Danica Pensions eksklusionspraksis på kant med tilsynskrav

Danica Pension har ekskluderet 1144 selskaber fra in­vesteringsuniverset, men ledelsen erkender ikke at have udarbejdet beregninger med afkasteffekter af eksklusionerne. Finanstilsynet har ellers netop fast­slået, at pensionsselskaber skal kunne dokumentere, at eksklusionerne ikke koster på investeringsafkastet.

Danica Pension har en af bran­chens mest omfattende eks­klusionslister med hele 1144 sortlistede selskaber. Under overskriften En ansvarlig investering med et positivt af­tryk forsikrer pensionsgiganten imidlertid kunderne om, at eksklusionerne ikke går ud over afkastet: ”Når du inve­sterer din pensionsopsparing i Danica Balance, så er vo­res mål at skabe det bedst mulige afkast til dig.”

Økonomisk Ugebrev har spurgt Danica Pension, om pensionsselskabet har lavet beregninger, der dokumente­rer, hvorvidt eksklusionerne forringer afkastet. Poul Kob­berup, investeringsdirektør i Danica Pension, svarer: ”Nej.”

Ingen dokumentation

Ingen beregninger, ingen dokumentation – det forekom­mer umiddelbart problematisk. I sidste uge fastslog Car­sten Brogaard, vicedirektør i Finanstilsynet med ansvar for tilsyn med forsikrings- og pensionsselskaber, i Økono­misk Ugebrev, at pensionsselskaber skal dokumentere, at deres eksklusionspraksis ikke koster på afkastet.

Ifølge Poul Kobberup tror man i Danica Pensions inve­steringsafdeling på, at samfundsansvar og afkast går hånd i hånd: ”Vores investeringsstrategi er langsigtet og er tænkt sammen med vores politik for ansvarlige investeringer for at sikre, at vi både tager hensyn til afkast og ansvarlighed. På langt sigt tror vi på, at grøn omstilling og afkast går hånd i hånd, fordi vi frem mod 2050 skal have udfaset fossile brænd­stoffer. Men det ændrer ikke på, at man rent investeringsteo­retisk altid vil have bedre forudsætninger for at skabe afkast, jo større investeringsunivers, man har til rådighed.”

Som det fremgår af den afsluttende bemærkning, er Poul Kobberup opmærksom på, at den teoretiske faglitteratur på området tilsiger, at eksklusioner koster på afkastet.

Danica Pension er ikke det eneste danske pensions­selskab med en omfattende eksklusionsliste. Eksempelvis har Velliv ekskluderet 1245 selskaber, og AkademikerPen sion har sortlistet 917 selskaber.

Modsat Danica Pension har både Velliv og Akademi­kerPension analyseret eksklusionspolitikkens afkastmæs­sige konsekvenser – begge pensionskasser konkluderer, at deres eksklusioner generelt set ikke koster på afkastet. Hverken Velliv eller AkademikerPension har dog ønsket at give Økonomisk Ugebrev indblik i beregningerne.

Beregninger fra Norges Bank, der har en ultrakort eks­klusionsliste med blot 162 selskaber, fortæller imidlertid en anden historie: Eksklusioner koster. Ifølge banken har sort­listning af selskaber kostet 2,4 procentpoint på afkastet siden 2006 – set i forhold til en eksklusionsfri investeringspraksis.

Ifølge Peter Løchte Jørgensen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, peger mere overordnede empiriske undersøgelser af eksklusioners afkastmæssige konse­kvenser i forskellige retninger. På den baggrund kan man således ikke konkludere, at danske pensionsselskabers eksklusionspraksis fører til forringet afkast – omvendt kan undersøgelserne heller ikke bruges til at hævde, at pensi­onsselskabernes eksklusioner ikke forringer afkastet.

”Det er også værd at bemærke, at undersøgelserne har den ulempe, at de kun kan sige noget om, hvordan eksklusioner har påvirket afkastet bagudrettet,” påpeger Peter Løchte Jørgensen.

Et bud fra nobelprisvinder

Det betyder dog ikke, at vi er på fuldstændig på bar bund. Ifølge Peter Løchte Jørgensen er der hjælp at hente i den nobelprisvindende økonom Harry Markowitzs teori om optimal sammensætning af porteføljer.

Kort fortalt implicerer Markowitzs teori, at eksklusio­ner af selskaber fra investeringsuniverset må formodes at forringe det forventede afkast eller at øge risikoen. El­ler begge dele. Og jo flere eksklusioner, der foretages, jo større må skadevirkningen forventes at være.

”I praksis har det næppe nogen betydning for afkastet at ekskludere nogle få selskaber af sociale eller grønne årsager. Men tager man Markowitzs teori alvorligt, så kan investorer bestemt ikke regne med, at eksklusion af mange hundrede selskaber ikke vil påvirke afkastet negativt. Tværtimod indike­rer teorien, at lange eksklusionslister må forventes at koste afkast – især på den lange bane,” siger Peter Løchte Jørgen­sen.

Claus Strue Frederiksen