Ved årets start skønnede Danske Banks ledelse, at det udgiftsførte udlånstab i 2023 ville blive 3 mia. kr. Men efter tredje kvartal har banken kun nået 294 mio. kr., og det er langt fra sikkert, at årets samlede tabshensættelser rammer 1 mia. kr. Chefredaktør Morten W. Langer gennemgår ledelsens vurdering af det aktuelle tabsbillede.
Danske Banks CEO Carsten Egeriis er tydeligvis blevet overrasket over, hvor små tabshensættelser banken har bogført i årets første ni måneder. Ved årets start lød buddet på udgiftsførte tabshensættelser på tre mia. kr. Ved halvåret blev det nedjusteret til halvanden mia. kr. Og nu lyder skønnet på kun 1 mia. kr.
Ledelsens aktuelle forventning skal sammenholdes med, at der efter tredje kvartal er udgiftsført 0,3 mia. kr. Det betyder, at Q4 skal lande på 0,7 mia. kr. i bogførte tabshensættelser, for at ledelsens nye forventning holder stik.
Få selskaber under pres
I det aktuelle Q3-regnskab kommer en del af hensættelsen overraskende fra udlån til meget store erhvervsvirksomheder. Det oplyses, at der er hensat på udlån til single names inden for byggeri og real estate, men der nævnes selvfølgelig ingen navne.
Carsten Egeriis sagde på investormødet, at “we have decided to repurpose a small part of our buffers to the more cyclical sectors, including Commercial Real Estate, and in addition, we have released 0.1 billion in an overall assessment related to the few single-name cases we have seen this quarter.” Det indikerer, at der er øremærket i omegnen af 100 mio. kr. til mulige udlånstab på nogle enkelte selskaber, mens resten er ledelsesmæssige skøn baseret på makroøkonomiske vurderinger.
Velkendt er det, at gældstyngede selskaber med hovedparten af gælden i korte realkredit eller banklån med variabel rente kan få det meget vanskeligt i kølvandet på de massive renteforhøjelser. Så det er åbenlyst, at risikoen på den typer kunder er stigende. Udviklingen er bemærkelsesværdig for de store erhvervskunder i forhold til de foregående kvartaler, hvor der har været tilbageførsler i form af indtægter fra hensættelseskontoen de seneste fem kvartaler.
Også SMV-virksomheder og boligejere med variable boliglån står i skudlinjen for at blive ramt af de højere udlånsrenter, ikke mindst boligejere, der over det seneste år er gået fra nulrenter på korte flekslån til renter på 3,5 pct. Det bliver til mange penge på et huslån på eksempelvis 3 mio. kr., og nu begynder også refinansiering af tre- og femårige rentetilpasningslån at gøre ondt på låntagerne.
Til gengæld er der ikke noget i Danske Banks bøger, der tyder på, at det også på disse kundegrupper er ved at stramme til. For danske privatkunder var bankens bogførte tabshensættelser de laveste i mindst otte kvartaler: Der blev tilbageført tidligere hensættelser for 336 mio. kr. som indtægter, efter eksempelvis udgiftsførte hensættelser på 368 mio. kr. i årets første kvartal.
For privatkunderne i Danske Banks øvrige nordiske forretning tegner der sig et langt mere dystert billede: Der blev i kvartalet udgiftsført tabshensættelser på 223 mio. kr. Det spiste over halvdelen af kvartalets driftsoverskud. For husholdningerne i Sverige og Norge ser den økonomiske sundhedstilstand altså ringere end i Danmark, eller også har Danske Bank bare flere svagere kunder på bøgerne her.
Øget rentebyrde
De samlede akkumulerede hensættelser, som er en slags buffer til at imødegå fremtidige udlånstab, er det seneste kvartal øget med en halv mia. kr., og forøgelsen er både sket på almindelige erhvervskunder (samlet hensættelse på 10,5 mia. kr.) og store erhvervskunder (samlet hensættelse på 3,3 mia. kr.). Modsat er hensættelserne på privatkunder reduceret til 5,3 mia. kr. Under overfalden sker der tilsyneladende en vis kreditforringelse, da de såkaldte stage 3-hensættelser er stigende. Denne type hensættelser, hvor der er objektiv indikation på værdiforringelse, er faldet for husholdninger, stort set uændret for almindelige erhvervskunder, men markant stigende for store erhvervskunder (med en stigning fra 1017 mio. kr. efter andet kvartal til nu 1659 mia. kr.)
Også i datterselskabet Realkredit Danmark er de bogførte hensættelser meget lave: I Q3 blev der tilbageført 4 mio. kr. som en indtægt mod plus 66 mio. kr. i andet kvartal. Siden starten af 2022 er danske husholdningers samlede rentebetalinger til bank og realkredit fordoblet, fra 3,8 mia. kr. til 7,4 mia. kr. Det betyder, at danskerne samlet set betaler over 40 mia. kr. mere årligt end for knap to år siden.
Morten W. Langer
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.