Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

FI – Tema: Top 30 Revisionsfirmaer – Stole-legen blandt Big4-fortsætter: EY vinder

Morten W. Langer

torsdag 18. januar 2024 kl. 11:25

FI – Tema: Top 30 Revisionsfirmaer – Stole-legen blandt Big4-fortsætter: EY vinder

Efter at EU for ef­terhånden mange år siden pålagde EU-landene at gen­nemføre regler for tvungne periodiske revisorskift i de børsnoterede selskaber, er de lange overgangsord­ninger ved at være slut. Det har de seneste år betydet tvungne revisorudbud i flere store børsselskaber, og flere er på vej ved generalforsamlingerne dette for­år. Der synes at være klare vindere og tabere i denne ”stoleleg”, hvor der stadig ikke er blevet plads til de mellemstore revisionsfirmaer som revisorer for børs­selskaber.

På overfladen har alle de sto­re Big 4-revisionsfirmaer det seneste år øget antallet af højprofilerede revisionskunder, altså regnskabsklasse D-kunder, som er børsnoterede og statslige selskaber. Største fremgang er der til Deloitte med ni flere D-kun­der, til 43 i 2023, ifølge tal fra Bisbase. Flere af Deloittes nye D-kunder kommer dog ikke fra det øverste segment af store eliteselskaber, men Deloitte fik en kæmpe fjer i hatten ved at tage Novo Nordisk som ny revisionskunde tilbage i 2021.

Overraskende har PwC også holdt skansen med frem­gang i D-kunder fra 35 til 37, og EY har også øget, fra 35 til 37 D-kunder. Økonomisk Ugebrevs gennemgang af de sto­re selskabers revisorskifter de seneste år viser, at EY synes at være den helt store vinder, og PwC den store taber.

Som tidligere beskrevet i Økonomisk Ugebrev har PwC historisk haft revisionsopgaven hos en meget stor andel af de store børsnoterede selskaber. Det betyder også, at PwC står i skudlinjen, hver gang der er et tvungent revisorskifte. PwC holder altså rigtig godt stand, men tendensen er klar:

For nogle få måneder siden mistede PwC Coloplast som revisionskunde. Selskabet blev overtaget af EY. Sid­ste sommer valgte cBrain at udskifte PwC, og også her blev revisionsopgaven overtaget af EY. I februar sidste år fik DS Norden også EY som ny revisor, efter at have haft PwC i en årrække. Over de seneste år har PwC også mistet Aquaporin og Bioporto som revisionskunder.

Fra EY siger adm. direktør Jan C. Olsen, at revisionsfir­maet har fået flere store nye revisionskunder de seneste år. ”Det er klart, at det giver os nogle nye muligheder, når de store selskaber gennemfører udbud af revisionsopgaven. Vi forventer også de kommende år at kunne hente nye stor­kunder på den konto. Vi har et stærkt globalt set up, som både kan sikre effektitet og høj kvalitet i revisionsprocesser.”

Til gengæld kaprede PwC sidste år Matas som revisi­onskunde fra EY, og PwC nuppede også NKT, som havde haft Deloitte i det seneste ti år. Tendensen mod, at PwC taber højprofilerede elitekunder, ser dog ud til at fortsæt­te. Dette forår skal Vestas gennem et tvungent revisorskif­te, efter at PwC har været selskabets revisor i 22 år. Det betyder, at den formelle maksimale grænse på to gange ti år med samme revisor er overskredet. Så det er ikke muligt med genvalg af Vestas her.

PwC har dog ved revisorudbud de seneste år været dygtige til at kapre andre nye revisionskunder blandt de store danske elitevirksomheder. Bl.a. Carlsberg i 2017, hvor revisionsfirmaet nok vil holde fast til 2027.

Og med Ørsted fik PwC i 2020 sikkert endnu en tiårig pe­riode efter at have vundet et formelt udbud, altså frem til 2030. Det samme gælder for PwC’s arbejde som revisor for A.P. Møller – Mærsk, hvor revisionsfirmaet efter et revisions­udbud fik åbnet for endnu en tiårig periode frem til 2032. Endelig fik PwC DSV som ny kunde i 2017, og der synes re­visionsfirmaet også at være relativt sikker mange år frem.

