Over de seneste år er rentebetalinger fordoblet til 7,6 mia. kr. månedligt mod 3,9 mia. kr. for to år siden. Det svarer til ekstra 44 mia. kr. årligt, som fragår den disponible indkomst. Tal fra Nationalbanken tyder på, at privatøkonomierne nu er pressede.
Centralbanker, økonomer og andre økonomiske eksperter har de seneste år undret sig over, at forbrugerne i den vestlige verden har haft midler til at opretholde stort set uændret privatforbrug, på trods af inflation og højere renter på boliglån og andre banklån.
Men nu ser det ud til, at forbrugernes ekstra pengekasse er ved at være tom. I USA eksploderede forbrugerkreditterne i november til det tredobbelte af det forventede.
Herhjemme er der indikationer på samme udvikling, hvor danskerne for alvor nu begynder at trække på konti med overtræksmuligheder og indlån på bankbøgerne.
Ifølge Nationalbankens tal har husholdningerne hen over efteråret forøget deres træk på kassekreditter fra et niveau omkring 90-92 mia. kr. til nu 96 mia. kr.
Over de seneste ti år var den samlede kassekreditgæld ellers faldet fra 130 mia. kr. til omkring 90 mia. kr., hvor niveauet har ligger de seneste år.
Men hen over efteråret er kassekreditgælden igen begyndt at stige. Og renteudgifterne på kassekreditterne er steget endnu mere: Fra 249 mio. kr. om måneden til 517 mio. kr. Samlet set kan det let tolkes på den måde, at det nu begynder at stramme til i danskernes privatøkonomi, og at det giver anledning til mere træk på kassekreditten.
Billedet understøttes af, at man også i løbet af efteråret er begyndt at trække mere på deres anfordringsindskud i bankerne, altså almindelige bankbøger. Her har udviklingen ellers været stigende indlån de seneste mange år. Over de seneste tre-fire måneder er indlånet dykket knap 20 mia. kr.
De seneste data fra Danmarks Statistik for detailhandelsindkøb tyder dog ikke på den store opbremsning i forbruget. De seneste tal for november viser overraskende stærk fremgang, og det kan måske skyldes tilbudsjagt på Black Friday.
Danmarks Statistiks data viser, at der i særlig grad er tale om øgede indkøb af elektriske husholdningsartikler, forbrugerelektronik og smykker og ure. Den markante forbrugsfest kan dog også betyde, at privatforbruget dette forår kan tage et gevaldigt dyk.
Indtil videre viser forbruget dog robusthed. Allernyeste data kommer fra Nordeas Forbrugsbarometer, baseret på kortforbruget frem til nytår. Det viser en lille fremgang i realt forbrug i forhold til for to år siden.
Morten W. Langer
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her
