ØU ESG-Rating: Store unoterede fejler på klima, skat og kønsdiversitet

Børsnoterede C25-selskaber indtager de øverste pladser i Økonomisk Ugebrevs ESG-Rating for store danske selskaber. Coloplast topper listen, efterfulgt af Pandora og Ørsted. Helt i bund ligger ECCO. Generelt klarer de store unoterede selskaber sig markant dårlige end de noterede, viser den årlige ESG-Rating med status på 43 store selskabers evne til at levere på klima, mangfoldighed og tax governance.

Med 29 point ud af 34 mulige indtager Coloplast førstepladsen i Økonomisk Ugebrevs ESG-Rating for store danske virksomheder. Topplaceringen skyldes blandt andet, at Coloplast siden 2017 har reduceret sit scope 1 og 2 CO₂-aftryk med 46 procent –alene det seneste år var reduktionen på 14 procent. Halvdelen af bestyrelsesmedlemmer valgt på generalforsamlingen er kvinder. Og på skatteområdet opnår Coloplast i år point i samtlige syv målepunkter i ØU Tax Governance Rating, selskabet er blandt andet skarp på skattely og skatteincitamenter.

Resultaterne fremgår af Økonomisk Ugebrevs årlige ESG-Rating. Formålet er at evaluere store danske selskabers præstationer inden for tre centrale ESG-områder. Den overordnede rating baserer sig på resultaterne fra tre undersøgelser: ØU Klima Rating, ØU Mangfoldighedsundersøgelse samt vores Tax Governance Rating, som tidligere har været bragt i Økonomisk Ugebrev.

På andenpladsen ligger Pandora med 27 point, efterfulgt af Ørsted med 25 point. Selvom ratingen omfatter C25 samt 19 store unoterede virksomheder – altså en lille overvægt af børsnoterede selskaber – er det alligevel påfaldende, hvor meget C25 dominerer toppen af listen. Nykredit, der med 22 point er det bedst placerede unoterede selskab, overgås af otte C25-selskaber.

I bunden af listen ligger ECCO med blot 8 point ud af 34 mulige. Særligt klimaområdet halter – ud af tretten mulige point opnår skofabrikanten ikke et eneste point i ØU Klima Rating 2023. Årsagen er enkel: Selskabets officielle rapporter er blottet for relevant klimadata.

Økonomisk Ugebrev har spurgt ECCO, hvorfor selskabet ikke oplyser om sit scope 1, 2 og 3 CO₂-aftryk samt hvorvidt skofabrikanten har planer om fremadrettet af rapporterer herom. Frem for at svare på spørgsmålet henviser presseafdelingen til årsrapporten – hvor svaret ikke findes – og har ikke yderligere kommentarer.

Også Lars Larsen Group fejler på klimarapportering og ender derfor langt ned på listen, med blot 10 point i årets ESG-Rating. Men ifølge Åse Andersson, Communications Director i Lars Larsen Group, har møbelgiganten iværksat en række klimainitiativer, der på sigt ventes at resultere i en bedre placering.

”I Lars Larsen Group vil vi gerne være en del af løsningen og bidrage til at begrænse den globale opvarmning. Derfor har vi blandt andet tilsluttet os Science Based Targets initiative sammen med seks af vores store datterselskaber, og dermed forpligtet os til at reducere vores direkte og indirekte drivhusgasemissioner. Det er helt i tråd med vores øvrige tiltag på området og vores grundlæggende værdier om ordentlighed og ansvarlighed,” siger Åse Andersson.

Hun tilføjer, at Lars Larsen Group forventer at rapportere fyldestgørende om selskabets samlede klimaaftryk for regnskabsåret 2024: ”Der pågår lige nu, på tværs af Lars Larsen Group, et stort arbejde for at kortlægge vores drivhusgas emissioner samt at opsætte reduktionsmål. Vi arbejder på at kunne rapportere på data for scope 1, 2 og 3 i forbindelse med årsrapportingen for FY24.”

ECCO og Lars Larsen Group er ikke alene. Generelt klarer de unoterede selskaber sig markant dårligere end de noterede i dette års ESG-Rating.

Som det fremgår af nedenstående tabel, opnår C25-selskaberne knap 20 point i gennemsnit i årets ESG-Rating, for de unoterede ender snittet på 14,6 point. De unoterede scorer færre point end C25 på ratingens tre parametre – klima, kønsdiversitet i bestyrelsen og skattetransparens – pointforskellen er dog mest markant på klimaområdet.

