De europæiske industriaktier har på det seneste klaret sig rigtig godt. Udsigten til lavere korte europæiske styringsrenter har givet ny optimisme om, at europæisk økonomi på den lidt længere bane er på vej op i gear igen.
Det kan selvfølgelig blive ændret af, at recessionen bliver meget dyb. Men det er ikke det, der ligger i kortene lige nu. På vores hjemmebane har det blandt andet givet plusser til FLSmidth, Pandora og NKT, mens DSV fortsat ligger noget underdrejet. Også de finansielle aktier klarer sig godt, både banker og forsikring. Bankaktierne har fået ny luft af den generelt øgede risikovillighed. Men vi forventer fortsat, at udsigten til lavere europæiske styringsrenter på sigt vil sætte værdiansættelserne ned på bankaktier.
De europæiske forsikringsaktier har nu lavet et teknisk gennembrud op gennem de tidligere toppe, og det kan meget vel varsle flere kursstigninger forude.
Gode aktiemarkeder og kursstigninger på forsikringsselskabernes store obligationsbeholdninger luner på den korte bane, samtidig med at forsikringsforretningerne i mange af de store selskaber fortsat digitaliseres og i stigende grad styres af AI, hvilket kan udløse store omkostningsgevinster.
Umiddelbart synes tech sektoren at vise størst svaghed. Det europæiske tech indeks bremses fortsat af en faldende trendlinje. Men det kan også betyde, at der er opsparede positive drivkræfter, når bruddet op endelig kommer. Vi anser det for sandsynligt, at dette vil ske.
Morten W. Langer




Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her






