartaler.

For det andet viser de seneste indikatorer for er­hvervstilliden, at økonomierne i Europa og USA bremser klart op. Se blot på det aktuelle Q3-regnskab fra Mærsk, hvor der varsles nedlæggelse af 3000 stillinger, ud over de 7000 staben allerede er reduceret med.

Bankledelserne kan godt se, at tingene begynder at se sværere ud. Men det virker lidt som om, at de indtil videre fejer det ind under gulvtæppet.

Både erhvervslivet og husholdninger vil i stigende om­fang mærke effekterne af de højere renter, dels på almin­delige banklån og dels på variable boliglån. Og dem er der mange af.

I denne udgave graver vi dybt i Danske Banks Q3-regn­skab. Finansanalytiker Per Grønborg påpeger, at analyti­kerne, der følger Danske Bank, endnu ikke har forstået, at der ligger en regnskabsteknisk reserve på 10 mia. kr., Kære Læser

I denne udgave af Økonomisk Ugebrev Finans tager vi hul på at kigge nærmere på bankernes Q3-regnskaber. Det er overordnet rigtig gode og positive historier, bankledel­serne fortæller deres aktionærer og andre interessenter:

De positive effekter af højere udlånsrenter, i kølvandet på centralbankernes renteforhøjelser, bliver ved med at skabe fremgang i nettorenteindtægterne. Og de bogførte udlånstab er fortsat ekstremt lave. I visse tilfælde bidra­ger de endda stadig med indtægter.

Men det er sikkert stilhed før stormen for bankerne: For det første er analytikerne allerede begyndt at skrue ned for bankernes nettorenteindtægter i 2025 og 2026.

Næste år vil de positive helårseffekter af de højere ud­lånsrenter ramme toplinjen med fuld effekt, og markedet forventer først rentenedsættelser fra centralbankerne hen mod miden af året. Så vidt ser det også godt ud de næste kvartaler.

For det andet viser de seneste indikatorer for er­hvervstilliden, at økonomierne i Europa og USA bremser klart op. Se blot på det aktuelle Q3-regnskab fra Mærsk, hvor der varsles nedlæggelse af 3000 stillinger, ud over de 7000 staben allerede er reduceret med.

Bankledelserne kan godt se, at tingene begynder at se sværere ud. Men det virker lidt som om, at de indtil videre fejer det ind under gulvtæppet.

Både erhvervslivet og husholdninger vil i stigende om­fang mærke effekterne af de højere renter, dels på almin­delige banklån og dels på variable boliglån. Og dem er der mange af.

I denne udgave graver vi dybt i Danske Banks Q3-regn­skab. Finansanalytiker Per Grønborg påpeger, at analyti­kerne, der følger Danske Bank, endnu ikke har forstået, at der ligger en regnskabsteknisk reserve på 10 mia. kr., som rammer nettorenteindtægterne de kommende år – fra udløb af obligationer, bogført til pari. Det gør, på papi­ret, Danske Bank til den suverænt mest attraktive danske bankaktie. Også fordi den handles til kun 0,8 gange indre værdi.

Vi kigger også på tabshensættelserne i Danske Bank og andre banker for se, om der er indikationer på svagheder i kreditkvaliteten. Danske Bank er begyndt at hensætte på store rentefølsomme erhvervskunder og nævner endda, at det er enkeltvirksomheder, som øger hensættelserne i Q3.

Til gengæld er der ingen som helst kreditforringelser fra danske husholdninger, hvilket kan undre. Det kan ikke udelukkes, at kredittabene fra private vil komme som lyn fra en klar himmel.

Man skal ikke lade sig snyde af den mere positive stemning på aktiemarkederne. Den skyldes alene, at der nu er tydelige tegn på en økonomisk opbremsning med vigende renter til følge. Det har aktierne historisk reage­ret positivt på efter en periode med renteforhøjelser.

Bagsiden af medaljen er, at der meget vel kan lure en recession i baggrunden. Og det vil give en stribe nye ud­fordringer for erhvervslivet og private, som vi selvfølgelig vil stille skarpt på de kommende måneder.

Med venlig hilsen

Morten W. Langer

Chefredaktør