I gennemsnit opnår de 19 udvalgte unoterede selskaber 4,5 point ud af 13 mulige i ØU Klima Rating 2023, for C25 er snittet 6,9 – altså 2,5 point mere i gennemsnit. Den store forskel skyldtes blandt andet, at mange unoterede selskaber ikke har styr på deres klimarapportering – hvor 75 procent af C25 selskaberne rapporterer om deres scope 1, 2 og 3 CO₂-aftryk for 2022 er andelen for de store unoterede blot 58 procent.

Sådan har vi gjort

Økonomisk Ugebrev ESG-Rating bygger på resultaterne fra tre af ØU Samfundsansvars store årlige undersøgelser. Hvert målepunkt dækker et af bogstaverne i ESG:

E: Antal point i året udgave af ØU Klima Rating

S:  Kvindeandel i bestyrelsen i årets udgave af ØU Mangfoldighedsundersøgelse

G: Antal point i årets udgave af ØU Tax Governance Rating

I forbindelse med de tre undersøgelser (klima, mangfoldighed og tax), der alle tager udgangspunkt i virksomhedernes egne officielle rapporter, har virksomhederne i god tid inden udgivelsen fået tilsendt de for undersøgelsen relevante oplysninger, som ØU har identificeret. En del virksomheder har benyttet lejligheden til at kommentere vores tal.

De tre undersøgelser udgives løbende i perioden fra midt marts til og med oktober – og det er de relevante oplysninger på dataindsamlingstidspunktet for den pågældende rating, der tæller i årets ESG-Rating. Det betyder, at hvis en virksomhed eksempelvis har ændret kønssammensætningen i bestyrelsen efter deadline for dataindsamlingen for ØU Mangfoldighedsundersøgelse, så er denne ændring ikke inkluderet i pointtildelingen i ØU ESG-Rating. Det samme gælder, hvis en virksomhed har udgivet eller justeret sin skattepolitik efter deadline for dataindsamlingen for ØU Tax Governance Rating.

Indrømmet, vores rating er ikke perfekt. For det første dækker den langt fra alle relevante ESG-områder, eksempelvis indgår virksomheders arbejde med biodiversitet og arbejdstagerrettigheder ikke i ratingen. For det andet er målepunkt 2 – der omhandler kønsdiversitet i bestyrelser – ret skrøbeligt i den forstand, at et selskab her kan opnå en høj score, selvom resten af organisationen ikke er særlig mangfoldig på hverken køn eller andre relevante områder. Det vil vi forsøge at styrke fremadrettet.

Det sagt, så indebærer vores tre udvalgte målepunkter, at det kræver en seriøs tilgang til bæredygtighed og transparens at opnå en topplacering i ØU ESG-Rating. På samme måde vil en bundplacering i vores rating som hovedregel betyde, at man som virksomhed ikke har ordentligt styr på sin ESG-butik.

De tre store årlige undersøgelser   

Økonomisk Ugebrevs årlige Klima Rating gør status over de store danske selskabers aktuelle evner til at levere klimaresultater, baseret på seks konkrete målepunkter. Samlet set kan virksomheder opnå 13 point – en udførlig guide til ØU Klima Rating findes her.

Økonomisk Ugebrevs årlige mangfoldighedsundersøgelser omhandler kvindeandelen i danske selskabers topledelse og bestyrelse – i ESG-Ratingen er det sidstnævnte, der tæller. Beregning af point for kønsdiversitet i bestyrelser: 50% kvinder eller derover: 9 point; 45-49% kvinder: 8 point; 40-44% kvinder: 7 point; 35-39% kvinder: 6 point; 30-34% kvinder: 5 point; 25-29% kvinder: 4 point; 20-24% kvinder: 3 point; 15-19% kvinder: 2 point; 10-14% kvinder: 1 point; 0-9% kvinder: 0 point.

Økonomisk Ugebrev årlige Tax Governance Rating giver indblik i danske virksomheders skattetransparens. Ratingen består af syv målepunkter. Samlet set kan virksomhederne opnå 12 point (hvilket forhøjes i 2024 til 14 point) – en udførlig guide til 2023-ratingen findes her.