Selvom opfattelsen generelt er, at der er pres på revisi­onshonorarerne i de store selskaber, synes revisionsfirma­erne at være gode til at sætte honoraret på lovpligtig revision op. Ifølge revisionsfirmaernes gennemsigtighedsrapporter øgede PwC sidste år revisionshonorarerne fra de såkaldte PIE-selskaber, typisk børsnoterede selskaber, til 320 mio. kr., mod 286 mio. kr. året før, altså med 12 pct., hvilket synes meget godt at modsvare de gennemførte prisforhøjelser, som fremgår af de børsnoterede selskabers regnskabsno­ter. Eksempelvis hos Pandora steg revisionshonoraret sidste år 10 pct., mens det steg 8 pct. for Coloplast.

Over en bred kam synes selskabernes bestyrelser og revisionsudvalg at have accepteret prisforhøjelser på det lovpligtige honorar. Bl.a. på grund af revisorernes investe­ringer i ny teknologi og digitale processer, og en dybere revision med markant større stikprøver end tidligere, med henblik på at skabe øget sikkerhed i revisionsprocessen.

Over de kommende år ses også muligheder for, at re­visorerne kan hente større revisionshonorarer, idet selska­bernes bæredygtighedsrapporter fra starten af januar 2024 skal underlægges et review fra en udpeget uafhængig revi­sor, som forventes også at blive den allerede valgte lovpligti­ge revisor. Men det bliver altså en selvstændig ekstraopgave.

EY øgede sidste år revisionshonorarerne fra PIE-kunder med hele 19 pct., fra 179 mio. kr. til 213 mio. kr. Trods den­ne betydelige honorarvækst er PwC fortsat ca. 50 pct større på honorarindtægter fra de store højprofilerede selskaber.

Tredjestørst er Deloitte med en stor set flad honorar­indtægt fra PIE-virksomheder på 131 mio. kr. Deloitte sy­nes altså ikke strategisk at satse lige så hårdt på de store PIE-kunder, som de to andre store revisionsfirmaer gør, hvilket heller ikke er den store overraskelse.

Deloitte har historisk haft den helt store tyngde på rådgivning, og medtages rådgivningsindtægter i størrel­sessammenligningen, er Deloitte landets suverænt stør­ste revisionsfirma med en omsætning på knap 5 mia. kr. – mod PwC’s 3,4 mia. kr. og EY’s 2,9 mia. kr.

Det fremgår klart af revisionsfirmaernes gennem­sigtighedsrapporter, at Deloitte, ligesom KPMG, satser strategisk mest på rådgivning. Særligt for Deloitte synes der at være en kæmpe konkurrencefordel i, at de store PIE-selskaber i disse år i stigende omfang skiller revisions­opgaven og anden rådgivning.

Tendensen fremgår meget klart af regnskabstallene: Fra 2022 til 2023 øgede Deloitte rådgivningshonoraret med 35 pct., mens PwC og EY mistede omsætning på råd­givning fra revisionskunder, ofte de PIE-kunder, hvor der ses skrappere på kravene omkring uafhængighed – og øn­sket om at skille revision og rådgivning ad.

Denne tendens ses fortsætte de kommende år, og sel­skaber er også i højere grad begyndt at leve op til kravet op, at anden rådgivning fra den lovpligtige revisor ikke må udgøre mere end 70 pct. af revisionshonoraret.

Deloitte præsterede sidste år samlet størst vækst med en fremgang på 12 pct., mens PwC stod stille, og EY gik 9 pct. frem. KPMG øgede omsætningen med hele 22 pct. til 0,9 mia. kr., og medtages fremgangen i det andet KP­MG-selskab, KPMG Acor Tax, var væksten endnu større.

De to KPMG-enheder omsatte sidste år for 1,37 mia. kr., hvilket var mere end BDO på 1,27 mia. kr. – og lidt mindre end Beierholm på 1,42 mia. kr.

Gennemgangen af D-selskabernes valg af revisor viser også, at det fortsat er meget vanskeligt for de mellem­store revisionsfirmaer at komme ind på markedet for de mere højprofilerede D-virksomheder: Beierholm har øget fra to til tre, BDO fra tre til fire, og KPMG fra syv til ti, mens Grant Thornton er gået fra tre til én D-revisionskunde.

Morten W. Langer

Revisorer 01

Revisorer 02

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Er du økonom, og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en af landets største børne- og ungeafdelinger?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank