Kære læser
For et år siden skrev vi i Økonomisk Ugebrev Finans, at bankerne stod foran et guldår med gigantiske overskud i kølvandet på centralbankernes renteforhøjelser. Det holdt stik, til overmål.
Markedet og analytikerne fortæller os nu, at det lakker mod enden, og at centralbankerne måske allerede til foråret eller til sommer begynder at nedsætte de korte styringsrenter. Det vil også tage toppen af bankernes toplinjer, som vil begynde at sive.
Som finansanalytiker Per Grønborg skriver i denne udgave, kan bankerne fortsat booste deres aktiekurser ved at komme med gavmilde meldinger om større aktieudbytter og aktietilbagekøb. Og det vil de sikkert også gøre.
Men spørgsmålet er, om det er særligt klogt i en tid, hvor toplinjen står foran at falde, og hvor tabshensættelserne måske vil stige. I den situation er det naturligvis gavnligt for alle, men især samfundsøkonomien og den finansielle stabilitet, hvis bankledelserne holder igen.
Man må håbe, at Finanstilsynet træder i karakter og lægger en dæmper på overmodige bankchefer.
Man kan også godt frygte, at realkreditten næste år står foran de første større udlånstab i årtier. Under overfladen lægge de højere variable boligrenter et enormt pres på husholdningernes privatøkonomi. Indtil videre er det gået ufatteligt godt. Men det er næppe langtidsholdbart.
Set i dette lys er det nok nu en tabt mulighed, at erhvervsminister Morten Bødskov skulle have grebet ind overfor de monopol-lignende bidragssatser i realkreditten samt de konkurrencehæmmende aftaler, eksempelvis i Totalkredit-samarbejdet.
Private danskere og virksomheder betaler milliarder mere, end de burde, på grund af mangelfuld konkurrence. Og det får lige pludselig stor betydning, når grundrenten ikke er nul. Så gør det ondt.
Det positive ved strammere tider forude for bank og realkredit er, at vanskeligere markedsvilkår igen vil kunne igangsætte konsolideringsbølgen blandt de mellemstore og mindre banker.
Velkendt er det, at vi i lille Danmark har alt for mange banker, og derfor alt for store omkostninger. Disse ekstraomkostninger betaler kunderne. Når politikerne ikke forstår, hvad der sker, er det godt, hvis markedsmekanismen klarer nogle af problemerne.
Desværre skal vi som borgere ikke forvente nogen hjælp fra regeringen, Folketinget, Finanstilsynet, Konkurrencestyrelsen og Konkurrencerådet, selvom sidstnævnte gør, hvad man kan.
Desværre er finanssektoren ved at udvikle sig til en paria, som koster velfærd for alle os andre.
God Læselyst.
Med venlig hilsen
Morten W. Langer
Chefredaktør
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her