FI – Tema: Bankernes Q3-regnskaber – Nordea er god til at tage de bedste lunser

Økonomisk Ugebrev påpegede efter Q2, at Nordeas dan­ske privatkunder havde et efterslæb på at blive ramt af højere udlånsrenter. Men dette efterslæb er indhentet i Q3. Overraskende faldt nettorenteindtægterne fra pri­vatkunder i Sverige og Norge. Nordea ser ud til at hen­te solid vækst på kapitalforvaltning og bliver mere og mere en bank for private velhavere og realkreditudlån.

De danske privatkunder i Nordea har især realkreditudlån, der udgør 34 mia. euro, mens almindelige bankudlån kun udgør 10 mia. euro, altså godt 20 pct. af den samlede udlånsaktivitet. Nettoren­teindtægterne fra de danske privatkunder nåede i seneste kvartal op på 232 mio. euro, hvilket kun er lidt mindre end indtægterne i den svenske privatkunde-forretning. Netto­renteindtægterne fra danske privatkunder steg 12 pct. fra Q2 og er øget 36 pct. fra samme kvartal sidste år.

I investorpræsentationen oplyses det, at nettorente­indtægterne stort set alene drives af ændringer i central­bankrenten, med en årseffekt på plus 60 mio. euro per halve procent i renteforhøjelse og 120 mio. euro i Finland. Det betyder også, at de negative effekter antageligt er de samme, når centralbankerne begynder at nedsætte de korte renter, hvad der aktuelt ligger i renteforventninger­ne for de næste år.

Lille stigning i hensættelser

Ledelsen oplyser også i præsentationen, at kreditkvaliteten i udlånet fortsat er ”stærk og stabil”, som det formuleres. Der er dog en lille stigning i stage 3-hensættelser, hvor der er ob­jektiv indikation på værdiforringelse i de seneste kvartaler.

Den samlede udlånsaktivitet mod danske privatkunder har været vigende: Realkreditudlånet er dykket fra 36,3 mia. euro for et år siden til 34,4 mia. euro i seneste kvartal. Til gengæld er bankudlånet øget med 10 pct., til 10,1 mia. euro. Det oplyses i regnskabet, at boligudlånet er øget, og at det har delvist kompenseret nedgangen i realkreditud­lånet. Generelt har banksektoren øget direkte boligudlån markant de seneste år på bekostning af mere sikre realkre­ditudlån, der ikke kan opsiges, som banklån kan det.

Nordea strategiske satsning på private banking og ka­pitalforvaltning ser ud til at lykkes rigtig godt: Over de se­neste to år har den danske afdeling øget forretningen med kapitalforvaltning med 20 pct., så asset under management (AuM) er øget fra 84 mia. euro til 100 mia. euro. I perioden er AuM markant øget for forvaltning af investeringsfonde, for private banking-kunder og for pensionskunder, mens AuM for institutionelle investorer er faldet knap 15 pct.

Nordeas afdeling med private banking-kunder gav i seneste kvartal gebyrindtægter på 42 mio. euro, og det var mere end både i Sverige og i Finland, selvom kapitalen under forvaltning for de velhavende kunder dér var stort set den samme.

Baseret på Q3-tallene kan det skønnes, at de private velhavere betaler et årligt forvaltningsgebyr til banken på 0,50 pct. i Danmark, 0,47 pct. i Finland og 0,41 pct. i Sve­rige. Danskerne betaler altså godt 20 pct. mere i forvalt­ningsgebyr end svenskerne.

Også nettorenteindtægter fra de danske erhvervskun­der har fået et markant løft det seneste kvartal: Nettoren­teindtægterne steg til 132 mio. euro, fra 123 mio. euro kvartalet før, baseret på et lidt lavere samlet udlån.

Solide erhvervskunder

Modsat privatkunderne blev der igen tilbageført tidligere hensættelser som indtægter på erhvervskunder, der altså fortsat synes ret robuste, trods afmatning i samfundsøko­nomien. Tilbageførslerne i Danmark står i modsætning til billedet fra de andre nordiske lande, hvor der blev udgifts­ført ekstra tabshensættelser, men mindre end i Q2.

Det samlede erhvervsudlån lå uændret i Danmark og Finland, men det steg markant i både Sverige og Norge, hvor Danske Bank som bekendt er på vej ud.

Generelt tegner der sig fortsat et meget robust indtje­ningsbillede for Nordea, idet der ikke er tegn på vigende kreditkvalitet, og den største deal breaker synes at være lavere centralbankrenter de kommende år, som kan pres­se nettorenteindtægterne markant. Indtil videre er det ikke forventningen hos analytikerne, idet der forventes knap 2 pct. vækst i bruttoindtægterne næste år, men dog vigende indtægter i årene derefter.

Samtidig ses nettoindtægterne at falde ret markant, og dette billede kan forstærkes af de seneste ugers tendens til faldende korte og lange renter. Det kan da også have været med til at lægge et generelt pres på bankaktierne

Morten W. Langer