Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Aarup: “We want truly to be a growth company”

Morten Sørensen

tirsdag 20. februar 2024 kl. 11:55

Jacob Aarup-Andersen

Carlsberg skal udvikle en mere vækstorienteret kultur, som belønner kalkuleret risikotagning: Drikkevarekoncernens nye topchef Jacob Aarup-Andersen markerer sig nu for alvor med nye ambitiøse planer, der i realiteten kan blive til væsentligt mere end blot en opdatering og acceleration af forgængerens Sail´27-strategi, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen i en analyse.

Nok skal Carlsbergs organiske vækst skrues i vejret fra 3-5 pct. om året til 4-6 pct. om året, men frem for alt skal indtjeningen væsentligt i vejret. Koncernens nye topchef Jacob Aarup-Andersen vil have bruttomarginen tilbage til det niveau, der sås før Covid i 2020/21, og før beslaglæggelsen af aktiviteterne i Rusland i 2022/23 slog koncernen tilbage. Det kan i sig selv øge driftsindtjeningen med flere milliarder.

Den nye målsætning for væksten er moderat både i forhold til, hvad Carlsberg tidligere har præsteret, og i forhold til, hvad drikkevarekoncernens store konkurrenter præsterer. Men det er ikke så meget de faktiske tal, der her er afgørende: Det er forhøjelsen af målet, der i sig selv skal illustrere, at Carlsbergs ambitioner skrues i vejret.

Carlsberg har i den tidligere topchef Cees ’t Harts tid udviklet sig til en finansielt stærk koncern. Men væksten har været det svage punkt i forhold til konkurrenterne. Det skal der gøres noget ved.

”We want truly to be a growth company”, sagde Jacob Aarup-Andersen til analytikere og investorer efter udsendelsen af regnskabet for 2023. Topchefen fremlagde for første gang sin samlede plan for Carlsberg, Accelerate Sail, der skal være en fortsættelse og udbygning af forgængeren Cees ’t Harts Sail’27-strategi.

Carlsberg vil nu tage ”det næste skridt” efter effektiviseringer siden 2016 og udvikle en kultur, ”der også er vækstorienteret og belønner kalkuleret risikotagning.” Det betyder, at der efter kulturændringerne i Cees ’t Harts tid skal rykkes endnu mere i mentaliteten i den store gamle virksomhed: Lederprofilerne og incitamentsprogrammerne skal nu ændres. Der skal på én gang satses på mere performance og på besparelser i forsyningskæderne.

Ambitionerne viser sig ikke mindst i Jacob Aarup-Andersens mål for indtjeningen, selvom de foreløbig i overskrifterne er blevet overskygget af de nye mål for vækst i omsætningen. Carlsberg-ledelsen må se i øjnene, at bruttomarginen er faldet betydeligt igennem de seneste år, hvor Carlsberg har været plaget af Covid, usikkerhed i forsyningskæderne, Ruslands krig mod Ukraine og input-inflation. Beslaglæggelsen af den russiske forretning har i sig selv skåret en god luns af omsætningen.

Relativt stigende produktionsomkostninger har betydet, at bruttomarginen i 2023 er faldet til 44,6 pct. fra 49,5 pct. i 2019. Bruttoresultatet på 32,8 mia. kr. lå dermed i 2023 omkring 3,5 mia. kr. under, hvad det ville have været, hvis marginen havde været opretholdt.

For bestyrelsesformand Henrik Poulsen og for den nye topchef har især den faldende bruttomargin formentlig stukket i øjnene, efter Cees ’t Harts sidste år som topchef, hvor koncernen blev ramt af flere alvorlige eksterne chok.

Da de øvrige omkostninger – til salg og administration – samtidig skal holdes nede (kun marketingudgifter skal stige), burde en stigende del af denne fremgang i bruttoresultatet kunne nå ned på driftsresultatniveau. En simpel udregning viser, at driftsmarginen således i bedste fald kunne nå op på rekordniveauet 18-19 pct., væsentligt over konkurrenten Heinekens niveau.

Det centrale element i recepten er altså stigende omsætning, der skal komme gennem et styrket sats på premiumprodukter og på særlige vækstmarkeder, mens omkostningerne stort set bliver holdt uændrede. Asien er helt klart koncernens vækstmotor. Og i Asien er det kinesiske marked afgørende for Carlsberg. Koncernens 26 bryggerier i Kina producerede 24 pct. af koncernens samlede volumen i 2023 mod 23 pct. året før.

Hvis man skal dømme ud fra Jacob Aarup-Andersens plan, kan denne tendens fortsætte. Bestyrelsesformand Henrik Poulsen luftede sidste forår tanker om, at Kina skal fylde mindre i Carlsberg. De tanker kolliderer tilsyneladende med virkeligheden på driftsniveau. For det er i Kina, at Carlsberg vokser og kan vokse. Først på længere sigt vil væksten i Indien kunne få en tilnærmelsesvis lige så stor betydning.

Morten A. Sørensen

Carlsberg får fart på

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Konsulent til Dansk Sygeplejeråds forhandlingsafdeling og Sundhedskartellets sekretariat, tidsbegrænset stilling
Region Hovedstaden
Fagligt stærk makroøkonom til ROCKWOOL Fondens Analyseenhed
Region Hovedstaden
Konsulent til at styrke den finansielle sektors bidrag til samfundets sikkerhed, kritiske infrastruktur og beredskab
Region Hovedstanden
Fagligt stærk makroøkonom til ROCKWOOL Fondens Analyseenhed
Region Hovedstanden
Dygtig økonom til udvikling af økonomisk regulering af el og gas
Region Sjælland
Projektøkonom til EU-projekter på CBS
Region Hovedstaden
Dygtig økonomikonsulent til økonomistyring på KU
Region Hovedstaden
Økonom til Almen Analyse – Landsbyggefonden
Region Hovedstaden
Processtærk konsulent til økonomi og politik på Københavns Rådhus
Region Hovedstaden
Økonomipartner til økonomisk rådgivning i Center for Ejendomme
Region Hovedstaden
Konsulent til økonomi, data og analyse hos Uddannelse København
Region Hovedstaden
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden
Controller til datamodeller og økonomistyring
Region Midt
Økonomikonsulent – Nysgerrig sparringspartner med økonomisk forståelse
Region Sjælland

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank