Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Regeringen afviser F&P’s model for ejerskifteforsikringer

Carsten Vitoft

torsdag 18. januar 2024 kl. 11:15

F&P misbruger kommission til at fremme egen dagsorden

Der bliver ikke nogen hurtig løsning og hastelovning i Folketinget for at genskabe et velfungerende marked for ejerskifteforsikringer, som brancheorganisationen Forsikring & Pension (F&P) har foreslået regeringen. Tværtimod er dialogen med de relevante ministerier brudt sammen. F&P gør nu klar til at øge det politiske pres i det nye år, skriver fagredaktør Carsten Vitoft.

Brancheforeningen F&P har ar­bejdet halvandet år på at skrive og lobbye for et nyt lovforslag for ejerskifteforsikringer – et marked, der er præget af store problemer. Men for­slaget fra F&P er nu endegyldigt droppet af regeringen, erfarer Økonomisk Ugebrev.

”Vi synes, det er ærgerligt, at der ikke ser ud til at være interesse fra ministeren og regeringen til at få løst de ud­fordringer, der er med den nuværende forsikringsordning. Vi har ellers gjort os umage med at forberede et alternativ,” konstaterer underdirektør Pia Holm Steffensen fra F&P.

Utilfredse kunder

F&P havde lagt op til, at forslaget skulle hastes igennem Folketinget her i foråret og lukke det blødende sår, som ejerskifteforsikringer har udviklet sig til herhjemme. Intet andet sted på forsikringsmarkedet er kunderne så util­fredse, klager så meget eller står tilbage med så store tab, når forsikringsselskabet afviser at dække skaden.

Tilliden er simpelthen på spil for hele forsikringsmar­kedet, vurderer Pia Holm Steffensen.

F&P’s forslag har fået kritik for at være skrevet mere for at gavne de største forsikringsselskaber på markedet end for at hjælpe kunderne til en bedre dækning. Det kan være forklaringen på, at den ansvarlige minister ikke er klar i mælet om årsagerne til, at F&P indtil videre har fået en politisk kold skulder.

”Jeg har modtaget forslagene fra Forsikring & Pension om ændring af den såkaldte huseftersynsordning, og jeg tager naturligvis de bekymringer, som Forsikring & Pension har, alvorligt. Jeg har derfor bedt mit embedsværk om at se nærmere på de enkelte forslag i samarbejde med Erhvervs­ministeriet, og når det arbejde er afsluttet, vil jeg kigge på, hvad det eventuelt måtte give anledning til af ændringer,” siger justitsminister Peter Hummelgaard til Ugebrevet.

Ugebrevet erfarer dog fra kilder tæt på den politiske proces, at regeringen ønsker at køre sin egen proces med sin egen model for fremtidens ejerskiftsforsikringer.

Branchen, og særligt F&P, har ellers i al stilhed arbejdet hårdt for at synliggøre problemerne med ejerskifteforsik­ringer overfor politikerne. Antallet af husejere i knibe er steget gevaldigt.

Den 24. november holdt F&P en ”velbesøgt” konference på Christiansborg, hvor de præsenterede deres forslag. Den var dog knap så velbesøgt af politikere fra regeringen, der slet ikke dukkede op. Kun SF og Danmarksdemokraterne deltog, og her var der også en smule skepsis at spore, da de begge mente, at en arbejdsgruppe var den bedste løsning.

Kritikken af forslaget er ikke bare gået på, at det var skrevet for, at de store forsikringsaktører kunne komme tilbage i markedet. Eksempelvis Tryg har helt trukket sig fra dette marked, på grund af af utilfredse kunder.

Derfor lød F&P’s nye forslag, at der nu skulle være en ba­sisforsikring med mindre dækning end i dag, hvor man så kunne tilkøbe yderligere dækning ved siden af. Kritiske rø­ster har dog ytret, at det næppe skaber flere tilfredse kunder i fremtiden – men måske tilfredse forsikringsselskaber.

”Jeg er bekymret for, om der er en god nok minimums­dækning for forbrugerne, og det skal jeg have diskuteret nærmere med både F&P og Forbrugerrådet Tænk. Samtidig løser det nok ikke alle problemer på området, og eksempelvis bestillervejene i forhold til byggesagkyndige bør vi kigge på i boligudvalget,” lyder det i en mail fra Sigurd Agersnap fra SF.

Tvivlsom opbakning

F&P lægger i dag ikke skjul på, at det var vigtigere for branche­organisationen at sikre sine medlemmers opbakning til for­slaget end at skabe bedre minimumsdækninger til kunderne. Nu vil F&P gå i dialog med oppositionen og forudser også fle­re historier i medierne om kunder, der er kommet i klemme. Presset skal øges på at få regeringen til at handle hurtigt.

Men det kunne også se ud til, at F&P er ved at miste opbakningen fra sine egne medlemmer. Tryg er i hvert fald blevet en hel del køligere over for F&P’s forslag, siden det har mødt politisk modstand. ”Vi er enige med F&P i, at der skal skabes noget nyt og anderledes, men hvad der konkret skal til for at løse udfordringerne, har vi pt. ikke noget bud på,” lyder budskabet fra Tryg.

Carsten Vitoft

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank