I den opdaterede udgave af survey for amerikanske investeringschefer bliver den defensive indstilling til aktierne fastholdt. I de nyeste data fra den 9. januar 2024 foretrækker de fortsat defensive sektorer som healthcare og desuden energi, antageligt på grund af den usikre situation i Mellemøsten og meget koldt vejr i USA. De overvægter også fortsat store value aktier, samt stats- og realkreditobligationer.
Efter data er indsamlet, er der kommet en stribe nøgletal for USA’s økonomi, som peger i retning af en langt mere robust makroøkonomi end forventet. Så meget tyder på, at den amerikanske recession igen er blevet udskudt.
Mønsteret i sektorrotationen den seneste måned har også været under forandring den seneste uge på det styrende amerikanske aktiemarked. For første gang i et stykke tid har den store vinder været tech selskaberne godt hjulpet af gode 4. kvartalsregnskaber.
Finans er blevet drevet op af stigende korte og lange renter, som understøtter bankernes nettorenteindtægter. Og industri har også klaret sig godt, efter at frygten for en forestående recession er nedtonet betydeligt, i hvert fald på den korte bane.
Taberne den seneste uge har været real estate, healthcare og energi. Ejendomsselskabernes aktier presses af højere renter, fordi det alt andet lige betyder højere afkastkrav fra investorerne på ejendomsinvesteringer og dermed lavere værdiansættelser på ejendomme- Healthcare vil fortsat blive presset, hvor sektorrotationen fortsætter over mod cykliske aktier, som vi har set på det seneste. Indtil videre er det for spinkelt et grundlag at konkluderer på, da den nye tendens kun har en uge på bagen. Vi skal have flere signaler, der kan bekræfte retningen på sektorrotationen, før der kan drages mere sikre konklusioner.
Morten W. Langer
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her