Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Erhvervslivets resultatskabere: Topchefer, vi lagde mærke til

Morten Sørensen

mandag 20. november 2023 kl. 17:40

Alexander Lacik

Økonomisk Ugebrev Ledelse fremhæver i hver udgave erhvervsledere, som vi senest har lagt mærke til, og som vi synes fortjener en bemærkning med på vejen. Fagredaktør Morten A. Sørensen udpeger her ugens topchefer.

Alexander Lacik, CEO for Pandora, opjusterer den forventede organiske vækst i omsætningen i 2023 til 5-6 pct. mod tidligere 2-5 pct., mens den forventede EBIT-overskudsgrad fastholdes til cirka 25 pct. Pandora skal ifølge Lacik opfattes som et bredt funderet smykkemærke. Pandora har især udvidet sit sortiment af laboratoriefremstillede diamanter. Aktien steg markant fra kurs 808 til 881.

Kasper Fangel, CEO for ISS, opjusterer på baggrund af udviklingen i årets første tre kvartaler den forventede organiske vækst i 2023 til 9 pct. mod tidligere 7-9 pct. og venter som hidtil en EBIT-overskudsgrad på 4,25-4,75 pct. På grund af væksten, som er større end forventet, nedjusteres forventningen til den frie pengestrøm til 1,8 mia. kr. mod tidligere 2 mia. kr. ISS-aktien steg fra 102 til 117.

Charl van Zyl, CEO for Lundbeck, opjusterer det forventede EBITDA-driftsresultat for 2023 til 5,6-5,8 mia. kr. mod tidligere 5,2-5,6 mia. kr. En stærkere omsætning end ventet og en forskydning af forsknings- og udviklingsomkostninger fra 2023 til 2024 bidrager til opjusteringen.

Jan van de Winkel, CEO for Genmab, hæver undergrænsen for omsætningsprognosen for 2023 til 15,9 mia. kr. fra tidligere 15,5 mia. kr. og for driftsresultatet til 4,8 mia. kr. fra tidligere 4,5 mia. kr. Højere royaltyindtægter og milepælsbetalinger driver fremgangen.

Søren Nielsen, koncernchef for Demant, præciserer forventningerne til 2023 til en organisk vækst på 12-13 pct. og et EBIT-driftsresultat på 4050-4350 mio. kr. mod tidligere 4000-4400 mio. kr. Væksten er drevet af ”fastholdte markedsandele i Hearing Healthcare” i et normaliseret marked for høresundhed.

Jens Bjerg Sørensen, adm. direktør for Schouw & Co., nedjusterer den forventede omsætning i 2023 til 36,5-37,8 mia. kr. mod tidligere 36,6-38,3 mia. kr., men opjusterer det forventede EBITDA-driftsresultat for 2023 til 2625-2795 mio.kr. fra tidligere 2480-2730 mio. kr.

Baggrunden er et tredje kvartal, der er gået bedre end ventet.. Omsætningen er dog blevet afdæmpet af forskydninger af priser på indkøbte varer og valutakurser.

Didier Trutt, topchef for IN Goupe, køber for 956 mio. kr. NETS såkaldte NemID-forretning, der blandt andet omfatter drift og udvikling af MitID og Nem-Login. Det er så-ledes anden gang i løbet af et par måneder at en fransk statsejet virksomhed køber vigtig dansk infrastruktur. Air France-KLM købte sig i oktober ind i SAS og kan om et par år blive storaktionær.

Christian Poulsen, konstitueret CEO for Københavns Lufthavne, opjusterer det forventede resultat før skat i 2023 til 350-400 mio. kr. mod tidligere 300-350 mio. kr. Der ventes nu 26,5 mio. passagerer i 2023 mod tidligere 26 mio., og forventningen til væksten i omsætningen opjustereres til 16 pct. mod tidligere 13 pct.. derimod skrues de forventede investeringer ned til cirka 1,3 mia. kr. mod tidligere 1,6 mia. kr.

Jacob Aarup-Andersen, topchef for Carlsberg, måtte i sin første trading statement melde om en moderat til stagnerende udvikling. Drikkevarekoncernens volumen udviste et organisk fald, men den rapporterede omsætning udviste en lille stigning. Han fastholdt forventningen om en organisk vækst i driftsresultat i 2023 på 4-7 pct.

Lars Jensen,, CEO for Royal Unibrew, dæmper forventningerne for drikkevarekoncernen en smule og forudser nu et EBIT-driftsresultat på 1,6-1,7 mia. kr. i 2023 mod tidligere 1,6-1,75 mia. kr. Royal Unibrew er påvirket af dårligt vejr og vigende volumener.

Mikko Keto, CEO for FLSmidth & Co., fastholder forventningen til indtjeningen i 2023, men opjusterer undergrænsen for EBITA-marginen i Mining-divisionen til 10,5 pct. fra tidligere 10,0 pct. En vigende ordreindgang fører dog til, at der er skåret 700 ansatte i Cement-divisionen, og medarbejdertallet skal yderligere ned.

Kristian Villumsen, adm. direktør for Coloplast, melder for fjerde kvartal af regnskabsåret 2023/24, om en organisk vækst på 8 pct. og en overskudsgrad på 28 pct. Han forudser, at den organiske vækst i 2023/24 også bliver 8 pct., og at overskudsgraden 27-28 pct.. Meldingen skuffede markedet, og aktien faldt med over 4 pct..

Morten A. Sørensen

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank