Brev fra chefredaktøren: Optimisme på aktiemarkedet, men brogede udsigter

Kære læser

I denne udgave graver vi dybere i pensionssektorens inve­steringer for 1000 mia. kr. i alternativer. Altså i vindmøller, ejendomme, kredit til erhvervslivet og unoterede selska­ber. Som det fremgår af gennemgangen, har det ikke væ­ret en ubetinget succes.

Den gamle historie om, at alternativer giver mere sta­bile og høje afkast end børsnoterede papirer, udfordres i den grad af den aktuelle udvikling. Risikopræmien på al­ternativer skal være stor, fordi det ikke sådan lige er at komme ud af investeringer, man synes er blevet uattrakti­ve. Og det kræver også ekstra stor investeringsekspertise af investere milliarder i enkeltprojekter.

Lige netop alternativerne er i år en topaktuel problem­stilling: På den ene side er der nu udsigt til, at central­bankerne næste forår og sommer nedsætter de korte sty­ringsrenter. Det har udløst et rally på aktiemarkeder, som igen gør det sjovt at være ejer af børsnoterede papirer. Men hvad med alternativer?

På den anden side står det mere og mere klart, at de højere lange renter endnu ikke har sat sig fuldt ud i de formelle værdiansættelser på flere typer af alternativer. Blandt andet vindmølleparker og ejendomme.

Når pensionsselskaber og pensionskasser næste forår aflægger regnskaber, kan det blive regnskabets time: Hvis de skal være helt ædruelige, er der behov for milliardstore nedskrivninger. Det har vi forklaret mere om i artiklerne i denne udgave. Det er klart, at det seneste års stigninger i både korte og lange renter betyder meget for værdian­sættelserne.

Men effekten af det seneste års rentestigninger bliver ikke kun synlige, når pensionssektoren aflægger regn­skaber. Der er også meget stærke kræfter i gang under overfladen, når det handler om professionelle investorers og finansielle virksomheders risikovillighed og kreditvillig­hed. Det er som at bevæge en supertanker: Det går ikke så hurtigt, men det er en bevægelse, som er svær at bremse.

Mange eksperter har i over et år forudset en dybere recession lige forude. Men som vi ved, er den endnu ikke kommet, i hvert fald ikke for alvor. I store dele af den vest­lige verden er det fortsat næsten fuld beskæftigelse. Og det er med til at skabe en robust, modstandsdygtig ma­kroøkonomi.

Men de seneste måneder er der sket noget: Arbejds­markedet i Europa og USA er nu under begyndende svæk­kelse. Industri og serviceerhverv er ved at gå ned i gear. Og privatforbruget begynder også flere steder at vise svaghed. Spørgsmålet er naturligvis, om det vil fortsætte.

Umiddelbart er svaret ja. Den såkaldte credit impulse er i den vestlige verden klart på vej ned. Og det virker som en bremse på samfundsøkonomien, indtil central­bankerne for alvor sætter de korte renter ned. Så nu kan det blive et kapløb med tiden om at sætte renterne ned. Måske får vi en recession, men så får vi også lavere renter, både for boligejere og virksomheder. Og det er jo dejligt.

God Læselyst.

Med venlig hilsen

Morten W. Langer

Chefredaktør