Partier kræver handling for at stoppe fald i fødselstallet

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at uden indvandring vil den danske befolkning skrumpe år for år. Samtidig bliver det ad åre stadigt sværere at tiltrække indvandrere til arbejdsmarkedet, fordi det bratte dyk i fertiliteten er et globalt fænomen. Regeringen vil gerne gøre noget for, at der bliver født flere børn, og oppositionen til højre og venstre presser på for, at der skal gøres mere end blot give bedre tilbud om fertilitetsbehandling, skriver fagredaktør Sten Thorup Kristensen.

Da Mette Frederiksen i sin nytårstale proklamerede, at der skal gøres mere for at hjælpe dem, som har svært ved at få børn, var der 232 færre danske statsborgere derude til at lytte med, end da hun forrige gang holdt nytårstale. Det fremgår af spritnye tal, Danmarks Statistik offentliggjorde mandag.

Udviklingen i antallet af danske statsborgere har ikke været negativ siden 1990, og man skal nogle år mere tilbage for at finde en lavere fertilitet end de 1,5 børn, en kvinde i Danmark gennemsnitligt får.

Dengang blev demografien reddet af indvandring. Det er ikke et trick, der kan gentages, da dykket i fertilitet er et globalt fænomen, og der vil blive færre personer i de aldersgrupper, hvor man rejser rundt i verden. Kvinder med indvandrerbaggrund trækker heller ikke længere fertiliteten i Danmark op – tværtimod.

En fertilitet på 1,5 svarer til, at årgangene bliver en fjerdedel mindre på en generation. Således nærmer vi os den situation, at folketallet vil skrumpe år for år. Det vil få store konsekvenser. Tænk eksempelvis på, hvor meget udsigten til vækst betyder ved investeringer og kreditgivning. For slet ikke at tale om, hvad det vil betyde for boligmarkedet, når den tilstand, som i dag kendes fra udkantsdanmark, bliver mere eller mindre landsdækkende.

Derfor handlede statsministerens ord om fertilitetsbehandling også om mere end at udvide paletten af velfærdsydelser. Stephanie Loses Indenrigs- og Sundhedsministerium – som Statsministeriet henviste til for en kommentar – betoner overfor Økonomisk Ugebrev, at nedsat frugtbarhed er en alvorlig sygdom, men tilføjer så: ”Samtidig er antallet af fødte børn i Danmark faldende, og det er en samfundsudfordring, som regeringen gerne vil gøre noget ved.”

I nogle af de lande, hvor fertiliteten er særligt lav, f.eks. Italien, er fertiliteten allerede rykket op øverst på dagsordenen som noget, regeringsledere tager sig af og gør til en offentlig dagsorden. I Danmark vil regeringen heller ikke have svært ved at samle opbakning, hvis den ønsker at gøre andet og mere ved sagen, viser Økonomisk Ugebrevs rundspørge til partierne.

”Der skal skrues på de knapper, vi kan skrue på, når det gælder forebyggelse, behandling og gerne en bred offentlig debat om fertilitet. Det faldende fødselstal er i den grad en samfundsmæssig udfordring”, skriver politisk ordfører Sólbjørg Jakobsen fra LA til Økonomisk Ugebrev.

Peter Kofod, gruppeformand i Dansk Folkeparti, skriver: ”En fertilitetsrate nede på 1,5 er et alarmerende lavt niveau. Det er uholdbart og kræver politisk handling. Vi skal finde ud af, hvad det er, der gør, at voksne i dag fravælger børn, og om vi kan ændre i den måde, vi har indrettet vores samfund på, så det bliver mere attraktivt at få børn. Vi skal se på, om lande som Frankrig og Ungarn, der oplever en høj eller stigende fertilitet, har benyttet sig af nogle kneb, som vi også kan anvende i Danmark.”

”Vi skal også imødegå den italesættelse af børn som et problem, der desværre breder sig. Således hører vi f.eks., at hver fjerde unge kvinde overvejer ikke at få børn på grund af klimaforandringer. Der er en del politikere, der skal holde op med at blæse i dommedagsbasunerne og i stedet fortælle de unge mennesker, at børn er en berigelse”, fortsætter Peter Kofod.

For Runa Friis Hansen, sundhedsordfører for Enhedslisten, vender det med klimaet omvendt – man skal gøre noget ved det, så de unge bliver mere håbefulde, mener hun. Også hun ønsker at gøre noget ved den lave fertilitet.

”Det er en kæmpemæssig samfundsændring, som vi skal tage alvorligt. På niveau med den demografiske udvikling med flere ældre. Vi har tidligere også haft et fertilitetsudspil, netop på grund af alvorligheden på sigt. Det kræver en bred vifte af indsatser på tværs af politikområder – vi skal fjerne brugerbetaling og dumme regler i forhold til fertilitetsbehandling for at gøre adgangen til at få børn nemmere, forskning i mænds infertilitet og behandling, da vi i dag alene behandler kvinder i et infertilt par, selvom mænd alene er årsagen til infertiliteten i en tredjedel af tilfældene”, skriver Runa Friis Hansen.

Sten Thorup Kristensen