Ubrugelige udmeldinger fra banker om 2024

Det er tvivlsomt, om bankernes udmeldte for­ventninger overholder årsregnskabslovens krav, skriver finansanalytiker Per Grønborg. Giver det mening at give en årsforventning til bundlinjen uden at oplyse om det forventede renteniveau og hvilke kredittab, ledelsen indregner?

Tidligere var guidance (udmeldte forventninger. Red) for det kommende år et fokusområde for nogle. Jeg har aldrig tilhørt den religion. Spillereglerne blev dog ændret, da Finanstilsynet i juni 2021 som noget nyt klassificerede guidance for det kommende år som intern viden, der skal offentliggøres straks.

Gør det os så klogere? Spar Nord annoncerede 19. januar 2024, at de forventer et resultat efter skat på 1,7-2,1 mia. kr. for 2024 (seneste guidance for 2023 er 2,35-2,55 mia. kr.) og henviser til yderli­gere kommentarer i regnskabet, der offentliggøres 7. februar. Ringkjøbing Landbobank annoncerede to dage tidligere, at de forventer et resultat på 1,8- 2,2 mia. kr. for 2024 (seneste guidance for 2023 er 1,9-2,2 mia. kr.) og ligeledes med en henvisning til det kommende årsregnskab.

Min konklusion er, at denne type guidance fort­sat er rimeligt ubrugelig for aktiemarkedet.

Sydbank kom den 24. september med en mel­ding om, at banken forventer et resultat på 2,5-2,9 mia. kr. for 2024 (seneste guidance for 2023 er 3,2- 3,35 mia. kr.). Som hidtil eneste bank adresserede man, at en forudsætning er, at indskudsbevisren­ten vil blive sænket med 0,75 pct. i løbet af året.

Desværre ikke noget om det forventede niveau for kredittab. Men Sydbank er klart i førertrøjen kommunikationsmæssigt. Et klart bedre informa­tionsniveau end det, vi har set fra Spar Nord og Ringkjøbing Landbobank.

For tiden er forudsætninger om renteniveau samt det forventede kredittab de absolut væsent­ligste forudsætninger for den guidance, bankerne giver for 2024. Og endnu mere interessant er det at pointere, at bankledelserne ikke har nogen spe­cielle forudsætninger for at gætte mere rigtigt på det fremtidige renteniveau end de professionelle investorer, der har investeret i disse aktier, har.

Tilsvarende er det også for bankledelser næsten umuligt at spå om niveauet for kredittab, når man ikke kender den makroøkonomiske udvikling. Det er ikke budgetter – det er alene forudsætninger.

Usikkerhed om forventninger til fremtiden er en naturlig del af spillet. Udfordringen og proble­matikken bliver først alvorlig, når banker guider på fremtidig indtjening uden at dele forudsætningerne med aktiemarkedet.

Årsregnskabslovens §99 stk. 5 siger, at beret­ningen skal omfatte en beskrivelse af den forven­tede udvikling, herunder særlige forudsætninger og usikre faktorer. Det giver vide rammer for at være meget ukonkret i meddelelser om intern vi­den, som er det, vi p.t. har modtaget fra bankerne om 2024. Til gengæld er det svært at se nogen vej udenom, at bankerne konkretiserer, hvilke forud­sætninger deres forventninger er baseret på, når vi får årsregnskaberne.

Selvom årsregnskabsloven synes meget klar, vil jeg blive meget overrasket, hvis bankerne for første gang lever op til lovens bogstav. Man kan undre sig over, at Finanstilsynet tillader denne slendrian, når de nu er så påpasselige med, at bankerne får udsendt en guidanceændring inden det regnskab, der forårsager og forklarer ændringen, er klar til offentliggørelse. Oftest er det fuldstændigt ubru­gelige meldinger set gennem investorernes og ak­tiemarkedets briller.

De forudsætninger, der ligger til grund for ban­kernes guidance, holdes oftest skjult og er svære at lokke ud af bankerne. Det vil sige, at i de tilfælde, hvor bankerne faktisk fortæller om det, sker det of­test i et lukket rum med professionelle investorer.

I 2022 og 2023 er det nok fair at antage, at langt de fleste banker har forudsat uændrede renter i deres guidance og løbende har opjusteret indtje­ningsforventninger i takt med, at Nationalbanken har hævet renten. Det gode spørgsmål er, om de kommer til at gøre det samme i 2024, hvor risikoen for nedjusteringer som følge af faldende renter i så fald vil være overhængende?

Mere sandsynligt er det nok, at man ændrer tilgang og bruger den forventede renteudvikling i stedet for den aktuelle rente som forudsætning. Det vil være et værn imod nedjusteringer – specielt da man nok også vil tage et overforsigtigt udgangs­punkt til kredittab. Men stadig uden at fortælle markedet, hvad det konkrete niveau er.

Er det en fair kommunikationspolitik? Svaret sy­nes at være et rungede nej. Men hvem skal få ban­kerne til at ændre praksis, hvis revisorerne giver blanke påtegninger, og Finanstilsynet er ligeglad? Eksemplets magt kan man håbe på, og derfor kan Sydbank ikke roses nok for at gå foran.

Per Grønborg

Per Grønborg ejer aktier i Danske Bank, Sydbank og Spar Nord Bank