Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Chefredaktøren har ordet – Ny strategi: Buy-the-dip er tilbage

Morten W. Langer

lørdag 09. december 2023 kl. 14:04

Chefredaktøren har ordet – Ny strategi: Buy-the-dip er tilbage
Kære læser

De vestlige aktiemarkeder fortsætter det hæsblæsende aktierally. Der har periodisk været lidt optræk til nervøsitet over, at det måske trækker op til en dybere recession. Men indtil videre har de hårde nøgletal ikke underbygget dette.

Fredagens vigtige beskæftigelsestal fra USA var markant bedre end forventet. På overfladen viste tallene 200.000 nye arbejdspladser i november. Tallene fik aktierne til at falde, men meget kortvarigt, fordi et nærmere studie af tallene viser, at den ”vigtige” private beskæftigelse fortsat viser moderat svaghed.

Den store fremgang i beskæftigelsen skyldes for halvdelens vedkommende flere jobs i social- og sundhedssektoren. Og så kom 30.000 ansatte i bilindustrien tilbage på arbejde efter strejker i forrige måned. En mindre ”negativ” overraskelse var beskæftigelsesfremgang i fremstillingsindustrien. Forventningerne til fremtidige rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank endte ikke med at flytte sig særlig meget. Der er fortsat 45 pct. sandsynlighed for en rentenedsættelse frem til og med rentemødet den 20. marts.

Så bundlinjen er, at der er grobund for fortsatte stigninger på de vestlige aktiemarkeder. Største bekymring lige nu er, at euforien for alvor har grebet markederne. Al rationalitet er bortfejet af den euforiske stemning, som kan føre aktiemarkederne meget højere op.

Det ville være rationelt med en pause nu, hvor aktiemarkederne korrigerede lidt ned, for at samle kræfter til næste ben opad. Men det er tvivlsomt, om det kommer til at ske, fordi købere i hobetal står parate til at accelerere deres opkøb ved selv de mindste kursfald.

Vi forventer fortsat, at stramningen af credit impulse i den vestlige verden, og svaghed i kinesisk økonomi, vil sætte sig negativt i makroøkonomien engang i 2024. Men hvornår er ikke til at sige. Da aktiemarkederne normalt 6-9 måneder foran den virkelighed, vi kan se i de hårde nøgletal, skal man som investor ikke slappe alt for meget af.

I Økonomisk Ugebrevs Portefølje er afkastet aktuelt 10,7 pct. for 2023 mod Copenhagen Benchmark indeks på 6,0 pct., og C25 indeks er på 2,2 pct. ØU’s portefølje (og dermed den børsnoterede investeringsfond ØU Invest Balance) er fortsat fuldt investeret.

I Porteføljen planlægger vi ikke de store rokader den kommende tid. Dog har vi overvejelser om at trække kapitalen mod mere defensive billige store danske aktier som eksempelvis Carlsberg og ISS, når og hvis der kommer tydeligere recessionssignaler. Endelig har jeg igen kigget lidt på de aktuelle signaler i vores tværgående dataanalyser af det danske aktiemarked:

For det første er det bemærkelsesværdigt med analytikernes markante opjustering af deres estimater for Bavarian. De er vendt fra det meget negative til det meget positive. Analytikernes estimater udvikler sig også positivt for Vestas, GN Store Nord og Ambu.

For det andet er shortfondene begyndt at trække sig ud af ChemoMetec, Novozymes og Ambu. Senest har de øget deres positioner i Zealand Pharma og A.P. Møller-Mærsk.

For det tredje er der nu tekniske købssignaler i rigtig mange af de danske aktier: Nye positive signaler har ramt blandt andet Zealand Pharma, TCM Group, Topdanmark og kortsigtet Spar Nord Bank. Kursudviklingen på det danske aktiemarked har den seneste uge været præget af catch-up på de mindre og mellemstore aktier, som endnu ikke er løftet frem af investors øgede risikovillighed. Det har blandt andet givet plusser til B&O, Alm. Brand, HusCompagniet, NNIT, Genmab, Demant, Netcompany og Schouw. Det kan sikkert godt fortsætte de næste uger.

God læselyst

Morten W. Langer

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Er du økonom, og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en af landets største børne- og ungeafdelinger?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank